32004R0775

Kommissionens forordning (EF) nr. 775/2004 af 26. april 2004 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og import af farlige kemikalier (EØS-relevant tekst)

EU-Tidende nr. L 123 af 27/04/2004 s. 0027 - 0030


Kommissionens forordning (EF) nr. 775/2004

af 26. april 2004

om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og import af farlige kemikalier

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 af 28. januar 2003 om eksport og import af farlige kemikalier(1), særlig artikel 22, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forordning (EF) nr. 304/2003 gennemfører Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (PIC-proceduren) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, som blev undertegnet den 11. september 1998, og som Fællesskabet har indgået ved Rådets afgørelse 2003/106/EF(2).

(2) Bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003 består af tre dele, som indeholder henholdsvis en liste over kemikalier, der er omfattet af eksportanmeldelsesproceduren, en liste over kemikalier, der opfylder betingelserne for PIC-anmeldelse, og en liste over kemikalier, der er omfattet af PIC-proceduren i henhold til Rotterdam-konventionen.

(3) På baggrund af Kommissionens beslutninger 2004/141/EF(3), 2004/248/EF(4), 2004/140/EF(5) og 2004/247/EF(6), som er vedtaget inden for rammerne af Rådetsdirektiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler(7), og som forbyder eller fastsætter strenge restriktioner for kemikalierne amitraz, atrazin, fenthion og simazin, bør disse kemikalier tilføjes på listerne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003.

(4) Der er ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/53/EF af 18. juni 2003 vedrørende begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater fastsat strenge begrænsninger for industriel brug af kemikalierne nonylphenol og nonylphenolethoxylat(8). Endvidere bestemmer Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2002 af 20. november 2002 om forlængelse af den periode, der er angivet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF, og om afvisning af optagelse af visse aktive stoffer i bilag I til dette direktiv og tilbagetrækning af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse stoffer(9), at nonylphenolethoxylat ikke optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF, og at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, som indeholder stoffet, trækkes tilbage senest den 25. juli 2003. Følgelig bør begge kemikalier tilføjes på kemikalielisterne i del 1 og 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003.

(5) Den mellemstatslige forhandlingskomite for konventionen (INC) vedtog på sit tiende møde, som blev afholdt mellem den 17. og den 21. november 2003, at kemikaliet DNOC og asbestfibrene amosit, antophyllit, actinolit og tremolit også bør være omfattet af den midlertidige PIC-procedure. Følgelig bør disse stoffer tilføjes på kemikalielisten i del 3 i bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003, og de eksisterende rubrikker i del 1 og 2 bør ændres.

(6) På samme møde vedtog INC, at pudderpræparater, der indeholder en kombination af mindst 7 % benomyl, mindst 10 % carbofuran og mindst 15 % thiram, også bør være omfattet af den midlertidige PIC-procedure. Følgelig bør sådanne præparater tilføjes på kemikalielisterne i del 1 og 3 i bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003.

(7) Bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003 bør ændres i overensstemmelse med ovenstående.

(8) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 29 i Rådets direktiv 67/548/EØF(10) -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. april 2004.

På Kommissionens vegne

Margot Wallström

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 63 af 6.3.2003, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1213/2003 (EUT L 169 af 8.7.2003, s. 27).

(2) EUT L 63 af 6.3.2003, s. 27.

(3) EUT L 46 af 17.2.2004, s. 35.

(4) EUT L 78 af 16.3.2004, s. 53.

(5) EUT L 46 af 17.2.2004, s. 32.

(6) EUT L 78 af 16.3.2004, s. 50.

(7) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/30/EF (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 50).

(8) EUT L 178 af 17.7.2003, s. 24.

(9) EFT L 319 af 23.11.2002, s. 3.

(10) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 304/2003 foretages følgende ændringer:

1) Del 1 ændres således:

a) Der indsættes følgende nye rubrikker:

">TABELPOSITION>"

b) Rubrikken med asbestfibre affattes således:

">TABELPOSITION>"

c) Rubrikken med DNOC affattes således:

">TABELPOSITION>"

2) Del 2 ændres således:

a) Der indsættes følgende nye rubrikker:

">TABELPOSITION>"

b) Følgende rubrik udgår:

">TABELPOSITION>"

c) Rubrikken med asbestfibre affattes således:

">TABELPOSITION>"

3) Del 3 ændres således:

a) Der indsættes følgende nye rubrikker:

">TABELPOSITION>"

b) Følgende rubrik udgår:

">TABELPOSITION>"