|
22.6.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 221/6 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1138/2004
af 21. juni 2004
om en fælles definition af kritiske zoner i security-beskyttede områder i lufthavne
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (1), særlig artikel 4, stk. 2, og punkt 2.3, litra a), i bilaget, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge forordning (EF) nr. 2320/2002 skal Kommissionen vedtage en fælles definition af kritiske zoner i security-beskyttede områder. Definitionen bør mindst dække de områder i en lufthavn, som afrejsende passagerer har adgang til efter screening, og de områder, som afgående indskrevet bagage kan passere eller opbevares i efter screening. |
|
(2) |
Alt personale, herunder flybesætninger, og genstande, de medbringer, bør screenes, inden de får adgang til de kritiske zoner i security-beskyttede områder. |
|
(3) |
Der bør kunne gøres undtagelse for de områder i lufthavnene, som afgående indskrevet bagage kan passere eller opbevares i efter screening, hvis bagagen, efter at være blevet sikret, kan håndteres af ikke-screenet personale, uden at det går ud over securityniveauet. Der bør træffes foranstaltninger for at sikre, at uautoriseret omgang med sådan sikret bagage ikke er mulig inden lastningen på et luftfartøj. |
|
(4) |
I lufthavne, hvor kun ganske få ansatte har adgang til security-beskyttede områder, bør der tages rimeligt hensyn både til behovet for at sikre security og til nødvendigheden af driftseffektivitet. |
|
(5) |
Ikke-screenet personale bør kun gives adgang til de kritiske zoner i security-beskyttede områder i en lufthavn, hvis de hele tiden er ledsaget af screenet og autoriseret personale. |
|
(6) |
Hvis andre ikke-screenede personer kan have haft adgang til de kritiske zoner i security-beskyttede områder, bør der gennemføres et fuldt securityeftersyn for at sikre, at der ikke er forbudte genstande i de kritiske zoner i security-beskyttede områder. Hvor områder ikke permanent er kritiske zoner, bør der foretages et grundigt securityeftersyn af dem, umiddelbart inden de igen tages i brug som kritiske zoner. |
|
(7) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2320/2002 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. I lufthavne, hvor over 40 ansatte har lufthavns-id-kort, der giver adgang til security-beskyttede områder, er de kritiske zoner i de security-beskyttede områder mindst følgende:
|
a) |
alle områder i lufthavnen, som afrejsende passagerer med deres håndbagage har adgang til efter screening |
|
b) |
alle områder i lufthavnen, som afgående indskrevet bagage, som ikke er sikret, kan passere eller opbevares i efter screening. |
2. I forbindelse med stk. 1 anses ethvert område i en lufthavn som en kritisk zone i security-beskyttede områder i de perioder, hvor
|
a) |
afrejsende passager med deres håndbagage befinder sig i det pågældende område efter screening |
|
b) |
afgående indskrevet bagage, som ikke er sikret, passerer eller opbevares i det pågældende område efter screening. |
3. I forbindelse med stk. 1 og 2 anses fly, busser, bagagevogne eller andre transportmidler, adgangsveje for passagerer eller passagerbroer (jetway) for at være områder i en lufthavn.
Artikel 2
I denne forordning forstås ved »sikret bagage« screenet afgående indskrevet bagage, der er fysisk beskyttet med henblik på at sikre, at der ikke anbringes genstande deri.
Artikel 3
I lufthavne, hvor højst 40 ansatte har lufthavns-id-kort, der giver adgang til security-beskyttede områder, kan medlemsstaterne fortsat definere de kritiske zoner i security-beskyttede områder i henhold til punkt 2.3., litra a), andet afsnit, i bilaget til forordning (EF) nr. 2320/2002.
Artikel 4
1. Alt personale, herunder flybesætninger, og genstande, de medbringer, skal screenes, inden de får adgang til de områder, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a), for så vidt disse områder ligger inden for terminalbygningen.
2. Senest den 1. januar 2006 skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at alt personale, herunder flybesætninger, og genstande, de medbringer, screenes, inden de får adgang til de områder, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a).
3. Senest den 1. juli 2009 skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at alt personale, herunder flybesætninger, og genstande, de medbringer, screenes, inden der gives adgang til de områder, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra b).
Artikel 5
Senest den 1. juli 2009 skal der for de tilfælde, hvor sikret bagage håndteres af personale, der ikke er blevet screenet, træffes foranstaltninger til at forhindre uautoriseret omgang med sådan bagage inden lastningen på et luftfartøj.
Artikel 6
1. Uanset bestemmelserne i artikel 4 skal personale dog ikke screenes for at få adgang til kritiske zoner af security-beskyttede områder, hvis de ledsages af en screenet og autoriseret ansat, der er blevet screenet.
Ledsageren er ansvarlig for overtrædelser af regler om security, som den ledsagede begår.
2. Uanset artikel 4 skal screenet personale, der midlertidigt forlader kritiske zoner i security-beskyttede områder, ikke screenes på ny, når de vender tilbage, såfremt de konstant har været under tilstrækkeligt opsyn til at sikre, at de ikke medbringer forbudte genstande i de pågældende kritiske zoner i security-beskyttede områder.
Artikel 7
Uanset bestemmelserne i artikel 6 skal der, såfremt ikke-screenede personer kan have haft adgang til kritiske zoner i security-beskyttede områder, foretages et grundigt securityeftersyn af disse zoner.
Artikel 8
Denne forordning træder i kraft den 1. juli 2004.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2004.
På Kommissionens vegne
Loyola DE PALACIO
Næstformand
(1) EFT L 355 af 30.12.2002, s. 1.