Kommissionens forordning (EF) nr. 833/2004

af 26. marts 2004

om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 449/2000 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med oprindelse i Brasilien, Den Tjekkiske Republik, Japan, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea og Thailand og om godtagelse af tilsagn afgivet af en eksporterende producent i Den Tjekkiske Republik

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), særlig artikel 8 og artikel 9,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. TIDLIGERE PROCEDURE

(1) Den 29. maj 1999 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende om indledning af en antidumpingprocedure(2) vedrørende importen af rørfittings af deformerbart støbejern ("den pågældende vare") med oprindelse i Brasilien, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Japan, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea og Thailand.

(2) Denne procedure førte til, at der i februar 2000 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 449/2000(3) blev indført midlertidig antidumpingtold mod Brasilien, Den Tjekkiske Republik, Japan, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea og Thailand for at afhjælpe de skadelige virkninger af dumpingen.

(3) I samme forordning godtog Kommissionen et tilsagn fra en eksporterende producent i Den Tjekkiske Republik, Moravské elezárny a.s. ("Moravské"). På de i forordning (EF) nr. 449/2000 fastsatte betingelser blev importen af den pågældende vare til Fællesskabet fra dette selskab fritaget fra den nævnte antidumpingtold, jf. artikel 2, stk. 1, i samme forordning.

(4) Der blev senere indført endelig told mod Brasilien, Den Tjekkiske Republik, Japan, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea og Thailand ved Rådets forordning (EF) nr. 1784/2000(4). På de deri fastsatte betingelser fritog forordningen også varer fremstillet og eksporteret til Fællesskabet af Moravské for den endelige antidumpingtold, da et tilsagn fra dette selskab allerede var blevet endeligt godtaget i den foreløbige fase af proceduren.

B. MISLIGHOLDELSE AF TILSAGNET

1. Forpligtelser, der påhviler selskaber, der har afgivet tilsagn

(5) Det tilsagn, der er afgivet i den aktuelle sag, forpligter bl.a. det pågældende selskab til at eksportere den pågældende vare til Fællesskabet til eller over bestemte mindsteimportpriser, der er fastsat i tilsagnet. Selskabet forpligter sig også til ikke at omgå tilsagnet ved at indgå kompenserende ordninger med andre parter, som fører til, at den nettopris, der betales af den første uafhængige kunde i Fællesskabet, kommer under mindsteimportprisen.

(6) For at muliggøre et effektivt tilsyn med tilsagnet er Moravské endvidere forpligtet til at sende Kommissionen en kvartalsrapport om selskabets samlede eksportsalg af den pågældende vare til Det Europæiske Fællesskab. Disse rapporter skal indeholde nærmere oplysninger om alle fakturaer, der er udstedt i periodens løb for det salg, der har fundet sted i henhold til betingelserne i det tilsagn, for hvilket der ønskes fritagelse for antidumpingtolden. De oplysninger, der afgives i disse salgsrapporter, skal være fuldstændige og korrekte i alle detaljer.

(7) For at sikre en overholdelse af tilsagnet indvilgede Moravské også i at tillade kontrolbesøg hos selskabet med henblik på at bekræfte nøjagtigheden og sandheden af oplysningerne i de nævnte kvartalsrapporter. I denne forbindelse blev der i september 2003 aflagt et kontrolbesøg hos Moravské i Den Tjekkiske Republik.

2. Resultater af kontrolbesøget

(8) Det blev ved besøget hos Moravské fastslået, at salget til en bestemt kunde i Fællesskabet af visse typer af den pågældende vare ifølge eksportfakturaerne og tilsagnssalgsrapporterne angiveligt havde fundet sted til priser, der var i overensstemmelse med mindsteimportpriserne, mens salget til samme kunde af varer, der ikke var genstand for antidumpingforanstaltninger, fandt sted til priser, der lå væsentligt under Moravskés gennemsnitspriser for disse andre varer ved salg til andre kunder i Fællesskabet. De varer, der var genstand for tilsagnet, blev derefter videresolgt af kunden i Fællesskabet til et andet selskab i en anden medlemsstat.

