19.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 182/28

(1)

Efter en udløbsundersøgelse og en interimsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 658/2002 (2) en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat (i det følgende benævnt »den pågældende vare«) med oprindelse i Den Russiske Føderation (i det følgende benævnt »Rusland«). Ved forordning (EF) nr. 132/001 (3) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Ukraine.

(2)

De pågældende foranstaltninger er en specifik told på 47,07 EUR/t for Ruslands vedkommende og 33,25 EUR/t for Ukraines vedkommende.

(3)

Den 20. marts 2004 meddelte Kommissionen gennem offentliggørelsen af en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4), at der blev indledt en delvis interimsundersøgelse af de gældende foranstaltninger (i det følgende benævnt »foranstaltningerne«) i henhold til artikel 11, stk. 3, og artikel 22, litra c), i grundforordningen.

(4)

Den fornyede undersøgelse blev indledt på Kommissionens initiativ for at undersøge, om der som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »udvidelsen«) og under hensyntagen til aspektet med EF's interesser er behov for at tilpasse foranstaltningerne for at undgå en pludselig og for stor negativ virkning for alle interesserede parter, herunder brugere, distributører og forbrugere.

(5)

Alle interesserede parter, som Kommissionen har kendskab til, herunder EF-erhvervsgrenen, sammenslutninger af producenter eller brugere i EF, eksportører/producenter i de berørte lande, importører og importørsammenslutninger og de relevante myndigheder i de berørte lande samt interesserede parter i de ti nye medlemsstater, som tiltræder Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »EU10«), blev underrettet om indledningen af undersøgelsen og fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt, forelægge oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(6)

I den sammenhæng fremførte følgende interesserede parter deres mening:

(7)

Den vare, der er omfattet af undersøgelsen, er samme vare som i den oprindelige undersøgelse, dvs. ammoniumnitrat (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), et nitrogenholdigt gødningsstof i fast form, der er almindeligt anvendt i landbruget. Det fremstilles af ammoniak og salpetersyre og har et nitrogenindhold på over 28 vægtprocent i pilleform eller i granulatform.

(8)

Den pågældende vare henhører under KN-kode 3102 30 90 (ammoniumnitrat, ikke i vandig opløsning) og 3102 40 90 (blandinger af ammoniumnitrat med calciumcarbonat eller andre uorganiske stoffer uden gødningsværdi, med indhold af nitrogen på over 28 vægtprocent).

(9)

Tre russiske og en ukrainsk eksporterende producent og de russiske og ukrainske myndigheder fremførte, at på grund af antidumpingtoldens høje niveau og som følge af udvidelsen af foranstaltningerne til også at omfatte EU10 ville deres traditionelle handelsstrømme til EU10 blive forstyrret betydeligt.

(10)

De fremførte især, at de pludselige kraftige prisstigninger som følge af den prisspecifikke antidumpingtold gjorde varen urimeligt dyr for de endelige brugere i EU10.

(11)

EF-erhvervsgrenen fremførte, at selv om gennemsnitspriserne i EU10 var betydeligt lavere end priserne i Den Europæiske Union i dens sammensætning før den 1. maj 2004 (»EU15«), ville den ikke modsætte sig forslag om at træffe mellemliggende foranstaltninger for en overgangsperiode, såfremt disse ikke påvirkede situationen i negativ retning.

(12)

De spanske myndigheder udtrykte bekymring, men ligesom de øvrige medlemsstater modsatte de sig ikke de overgangsforanstaltninger, Kommissionen foreslog.

(13)

Det blev fremført, at adskillige EU10-medlemsstater havde indført foranstaltninger over for den pågældende vare, og at disse foranstaltninger sikrede EU10-medlemsstaterne et beskyttelsesniveau, der faldt bort ved udvidelsen. De gældende foranstaltninger var:

(14)

Til trods herfor fandt EU10-medlemsstaternes myndigheder, at der burde indføres særlige overgangsordninger for importen af den pågældende vare fra Ukraine og Rusland efter udvidelsen. I den forbindelse blev det fremført, at den pågældende vare er af stor betydning for brugerne i landbruget i EU10, idet den ikke let kan erstattes af en anden vare.

