23.6.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 222/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1145/2004

af 22. juni 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 145/2004 for så vidt angår fristen for indgivelse af bud til den sidste dellicitation med henblik på salg på EF-markedet af blød hvede fra det tyske interventionsorgan

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 145/2004 (2) er der åbnet en løbende licitation med henblik på salg på EF-markedet af blød hvede fra det tyske interventionsorgan, hvor fristen for indgivelse af bud til den sidste dellicitation er fastsat til den 24. juni 2004.

(2)

I den nuværende markedssituation bør der fastsættes en senere frist for den sidste dellicitation.

(3)

Forordning (EF) nr. 145/2004 bør derfor ændres.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 145/2004 affattes således:

»Fristen for indgivelse af bud til den sidste dellicitation udløber den 15. juli 2004, kl. 9 (Bruxelles-tid).«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juni 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1104/2003 (EUT L 158 af 27.6.2003, s. 1).

(2)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 38.