32004R0730

Kommissionens forordning (EF) nr. 730/2004 af 19. april 2004 om tilpasning af forordning (EØF) nr. 1859/82 om udvælgelse af regnskabsførende bedrifter med henblik på at konstatere indkomstforhold i landbrugsbedrifter som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union

EU-Tidende nr. L 113 af 20/04/2004 s. 0008 - 0013


Kommissionens forordning (EF) nr. 730/2004

af 19. april 2004

om tilpasning af forordning (EØF) nr. 1859/82 om udvælgelse af regnskabsførende bedrifter med henblik på at konstatere indkomstforhold i landbrugsbedrifter som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til traktaten om Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, særlig artikel 2, stk. 3,

under henvisning til akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, særlig artikel 57, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I artikel 2 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1859/82(1) fastsættes grænsen for de enkelte medlemsstater for den økonomiske størrelse af de regnskabsførende bedrifter, der falder under undersøgelsesområdet for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring.

(2) Antallet af de regnskabsførende bedrifter i de enkelte medlemsstater, der skal udvælges pr. område, er fastsat i bilag I til forordning (EØF) nr. 1859/82.

(3) For så vidt angår Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (herefter benævnt "de nye medlemsstater"), bør grænsen for de nye medlemsstater såvel som antallet af regnskabsførende bedrifter pr. område for de nye medlemsstater fastsættes.

(4) Fristen for fremsendelsen af den første godkendte udvælgelsesplan vedrørende de nye medlemsstater bør fastsættes.

(5) Forordning (EØF) nr. 1859/82 bør derfor ændres tilsvarende -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 1859/82 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 2 affattes således:

"Artikel 2

For regnskabsåret 2004 (en periode på 12 på hinanden følgende måneder mellem den 1. januar 2004 og den 1. juli 2004) og for de følgende regnskabsår fastsættes den i artikel 4 i forordning nr. 79/65/EØF omhandlede grænse i ESE som følger:

>TABELPOSITION>"

2) I artikel 5, stk. 1, indsættes følgende som andet afsnit:"Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet fremsender deres udvælgelsesplan for regnskabsåret 2004 til Kommissionen inden den 30. november 2004."

3) Bilag I erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft med forbehold af, at traktaten om Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse træder i kraft, og da på datoen herfor.

Den anvendes fra regnskabsåret 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. april 2004.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 205 af 13.7.1982, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 659/2004 (EUT L 104 af 8.4.2004, s. 95).

BILAG

"BILAG I

>TABELPOSITION>"