EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 847/2004

af 29. april 2004

om forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	De internationale luftfartsforbindelser mellem medlemsstaterne og tredjelande har traditionelt været styret af bilaterale luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande, de dertil knyttede bilag og andre bilaterale eller multilaterale aftaler.

(2)	I henhold til domme fra De Europæiske Fællesskabers Domstol i sag C-466/98, C-467/98, C-468/98, C-469/98, C-471/98, C-472/98, C-475/98 og C-476/98 har Fællesskabet enekompetence med hensyn til forskellige aspekter af sådanne aftaler.

(3)	Domstolen har også fastslået, at EF-luftfartsselskaberne er omfattet af retten til frit at etablere sig inden for Fællesskabet, herunder retten til ikke-diskriminerende markedsadgang.

(4)

Når det er klart, at indholdet af en aftale delvis hører under Fællesskabets kompetence og delvis under medlemsstaternes, er det afgørende at sikre et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne, både under forhandlings- og indgåelsesprocessen og under opfyldelsen af de indgåede forpligtelser. Denne forpligtelse til at samarbejde er en følge af kravet om enhed i Fællesskabets optræden udadtil. Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige skridt til at sikre det bedst mulige samarbejde i den forbindelse.

(5)	Den samarbejdsprocedure mellem medlemsstaterne og Kommissionen, der indføres med denne forordning, bør ikke berøre kompetencefordelingen mellem Fællesskabet og medlemsstaterne i henhold til fællesskabsretten, således som denne fortolkes af Domstolen.

(6)	Alle eksisterende bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande, der indeholder bestemmelser, som er i strid med fællesskabslovgivningen, bør ændres eller afløses af nye aftaler, som fuldt ud er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

(7)	Uden at dette berører traktaten, særlig artikel 300, kan medlemsstater, der måtte ønske det, foretage ændringer i eksisterende aftaler og træffe foranstaltninger til gennemførelse heraf indtil det tidspunkt, hvor en aftale indgået af Fællesskabet træder i kraft.

(8)	Det er vigtigt at sikre, at en medlemsstat, der fører forhandlinger, tager hensyn til fællesskabslovgivningen, bredere fællesskabsinteresser og igangværende fællesskabsforhandlinger.

(9)	Hvis en medlemsstat ønsker at knytte luftfartsselskaber til forhandlingsprocessen, bør alle luftfartsselskaber, der er etableret på den pågældende medlemsstats område, behandles lige.

(10)

Ved etablering på en medlemsstats område forstås faktisk udøvelse af en luftfartsaktivitet gennem faste arrangementer. En sådan virksomheds retlige form, hvad enten den er en filial eller et datterselskab med status som juridisk person, bør ikke være af afgørende betydning i denne forbindelse. Et foretagende, der er etableret på flere medlemsstaters område, som fastlagt i traktaten, bør for at undgå omgåelse af national lovgivning sikre sig, at hver enkel virksomhed opfylder de krav, der under overholdelse af fællesskabsretten måtte være fastsat i den nationale lovgivning, der finder anvendelse på dets aktiviteter.

(11)	For at sikre, at EF-luftfartsselskabers rettigheder ikke begrænses i urimelig grad, bør der ikke indføres nye ordninger i bilaterale luftfartsaftaler, hvis disse medfører nedsættelse af antallet af EF-luftfartsselskaber, der kan udpeges til at udføre flyvning på et givet marked.

(12)	Medlemsstaterne bør indføre ikke-diskriminerende og gennemskuelige procedurer til at fordele trafikrettigheder mellem EF-luftfartsselskaber. I forbindelse med anvendelsen af disse procedurer bør medlemsstaterne tage behørigt hensyn til behovet for at bevare kontinuiteten i flyvningerne.

(13)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (3).

(14)	Enhver medlemsstat kan påberåbe sig retten til fortrolighed i forbindelse med bestemmelserne i de bilaterale aftaler, den har indgået, og anmode Kommissionen om ikke at videregive oplysningerne til andre medlemsstater.

(15)	En ordning vedrørende udvidet samarbejde om anvendelsen af lufthavnen i Gibraltar blev vedtaget i London den 2. december 1987 af Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige i form af en fælles erklæring fra de to landes udenrigsministre. Denne ordning er endnu ikke iværksat.

(16)

Målene for denne forordning, nemlig koordinering af forhandlinger med tredjelande om indgåelse af luftfartsaftaler og nødvendigheden af at garantere en harmoniseret fremgangsmåde med hensyn til gennemførelsen og anvendelsen af aftalerne og verifikationen af deres overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af denne forordnings fællesskabsdimension bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anmeldelse til Kommissionen

1.   En medlemsstat kan — uden at dette berører Fællesskabets og dets medlemsstaters respektive kompetencer — indlede forhandlinger med et tredjeland om en ny luftfartsaftale eller ændring af en eksisterende aftale, dets bilag eller enhver anden dertil knyttet bilateral eller multilateral aftale, hvis indhold delvis falder ind under Fællesskabets kompetence, under forudsætning af:

—	at alle relevante standardbestemmelser, der er udarbejdet og fastlagt i fællesskab mellem medlemsstaterne og Kommissionen, indgår i sådanne forhandlinger, og

—	at anmeldelsesproceduren i stk. 2, 3 og 4 overholdes.

Kommissionen indbydes, om nødvendigt, til at deltage som observatør i sådanne forhandlinger.