(15)

Det blev yderligere fremført, at man burde søge at undgå en kraftig og pludselig stigning i priserne på ammoniumnitrat for landbrugerne i EU10, da disse ellers ville blive konfronteret med yderligere vanskeligheder i tilpasningen til den nye konkurrence med landbrugsproducenterne i EU15. Dette spørgsmåls vigtighed blev yderligere understreget af den betydelige værdi af eksporten (ca. 59 mio. EUR pr. år) fra Ukraine og Rusland til EU10 sammenlignet med eksporten til EU15 på ca. 39 mio. EUR pr. år fra disse lande.

(16)

Det blev derfor fremført, at importforsyningen til EU10 af den pågældende vare til priser, som ikke stiger pludseligt og kraftigt, er af stor betydning for disse endelige brugere i EU10.

(17)

Derfor indtog myndighederne det standpunkt, at importen af den pågældende vare med oprindelse i Ukraine og Rusland til EU10 skulle gøres til genstand for en særlig behandling, hvad angik antidumpingforanstaltningerne.

(18)

På grundlag af de disponible data og oplysninger blev der foretaget en analyse, som bekræftede, at der var en markant forskel mellem de gældende priser på den pågældende vare i EU10 og i EU15 (f.eks. var gennemsnitsprisen i EU10 i 2000-2003 70 EUR pr. ton fra Rusland og 84 EUR pr. ton fra Ukraine, mens den i EU15 i 2000-2003 var på 100 EUR pr. ton fra Rusland og 108 EUR pr. ton fra Ukraine).

(19)

Analysen viste også, at de mængder, der blev importeret til EU10 fra Ukraine og Rusland, var betydelige (i 2000-2003 gennemsnitligt ca. 817 000 tons).

(20)

Alle disse forskellige aspekter og interesser er taget i betragtning og overvejet som helhed. Det fremgår heraf, at EU10-importørernes og –brugernes interesser ville blive påvirket væsentligt i negativ retning af den pludselige anvendelse af de eksisterende foranstaltninger, hvis disse ikke tilpasses midlertidigt.

(21)

Derimod vil EF-erhvervsgrenens interesser, som den selv bekræftede det, ikke blive påvirket i urimeligt negativ grad, hvis foranstaltningerne tilpasses midlertidigt, idet den i øjeblikket ikke fuldt ud kan tilfredsstille efterspørgslen fra kunderne i EU10.

(22)

Under disse omstændigheder kan det i betragtning af den særlige situation med udvidelsen med rimelighed konkluderes, at det ikke er i EF's interesse at anvende de eksisterende foranstaltninger uden en midlertidig tilpasning. En sådan tilpasning med hensyn til importen af den pågældende vare til EU10 bør imidlertid ikke være af en sådan art, at den i væsentlig grad undergraver det ønskede handelsbeskyttelsesniveau.

(23)

Med henblik herpå blev der undersøgt forskellige muligheder for, hvordan man bedst kunne beskytte EF-erhvervsgrenen mod skadelig dumping og samtidig tage hensyn til EF's interesseaspekter ved at mindske antidumpingtoldens økonomiske virkninger for de traditionelle købere i EU10 i perioden med økonomisk tilpasning efter udvidelsen.

(24)

Da der i visse EU10-medlemsstater allerede forud for udvidelsen var indført beskyttelsesforanstaltninger, forekom det, at dette bedst kunne opnås ved at tillade, at 50 % af de traditionelle eksportmængder, dvs. eksportmængder, som ikke berøres af beskyttelsesforanstaltningerne i EU10 før udvidelsen, fra Ukraine og Rusland til EU10 kan importeres uden antidumpingtold i en overgangsperiode, forudsat at man i stedet for at betale antidumpingtold hæver eksportpriserne til disse medlemsstater til sådanne niveauer, at det bidrager betydeligt til at afhjælpe skadelige virkninger. I den sammenhæng vil der for enhver eksport til EU10, der overstiger de traditionelle eksportmængder, ligesom for eksporten til EU15 skulle betales antidumpingtold.

