29.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/20


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1056/2004

af 28. maj 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 1555/96 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for citroner, spisedruer, pærer, abrikoser, ferskner, herunder blodferskner og nektariner, og blommer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 33, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1555/96 af 30. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for anvendelse af tillægsimporttold for frugt og grøntsager (2) er der fastsat tilsyn med importen af de i bilaget anførte produkter. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3).

(2)

I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale (4), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2001, 2002 og 2003 foretages ændringer af de mængder, som udløser tillægstold for citroner, spisedruer, pærer, abrikoser, ferskner, herunder blodferskner og nektariner, og blommer.

(3)

Forordning (EF) nr. 1555/96 bør derfor ændres.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1555/96 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juni 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

(2)  EFT L 193 af 3.8.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 783/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 98).

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2286/2003 (EUT L 343 af 31.12.2003, s. 1).

(4)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.


BILAG

»

BILAG

Varebeskrivelsen anses kun for at være vejledende, jf. dog reglerne for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur. Tillægstoldens anvendelsesområde bestemmes inden for rammerne af dette bilag af KN-koderne, således som disse er affattet på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse. Hvis der er et »ex« foran koden, bestemmes tillægstoldens anvendelsesområde både af KN-koden og af den tilsvarende anvendelsesperiode.

Løbenummer

KN-kode

Varebeskrivelse

Anvendelsesperiode

Udløsnings-mængder (tons)

78.0015

ex 0702 00 00

Tomater

— fra 1. oktober til 31. maj

206 245

78.0020

— fra 1. juni til 30. september

10 586

78.0065

ex 0707 00 05

Agurker

— fra 1. maj til 31. oktober

11 924

78.0075

— fra 1. november til 30. april

8 560

78.0085

ex 0709 10 00

Artiskokker

— fra 1. november til 30. juni

1 357

78.0100

0709 90 70

Courgetter

— fra 1. januar til 31. december

18 056

78.0110

ex 0805 10 10

ex 0805 10 30

ex 0805 10 50

Appelsiner

— fra 1. december til 31. maj

404 503

78.0120

ex 0805 20 10

Klementiner

— fra 1. november til udgangen af februar

164 111

78.0130

ex 0805 20 30

ex 0805 20 50

ex 0805 20 70

ex 0805 20 90

Mandariner (herunder tangeriner og satsumas); wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter

— fra 1. november til udgangen af februar

89 273

78.0155

78.0160

ex 0805 50 10

Citroner

— fra 1. juni til 31. december

— fra 1. januar til 31. maj

342 761

12 938

78.0170

ex 0806 10 10

Spisedruer

— fra 21. juli til 20. november

227 815

78.0175

ex 0808 10 20

ex 0808 10 50

ex 0808 10 90

Æbler

— fra 1. januar til 31. august

638 996

78.0180

 

 

— fra 1. september til 31. december

25 380

78.0220

ex 0808 20 50

Pærer

— fra 1. januar til 30. april

257 158

78.0235

— fra 1. juli til 31. december

27 497

78.0250

ex 0809 10 00

Abrikoser

— fra 1. juni til 31. juli

4 123

78.0265

ex 0809 20 95

Kirsebær, undtagen surkirsebær

— fra 21. maj til 10. august

32 863

78.0270

ex 0809 30

Ferskner, herunder blodferskner og nektariner

— fra 11. juni til 30. september

6 808

78.0280

ex 0809 40 05

Blommer

— fra 11. juni til 30. september

51 276

«