2.   Hvis en medlemsstat har til hensigt at indlede sådanne forhandlinger, skal den skriftligt anmelde dette til Kommissionen. Denne anmeldelse skal omfatte en genpart af den gældende aftale, hvis en sådan findes, anden relevant dokumentation, og en angivelse af de bestemmelser, som vil blive behandlet under forhandlingen, formålene med forhandlingen, og enhver anden relevant oplysning. Kommissionen stiller anmeldelserne samt, efter anmodning, den ledsagende dokumentation til rådighed for andre medlemsstater, under overholdelse af fortrolighedskravene.

Oplysningerne fremsendes mindst en kalendermåned forud for det fastlagte tidspunkt for indledning af formelle forhandlinger med det pågældende tredjeland. Hvis de formelle forhandlinger på grund af ekstraordinære omstændigheder fastlægges med mindre end en måneds varsel, fremsender medlemsstaten oplysningerne så hurtigt som muligt.

3.   Medlemsstaterne kan fremsætte bemærkninger til den medlemsstat, som har anmeldt sin hensigt om at indlede forhandlinger i overensstemmelse med stk. 2. Den berørte medlemsstat skal så vidt muligt tage hensyn til sådanne bemærkninger under forhandlingerne.

4.   Hvis Kommissionen inden 15 arbejdsdage efter modtagelse af den anmeldelse, der er omhandlet i stk. 2, kommer til den konklusion, at forhandlingerne kan formodes at:

—	være i strid med målene for igangværende fællesskabsforhandlinger med det pågældende tredjeland, og/eller

—	resultere i en aftale, der ikke er forenelig med fællesskabsretten

orienterer den medlemsstaten herom.

Artikel 2

Høring af interesserede parter og deltagelse i forhandlinger

Hvis luftfartsselskaberne eller andre berørte parter inddrages i de forhandlinger, der henvises til i artikel 1, skal medlemsstaterne sikre en ligelig behandling af alle EF-luftfartsselskaber, der er etableret på deres respektive områder, for hvilke traktaten gælder.

Artikel 3

Forbud mod indførelse af mere restriktive aftaler

En medlemsstat kan ikke med et tredjeland indgå nye aftaler, som reducerer antallet af EF-luftfartsselskaber, der i overensstemmelse med gældende aftaler kan udpeges til at udføre flyvning mellem dens område og tredjelandet, hverken med hensyn til hele lufttransportmarkedet mellem de to parter eller med hensyn til specifikke ruter mellem to byer.

Artikel 4

Indgåelse af aftaler

1.   Efter undertegning af en aftale underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen om resultaterne af forhandlingerne sammen med al relevant dokumentation.

2.   Hvis forhandlingerne har ført til en aftale, der inkorporerer de relevante standardbestemmelser, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, er medlemsstaten bemyndiget til at indgå aftalen.

3.   Hvis forhandlingerne har ført til en aftale, der ikke inkorporerer de relevante standardbestemmelser, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, bemyndiges medlemsstaten, efter proceduren i artikel 7, stk. 2, til at indgå aftalen, forudsat at indgåelse af aftalen ikke er i strid med målsætningen for Fællesskabets fælles transportpolitik. Medlemsstaten kan midlertidigt anvende aftalen, mens den afventer udfaldet af proceduren.

4.   Hvis Kommissionen aktivt forhandler med det samme tredjeland på grundlag af et landespecifikt mandat eller Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om at lade en fællesskabsaftale træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler, kan den pågældende medlemsstat uanset stk. 2 og 3 efter proceduren i artikel 7, stk. 2, bemyndiges til midlertidigt at anvende og/eller indgå aftalen.

Artikel 5

Fordeling af trafikrettigheder

Hvis en medlemsstat indgår en aftale eller ændringer til en aftale eller dens bilag, som omfatter begrænsninger i anvendelsen af trafikrettigheder eller antallet af EF-luftfartsselskaber, der er berettiget til at blive udpeget til at drage fordel af trafikrettigheder, sikrer den pågældende medlemsstat, at trafikrettighederne fordeles blandt de berettigede EF-luftfartsselskaber på grundlag af en ikke-diskriminerende og gennemskuelig procedure.

Artikel 6

Offentliggørelse af procedurer

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om de procedurer, de påtænker at anvende med henblik på artikel 5 og, hvis det er relevant, artikel 2. Kommissionen sikrer, at disse procedurer offentliggøres til orientering i Den Europæiske Unions Tidende inden 8 uger efter modtagelsen heraf. Enhver ny procedure eller senere ændring af eksisterende procedurer skal meddeles til Kommissionen senest 8 uger, inden de træder i kraft, således at Kommissionen kan sikre, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende inden for denne otteugers periode.

Artikel 7

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 11 i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet (4).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 8

Fortrolige oplysninger

Ved anmeldelse til Kommissionen af forhandlinger og resultaterne heraf, som fastsat i artikel 1 og 4, angiver medlemsstaterne tydeligt over for Kommissionen, om nogle af de deri indeholdte oplysninger skal betragtes som fortrolige, og om de kan videregives til andre medlemsstater. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at enhver oplysning, der er angivet som værende fortrolig, behandles i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (5).

Artikel 9

Gibraltar

1.   Anvendelsen af denne forordning på Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige holdning til deres uoverensstemmelse med hensyn til suveræniteten over det område, hvorpå lufthavnen er beliggende.

2.   Anvendelsen af denne forordning på Gibraltar lufthavn suspenderes, indtil den ordning, der er fastlagt i den fælles erklæring af 2. december 1987 fra udenrigsministrene for Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige, er iværksat. Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges regeringer underretter Rådet om datoen for denne iværksættelse.

Artikel 10

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredivtedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.