Rådets forordning (EF) nr. 461/2004

af 8. marts 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og af forordning (EF) nr. 2026/97 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved forordning (EF) nr. 384/96(1) (i det følgende benævnt "antidumpinggrundforordningen") og forordning (EF) nr. 2026/97(2) (i det følgende benævnt "antisubsidiegrundforordningen") vedtog Rådet fælles regler for beskyttelse mod henholdsvis dumpingimport og subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (antidumpinggrundforordningen og antisubsidiegrundforordningen benævnes i det følgende samlet "grundforordningerne").

(2) Grundforordningerne fastsætter en procedure for indførelse af endelige antidumping- og udligningsforanstaltninger, ifølge hvilken Rådet med simpelt flertal og efter forslag fra Kommissionen indfører endelige foranstaltninger.

(3) I betragtning af nylige erfaringer med anvendelsen af grundforordningerne og for at bevare handelsbeskyttelsesinstrumenternes gennemsigtighed og effektivitet anses det for nødvendigt at revurdere den måde, hvorpå Fællesskabets institutioner samarbejder i proceduren for indførelse af endelige antidumping- og udligningsforanstaltninger.

(4) I henhold til den nuværende fremgangsmåde bliver et forslag fra Kommissionen kun vedtaget, hvis et flertal af medlemsstater stemmer for det. Dette betyder, at stemmeundladelser reelt tæller mod Kommissionens forslag. Det kan til igen føre til en situation, hvor et forslag fra Kommissionen ikke vedtages af Rådet på grund af antallet af stemmeundladelser.

(5) For at løse dette problem effektivt skal grundforordningerne ændres således, at der kræves simpelt flertal af medlemsstater forsamlet i Rådet til at forkaste et forslag fra Kommissionen om indførelse af endelige foranstaltninger. Efter denne procedure anses foranstaltninger for at være vedtaget af Rådet, medmindre Rådet ved simpelt flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på en måned, efter at Kommissionen har forelagt det.

(6) Det er hensigtsmæssigt at anvende en sådan procedure for at lette Fællesskabets beslutningsproces uden at ændre Kommissionens og Rådets respektive roller i anvendelsen af grundforordningerne og uden at dette indebærer ændringer i beslutningsprocedurerne inden for andre områder af den fælles handelspolitik eller andre sektorer.

(7) Af hensyn til en konsekvent anvendelse af beslutningsprocedurer i henhold til grundforordningerne bør procedurerne for andre afgørelser, der træffes af Rådet i henhold til grundforordningerne, hvortil der i alt væsentligt forudses samme procedure som for indførelsen af endelige foranstaltninger, også tilpasses. Ovennævnte fremgangsmåde bør derfor også vedtages for procedurerne vedrørende fornyede undersøgelser, genoptagelse af undersøgelser, omgåelse samt suspension af foranstaltninger.

(8) Antidumpinggrundforordningen fastsætter obligatoriske frister for afslutning af undersøgelsesprocedurer indledt i henhold til artikel 5, stk. 9, i antidumpinggrundforordningen, mens fornyede undersøgelser indledt i henhold til artikel 11, stk. 2, 3 og 4, og genoptagelse af undersøgelser i henhold til artikel 12 i antidumpinggrundforordningen kun er genstand for en vejledende frist.

(9) Antidumpingforanstaltninger forbliver i kraft, indtil resultatet af en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i antidumpinggrundforordningen foreligger. Usædvanligt lange fornyede undersøgelser i henhold til denne artikel kan derfor undergrave retssikkerheden og have negative følger for interesserede parter. Tilsvarende uønskede virkninger kan følge af for langvarige fornyede undersøgelser i henhold til artikel 11, stk. 3 og 4, og genoptagelse af undersøgelser i henhold til artikel 12 i antidumpinggrundforordningen.

(10) Det er derfor hensigtsmæssigt også at indføre obligatoriske frister for afslutningen af fornyede undersøgelser i henhold til artikel 11, stk. 2, 3 og 4, og genoptagelse af undersøgelser i henhold til artikel 12 i antidumpinggrundforordningen.

(11) De forskellige typer fornyede undersøgelser har forskellige mulige dækningsområder og grader af kompleksitet. Der bør tages behørigt hensyn til disse forskelle ved fastsættelsen af passende frister for afslutning af undersøgelserne.