(9) Det blev under besøget hævdet, at Moravské som følge af mindsteimportprisernes størrelse ikke var konkurrencedygtig i den anden medlemsstat med hensyn til visse modeller af rørfittings. Moravské indrømmede, at der var skabt et system med krydskompensation mellem varer, der var omfattet af tilsagnet, og varer, der ikke var pålagt antidumpingforanstaltninger, som tillod Moravské at sælge disse modeller til nettopriser (dvs. med kompensation), der lå under mindsteimportpriserne. Moravskés salg af disse varer var derfor ikke i overensstemmelse med betingelserne i dets tilsagn.

(10) Efter at være blevet underrettet om kontrolbesøget gennemgik selskabet de kvartalsvise tilsagnsrapporter, der tidligere var blevet afgivet til Kommissionen. Lige før besøget underrettede selskabet Kommissionen om, at det havde fundet 16 fakturaer vedrørende salg til Fællesskabet i henhold til tilsagnet, som var blevet udeladt fra kvartalsrapporterne. Det blev hævdet, at fejlene skyldtes selskabets edb-regnskabsprogram. På grundlag af oplysninger fra en toldmyndighed i Fællesskabet konstaterede Kommissionen desuden under besøget, at yderligere en faktura vedrørende salg til Fællesskabet ikke var blevet medtaget i den relevante kvartalsrapport. Det blev fastslået, at den pågældende faktura var blevet udeladt, fordi bestemmelseslandet på fakturaen var blevet indkodet forkert i selskabets regnskabssystem.

(11) Selv om ikke alle salgstransaktionerne i de sytten udeladte fakturaer vedrørte selskaber, med hvilke Moravské havde kompensationsaftaler, og selv om mindsteimportpriserne tilsyneladende var overholdt, står det stadigvæk tilbage, at selskabets regnskabssystem ikke havde registreret fakturaerne i forbindelse med tilsagnsrapporterne. Selskabets forpligtelse til at afgive fuldstændige rapporter om alle dets salgstransaktioner var derfor ikke opfyldt.

3. Misligholdelse af tilsagnet

(12) Den konstaterede kompensationsordning anses for at være en misligholdelse af tilsagnet. Den manglende rapportering af alle salgstransaktioner til Fællesskabet var også en misligholdelse af tilsagnet. Selskabet blev derfor skriftligt underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at Kommissionen påtænkte at trække godtagelsen af tilsagnet tilbage og anbefale, at der indføres endelig antidumpingtold.

(13) Selskabet fremsatte skriftlige bemærkninger inden for den fastsatte frist og anmodede også om at blive hørt, hvilket skete.

(14) Inden for rammerne af den nuværende administrative procedure anmodede selskabet også om et eksemplar af Kommissionens tjenestegrenes interne rapport om kontrolbesøget, da det ikke mente at kunne forsvare sine interesser tilstrækkeligt uden dette dokument. Som fastsat i artikel 8, stk. 9, og artikel 20 i forordning (EF) nr. 384/96 har selskabet imidlertid modtaget en fuld skriftlig redegørelse for alle de kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for den aktuelle afgørelse, og det har fået tilstrækkelige muligheder for at fremsætte bemærkninger hertil, før den aktuelle afgørelse blev truffet. Selskabet har derfor modtaget alle de oplysninger, der er nødvendige for, at det fuldt ud kan gøre brug af retten til at forsvare sig. Denne anmodning kunne derfor ikke imødekommes. En anmodning om adgang til besøgsrapporten i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001(5) er under behandling i henhold til nævnte forordnings bestemmelser.

(15) For så vidt angår spørgsmålet om kompensationsordningen blev det fremført, at den kompensation, der blev ydet den pågældende kunde i 2002, var ubetydelig i forhold til selskabets samlede eksport til Fællesskabet af alle varer, og at der derfor ikke var sket nogen væsentlig misligholdelse. Det blev endvidere fremført, at en tilbagetrækning af godtagelsen af tilsagnet som følge af denne kompensationsordning ikke stod i forhold til selskabets handlinger.

(16) Argumentet om væsentlighed kan ikke accepteres, at det erklærede mål for kompensationsordningen var at gøre det muligt for Moravské at sælge sine varer i en bestemt medlemsstat til priser under mindsteimportpriserne og derfor til skadevoldende priser. Selv om en misligholdelse kun vedrører én kunde i én medlemsstat (eller blot én transaktion), bryder en overtrædelse som denne desuden klart det tillidsforhold, der lå til grund for, at Kommissionen i første omgang godtog tilsagnet.

