32004R0637

Kommissionens forordning (EF) nr. 637/2004 af 5. april 2004 om tilføjelse til bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i registeret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Agneau de Pauillac og Agneau du Poitou-Charentes)

EU-Tidende nr. L 100 af 06/04/2004 s. 0031 - 0032


Kommissionens forordning (EF) nr. 637/2004

af 5. april 2004

om tilføjelse til bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i registeret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Agneau de Pauillac og Agneau du Poitou-Charentes)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler(1), særlig artikel 6, stk. 3 og 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 5 i forordning (EØF) nr. 2081/92 har Frankrig sendt Kommissionen to ansøgninger om registrering af betegnelserne "Agneau de Pauillac" og "Agneau du Poitou-Charentes" som geografiske betegnelser.

(2) Det er i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 1, blevet konstateret, at ansøgningerne er i overensstemmelse med forordningen, bl.a. indeholder de alle de oplysninger, der er fastsat i forordningens artikel 4.

(3) Efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende(2) har Kommissionen ikke i henhold til artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2081/92 modtaget nogen indsigelse mod de to betegnelser, der er anført i bilaget til nærværende forordning.

(4) Betegnelserne bør derfor optages i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser og er dermed beskyttet i EF som geografiske betegnelser.

(5) Bilaget til nærværende forordning supplerer bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96(3) -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 suppleres med de betegnelser, der er anført i bilaget til nærværende forordning, og betegnelserne optages i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser som beskyttede geografiske betegnelser (BGB) efter artikel 6, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2081/92.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. april 2004.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2) EUT C 170 af 19.7.2003, s. 4 (Agneau de Pauillac).

EUT C 170 af 19.7.2003, s. 6 (Agneau du Poitou-Charentes).

(3) EFT L 327 af 18.12.1996, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 465/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 27).

BILAG

PRODUKTER I TRAKTATENS BILAG I BEREGNET TIL KONSUM

Fersk kød og slagtebiprodukter

FRANKRIG

Agneau de Pauillac (BGB)

Agneau du Poitou-Charentes (BGB)