(12) For det første kan fornyede undersøgelser i henhold til artikel 11, stk. 2 og 3, i antidumpinggrundforordningen under visse omstændigheder være lige så komplicerede som nye procedurer i henhold til artikel 5, stk. 9, f.eks. med hensyn til undersøgelsens omfang eller antallet af interesserede parter. Selv om disse fornyede undersøgelser normalt bør afsluttes inden for den nuværende vejledende frist på tolv måneder, bør den obligatoriske frist for afslutning derfor svare til, men ikke være længere end, den periode på 15 måneder, der er fastsat for afslutning af nye procedurer.

(13) For det andet er fornyede undersøgelser i henhold til artikel 11, stk. 4, og genoptagne undersøgelser i henhold til artikel 12 i antidumpinggrundforordningen mindre komplicerede end fornyede undersøgelser i henhold til artikel 11, stk. 2 og 3, i antidumpinggrundforordningen. Fristen for afslutningen af sådanne fornyede undersøgelser bør derfor være kortere. For så vidt angår fornyede undersøgelser i henhold til artikel 11, stk. 4, finder Kommissionen, at fristen for afslutning bør fastsættes til ni måneder. Denne frist svarer til den maksimale periode, hvor indførsel i henhold til artikel 14, stk. 5, i antidumpinggrundforordningen kan registreres. Da indførsel registreres, indtil fornyede undersøgelser i henhold til artikel 11, stk. 4, er afsluttet, bør fristen for afslutning af sådanne undersøgelser ikke overstige den periode, hvori den af undersøgelsen omfattede indførsel kan gøres til genstand for registrering.

(14) For det tredje findes det, selv om genoptagelse af undersøgelser i henhold til artikel 12 normalt bør være afsluttet inden for den nuværende vejledende frist på seks måneder, passende at fastsætte den obligatoriske frist til ni måneder, da der kan være behov for en længere periode til at afslutte undersøgelsen, hvis der skal tages hensyn til reviderede normale værdier. Desuden kan indførsel, der er genstand for en genoptagen undersøgelse i henhold til artikel 12, ligesom indførsel, der er genstand for fornyede undersøgelser i henhold til artikel 11, stk. 4, også være genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5. Derfor bør den samme maksimale frist på ni måneder, der gælder for registrering, også gælde for genoptagne undersøgelser i henhold til artikel 12.

(15) Betragtning 8-14 gælder tilsvarende for fornyede undersøgelser i henhold til artikel 18, 19 og 20 i antisubsidiegrundforordningen.

(16) Det anses for at være fornuftigt at fastsætte en indfasning af frister for fornyede undersøgelser i betragtning af de krav til menneskelige ressourcer, opfyldelsen af sådanne frister vil indebære. En sådan indfasningsperiode vil lette en hensigtsmæssig allokering af ressourcer i tidens løb.

(17) De oplysninger, der videregives til medlemsstaterne i det rådgivende udvalg, er ofte af høj teknisk art og indebærer en grundig økonomisk og juridisk analyse. For at medlemsstaterne kan få tilstrækkelig tid til at overveje disse oplysninger, bør de sendes senest ti dage før den mødedato, formanden for det rådgivende udvalg har fastsat.

(18) I artikel 8, stk. 9, i antidumpinggrundforordningen fastsættes det bl.a., at hvis en part trækker et tilsagn tilbage, indføres der i overensstemmelse med artikel 9 en endelig told på grundlag af de faktiske omstændigheder, der blev fastlagt i forbindelse med den undersøgelse, som førte til afgivelsen af det pågældende tilsagn. Denne bestemmelse har resulteret i en tidskrævende dobbelt procedure bestående af både en kommissionsafgørelse om tilbagetrækning af godtagelsen af tilsagnet og en rådsforordning om genindførelse af tolden. I betragtning af at denne bestemmelse ikke giver Rådet nogen skønsbeføjelse med hensyn til hverken indførelsen af en told, der skal indføres som følge af en misligholdelse eller tilbagetrækning af et tilsagn, eller fastsættelsen af toldsatsen, forekommer det hensigtsmæssigt at ændre bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, 5 og 9, med henblik på at præcisere Kommissionens ansvar og gøre det muligt med en enkelt retsakt at tilbagetrække et tilsagn og bringe tolden i anvendelse. Det er også nødvendigt at sikre, at tilbagetrækningsproceduren afsluttes inden for en frist på almindeligvis seks måneder og under ingen omstændigheder over ni måneder med henblik på at sikre en korrekt håndhævelse af de gældende foranstaltninger.