(17) For så vidt angår spørgsmålet om væsentlighed og proportionalitet skal det endvidere også erindres, at Retten i Første Instans i sin praksis har bekræftet, at en hvilken som helst misligholdelse af et tilsagn er tilstrækkelig grund til at tilbagetrække godtagelsen deraf(6).

(18) For så vidt angår spørgsmålet om de fakturaer, der var blevet udeladt i salgsrapporterne til Kommissionen, henviste Moravské til en anden antidumpingsag(7), hvor Kommissionen trak godtagelsen af et tilsagn fra et norsk selskab tilbage efter en misligholdelse af dets vilkår. Det pågældende norske selskab anmodede senere om en delvis interimsundersøgelse af de antidumping- og antisubsidieforanstaltninger, der gjaldt for selskabet, hvilket blev indrømmet. Efter en ny undersøgelse af Kommissionens tjenestegrene blev et nyt tilsagn fra det pågældende selskab godtaget omkring tre år efter tilbagetrækningen af godtagelsen af det oprindelige tilsagn.

(19) I denne forbindelse henledte Moravské opmærksomheden på, at en af årsagerne til, at det nye tilsagn fra det norske selskab blev godtaget, var forbedringer i dets regnskabssystem. Moravské angav, at det også ville være villig til at forbedre sit regnskabssystem for at sikre, at der ikke igen forekom udeladelser af fakturaer, og at den "fordel", der var blevet indrømmet det norske selskab i denne forbindelse, også skulle indrømmes Moravské.

(20) Det skal som svar herpå først gøres klart, at de to sager ikke er ens. Godtagelsen af det norske selskabs tilsagn blev trukket tilbage efter en misligholdelse, og det var først flere år senere, efter at det i en undersøgelse var blevet slået fast, at omstændighederne havde ændret sig i mellemtiden, at et andet tilsagn fra selskabet blev godtaget. Endvidere blev der taget hensyn til en række faktorer, der overbeviste Kommissionen om, at samme misligholdelse ikke igen ville forekomme (idet forbedringer af det norske selskabs regnskabssystem kun var en del af den samlede vurdering).

(21) Der var derfor tale om en anden situation end for Moravské, hvor der er tale om manglende overholdelse af et gældende tilsagn. Hvad selskabet vil gøre i fremtiden, hvis Kommissionen ikke trækker godtagelsen af tilsagnet tilbage, er hypotetisk og kan ikke anses for tilstrækkelig grund til at indstille den aktuelle administrative procedure.

(22) Moravské fremførte også, at produktionen af den pågældende vare var blevet flyttet ud af Fællesskabet af to af de selskaber, der havde indgivet den klage, som førte til de gældende endelige antidumpingforanstaltninger. Det blev fremført, at der derfor ikke var behov for yderligere foranstaltninger, da der ikke var nogen EF-erhvervsgren at beskytte, og at det ikke var i Fællesskabets interesse at genindføre antidumpingtold på importen fra Moravské.

(23) I denne forbindelse henvendte Kommissionen sig efterfølgende til de selskaber, der udgjorde EF-erhvervsgrenen i proceduren, og de bekræftede, at der ikke var sket nogen væsentlig flytning af produktionen af den pågældende vare ud af Fællesskabet. Selv hvis påstanden om en udflytning af produktionen havde været korrekt, ændrer dette ikke, at Moravské har misligholdt sit tilsagn, og at godtagelsen heraf omgående kan trækkes tilbage.

C. ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 449/2000

(24) I betragtning af ovenstående bør artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 449/200 om godtagelse af et tilsagn fra Moravské elezárny a.s. udgå, og artikel 3 og 4 i nævnte forordning bør omnummereres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Godtagelsen af det tilsagn, der er afgivet af

Artikel 2

1. Artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 449/2000 udgår.

2. Artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 449/2000 omnummereres til "Artikel 2".

3. Artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 449/2000 omnummereres til "Artikel 3".

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2004.

På Kommissionens vegne

Pascal Lamy

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EFT L 77 af 13.3.2004, s. 12).

(2) EFT C 151 af 29.5.1999, s. 21.

(3) EFT L 55 af 29.2.2000, s. 3.

(4) EFT L 208 af 18.8.2000, s. 8.

(5) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(6) Retten i Første Instans, dom af 30. marts 2000, sag T-51/96, Miwon Co Ltd mod Rådet.

(7) Opdrættede atlanterhavslaks med oprindelse i Norge. Rådets forordning (EF) nr. 322/2002 (EFT L 51 af 22.2.2002, s. 1).