Kommissionens forordning (EF) nr. 674/2004 af 13. april 2004 om udstedelse af importlicenser for olivenolie i forbindelse med det tunesiske toldkontingent
EU-Tidende nr. L 105 af 14/04/2004 s. 0019 - 0019
Kommissionens forordning (EF) nr. 674/2004 af 13. april 2004 om udstedelse af importlicenser for olivenolie i forbindelse med det tunesiske toldkontingent KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets afgørelse 2000/822/EF af 22. december 2000 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tunesiske Republik om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og om ændring af landbrugsprotokollerne til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tunesiske Republik(1), under henvisning til Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer(2), under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 312/2001 af 15. februar 2001 om gennemførelsesbestemmelser for indførsel af olivenolie med oprindelse i Tunesien og om fravigelse af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1476/95 og (EF) nr. 1291/2000(3), særlig artikel 2, stk. 3 og 4, og ud fra følgende betragtninger (1) I artikel 3, stk. 1 og 2, i protokol 1 til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side(4) åbnes der et toldfrit toldkontingent for ubehandlet olivenolie henhørende under KN-kode 1509 10 10 og 1509 10 90, som er fuldstændigt fremstillet i Tunesien, og som transporteres direkte fra dette land til Fællesskabet, inden for en mængde, der fastsættes hvert år. (2) I artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 312/2001 er der også fastsat månedlige grænser for udstedelse af licenser. (3) Der er indgivet ansøgninger til myndighederne efter artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 312/2001 om udstedelse af importlicenser for en samlet mængde, der overstiger grænsen på 7864,76 t, der er fastsat for april. (4) Under disse forhold skal Kommissionen fastsætte en tildelingskvotient, der gør det muligt at udstede licenser i forhold til den disponible mængde - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 De ansøgninger om licensansøgninger, der er indgivet den 5. og 6. april 2004 i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 312/2001, imødekommes i et omfang på 99,52 % af den mængde, der er ansøgt om. Grænsen på 7864,76 t, der er fastsat for april, er nået. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den 14. april 2004. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2004. På Kommissionens vegne J. M. Silva Rodríguez Generaldirektør for landbrug (1) EFT L 336 af 30.12.2000, s. 92. (2) EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025/66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1513/2001 (EFT L 201 af 26.7.2001, s. 4). (3) EFT L 46 af 16.2.2001, s. 3. (4) EFT L 97 af 30.3.1998, s. 1.