(19) Betragtning 18 gælder tilsvarende for tilsagn i henhold til artikel 13 i antisubsidiegrundforordningen.

(20) I henhold til artikel 12, stk. 1, i antidumpinggrundforordningen kan der genoptages undersøgelser på grundlag af dokumentation fremlagt af EF-erhvervsgrenen. Andre interesserede parter kan ligeledes have interesse i en sådan genoptagelse af undersøgelser, som tager sigte på at korrigere virkningerne af eksportørens absorption af tolden. Det er derfor nødvendigt at ændre denne artikel med henblik på at udvide muligheden for at anmode om indledning af antiabsorptionsundersøgelser til også at omfatte andre interesserede parter. For at vurdere om der forekommer absorption, er det ligeledes nødvendigt, at begrebet ændringer i priserne også kommer til at omfatte fald i eksportpriserne, idet dette, i og med at det sænker prisniveauet på EF-markedet, er en af de eventuelle situationer, hvor foranstaltningens afhjælpende virkning kan blive undergravet.

(21) Betragtning 20 gælder tilsvarende for artikel 19, stk. 3, i antisubsidiegrundforordningen.

(22) Desuden må det præciseres, at den forøgelse af antidumpingtolden, der indføres som følge af en genoptagelse af en undersøgelse i henhold til artikel 12, stk. 2, i antidumpinggrundforordningen, skal begrænses til højst det beløb, der kan være absorberet, hvilket svarer til den told, der var gældende før genoptagelsen af undersøgelsen.

(23) I betragtning af at det i artikel 13, stk. 3, i antidumpinggrundforordningen ikke udtrykkeligt nævnes, hvilke parter der har ret til at anmode om indledning af antiomgåelsesundersøgelser, er det hensigtsmæssigt at præcisere, hvilke parter der har ret dertil.

(24) Erfaringerne har vist, at det også er hensigtsmæssigt at præcisere, hvilke former for praksis der udgør omgåelse af de gældende foranstaltninger. Omgåelse kan finde sted enten inden eller uden for Fællesskabet. Derfor er det nødvendigt at fastsætte, at de fritagelser for den udvidede told, der i medfør af den nuværende antidumpinggrundforordning eventuelt allerede er indrømmet til importører, også kan indrømmes til eksportører, når tolden udvides med henblik på at afhjælpe omgåelse, der finder sted uden for Fællesskabet.

(25) For at sikre at foranstaltningerne håndhæves korrekt, er det hensigtsmæssigt at ændre ordlyden i artikel 19, stk. 6, i antidumpinggrundforordningen hvad angår brugen af oplysninger, som indsamles som led i en undersøgelse, med henblik på indledning af en anden undersøgelse inden for rammerne af samme procedure.

(26) Betragtning 23-25 gælder tilsvarende for artikel 23 og artikel 29, stk. 6, i antisubsidiegrundforordningen.

(27) For at sikre en bedre håndhævelse af foranstaltningerne er det nødvendigt i et nyt stykke under artikel 14 i antidumpinggrundforordningen at fastsætte, at Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om at indgive oplysninger, som er omfattet af grundforordningernes bestemmelser om fortrolighed, med henblik på at bruge disse til at overvåge pristilsagn og kontrollere de gældende foranstaltningers effektivitet. Det er nødvendigt også at indføje et nyt stykke med tilsvarende bestemmelser under artikel 24 i antisubsidiegrundforordningen -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 384/96 ændres således:

1) Artikel 8, stk. 1, affattes således:

"1. Såfremt der er truffet en foreløbig positiv afgørelse om, at der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, kan Kommissionen godtage tilfredsstillende frivillige tilsagn fra en eksportør om at ændre sine priser eller om at indstille udførslen til dumpingpriser, hvis det, efter at der har fundet en særlig høring af det rådgivende udvalg sted, findes godtgjort, at dumpingimportens skadelige virkninger dermed bringes til ophør. I så tilfælde og så længe tilsagnene gælder, finder den midlertidige told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 1, eller eventuelt den endelige told, der er indført af Rådet i henhold til artikel 9, stk. 4, ikke anvendelse på den relevante indførsel af den pågældende vare, som er fremstillet af de selskaber, der henvises til i Kommissionens afgørelse om godtagelse af tilsagn med efterfølgende ændringer. Prisforhøjelser i medfør af sådanne tilsagn skal ikke være større end nødvendigt for at udligne dumpingmargenen, og de bør være lavere end dumpingmargenen, hvis sådanne forhøjelser vil være tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet."