(25)

Efter vurderingen af de forskellige muligheder for, hvordan man bedst kunne tillade en fortsættelse af disse traditionelle eksportstrømme til EU10 og samtidig sikre, at der blev ydet et væsentlig bidrag til at afhjælpe skadelige virkninger, fandt man, at det var mest hensigtsmæssigt at godtage frivillige tilsagn fra de samarbejdende parter med elementer vedrørende minimumspriser og kvantitative lofter. Derfor fremsatte Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i grundforordningen forslag om tilsagn til de pågældende eksporterende producenter.

(26)

I den forbindelse skal det bemærkes, at der i overensstemmelse med artikel 22, litra c), i grundforordningen blev taget hensyn til den særlige omstændighed, som udvidelsen udgør, ved fastlæggelsen af bestemmelserne i tilsagnene. De udgør en særlig foranstaltning, i og med at de eksisterende foranstaltninger i kraft heraf tilpasses midlertidigt for det udvidede EF med 25 medlemsstater.

(27)

Det skal også bemærkes, at tilsagnene ikke er direkte ækvivalente til en antidumpingtold, idet de fastsatte minimumsimportpriser er lavere, end tilfældet normalt ville være. Andre fremgangsmåder ville, som det er anført ovenfor, have gjort prisen på den pågældende vare urimeligt dyr for de endelige brugere i EU10, og dette ville derfor ikke være i EF's interesse. Ikke desto mindre forpligtede de eksporterende producenter sig til at hæve deres priser til sådanne niveauer, at det bidrager betydeligt til at afhjælpe skadelige virkninger.

(28)

Importmængderne (»lofterne«) blev derfor fastlagt for de eksporterende producenter i Ukraine og Rusland, med udgangspunkt i 50 % af deres traditionelle eksportmængder til EU10 i 2001 og 2002. Det skal imidlertid bemærkes, at den usædvanlige forøgelse af eksportmængder til EU10, der blev konstateret i de seneste måneder af 2003 og de første måneder af 2004, blev trukket fra de traditionelle mængder, der blev benyttet til fastlæggelsen af lofterne.

(29)

Når de pågældende eksporterende producenter sælger deres varer til EU10 på betingelserne i deres tilsagn, bør de indvillige i stort set at respektere deres traditionelle salgsmønster til individuelle forbrugere i EU10. De eksporterende producenter bør derfor være klar over, at tilbud om tilsagn kun kan anses for at være gennemførlige og dermed acceptable, hvis de for så vidt angår det salg, der er omfattet af tilsagnene, generelt set opretholder sådanne traditionelle handelsmønstre med deres kunder i EU10.

(30)

De eksporterende producenter bør også være klar over, at hvis det inden for rammerne af tilsagnenes gennemførelse konstateres, at disse salgsmønstre ændrer sig betydeligt, eller at tilsagnene på nogen måde bliver vanskelige eller umulige at overvåge, har Kommissionen ret til at tilbagetrække sin godtagelse af selskabets tilsagn, hvilket betyder, at den endelige antidumpingtold bliver indført i stedet for på det niveau, der er fastsat i forordning (EF) nr. 658/2002 og (EF) nr. 132/2001, eller den kan tilpasse importloftets niveau eller træffe en anden form for afhjælpende foranstaltning.

(31)

Følgelig vil ethvert tilbud om tilsagn, der er i overensstemmelse med ovenstående betingelser, kunne godtages af Kommissionen ved en kommissionsforordning.

(32)

På baggrund af ovenstående er det nødvendigt i de tilfælde, hvor tilsagn godtages af Kommissionen i en efterfølgende forordning, at fastsætte bestemmelser, der giver mulighed for, at import til EF inden for rammerne af sådanne tilsagn fritages for den antidumpingtold, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 658/2002 og (EF) nr. 132/2001, gennem en ændring af disse forordninger –