2) Artikel 8, stk. 9, affattes således:

"9. Hvis en part i et tilsagn misligholder tilsagnet eller trækker det tilbage, eller hvis Kommissionen trækker godtagelsen af tilsagnet tilbage, tilbagetrækkes godtagelsen af tilsagnet, efter at der har fundet konsultationer sted, ved en afgørelse truffet af Kommissionen eller i påkommende tilfælde ved en forordning udstedt af Kommissionen, og den midlertidige told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 7, eller den endelige told, der er indført af Rådet i henhold til artikel 9, stk. 4, finder automatisk anvendelse, forudsat at den pågældende eksportør har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, undtagen i de tilfælde, hvor han selv har trukket et tilsagn tilbage.

Alle interesserede parter eller medlemsstater kan indgive oplysninger, der indeholder umiddelbare beviser for, at et tilsagn er misligholdt. Den efterfølgende vurdering af, hvorvidt et tilsagn er misligholdt, skal normalt afsluttes senest seks måneder og i intet tilfælde senere end ni måneder efter indgivelsen af en behørigt dokumenteret anmodning. Kommissionen kan anmode medlemsstaternes kompetente myndigheder om bistand til overvågningen af tilsagn."

3) Artikel 9, stk. 4, affattes således:

"4. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, og er det af hensyn til beskyttelsen af Fællesskabets interesser påkrævet at gribe ind i henhold til artikel 21, træffer Rådet på forslag fra Kommissionen og efter konsultationer i det rådgivende udvalg afgørelse om indførelse af en endelig antidumpingtold. Forslaget vedtages af Rådet, medmindre dette ved simpelt flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på en måned, efter at Kommissionen har forelagt det. Er en midlertidig told i kraft, forelægges der, senest en måned før en sådan told ophører, et forslag om endelige foranstaltninger. Antidumpingtolden må ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen, og den bør være lavere end denne margen, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet."

4) Artikel 11, stk. 5, affattes således:

"5. De relevante bestemmelser i denne forordning om procedurer og om gennemførelsen af undersøgelser, undtagen bestemmelserne vedrørende tidsfrister, gælder for genoptagelse af undersøgelser, der foretages i henhold til stk. 2, 3 og 4. Undersøgelser foretaget i henhold til stk. 2 og 3 gennemføres hurtigt og afsluttes normalt senest tolv måneder efter genoptagelsen af undersøgelsen. Undersøgelser i henhold til stk. 2 og 3 skal i alle tilfælde afsluttes senest 15 måneder efter deres indledning. Undersøgelser i henhold til stk. 4 skal i alle tilfælde afsluttes senest ni måneder efter deres indledning. Hvis en undersøgelse i henhold til stk. 2 indledes, mens en undersøgelse i henhold til stk. 3 er i gang inden for rammerne af samme procedure, afsluttes undersøgelsen i henhold til stk. 3 på samme tidspunkt som det, der ovenfor er fastsat for undersøgelsen i henhold til stk. 2.

Kommissionen forelægger et handlingsforslag for Rådet senest en måned før udløbet af ovennævnte frister.

Hvis undersøgelsen ikke er afsluttet inden for ovennævnte frister

- udløber foranstaltningerne inden for undersøgelser i henhold til stk. 2

- udløber foranstaltningerne med hensyn til foranstaltninger i henhold til stk. 2 og 3 parallelt, hvor enten undersøgelsen i henhold til stk. 2 blev indledt, mens en undersøgelse i henhold til stk. 3 var i gang inden for rammerne af samme procedure, eller hvor sådanne undersøgelser blev indledt samtidig, eller

- foranstaltninger inden for undersøgelser i henhold til stk. 3 og 4 forbliver uændrede.

Der offentliggøres da en meddelelse om det faktiske udløb eller videreførelsen af foranstaltningerne i henhold til dette stykke i Den Europæiske Unions Tidende."

5) Artikel 12, stk. 1, affattes således:

"1. Fremlægger den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet eller enhver anden interesseret part normalt senest to år efter den oprindelige undersøgelsesperiode og før eller efter foranstaltningernes ikrafttræden tilstrækkelige oplysninger, hvoraf det fremgår, at eksportpriserne er faldet eller at der ikke er forekommet nogen eller kun utilstrækkelige ændringer i videresalgspriserne eller de efterfølgende salgspriser på den indførte vare i Fællesskabet efter indførelsen af foranstaltninger, kan undersøgelsen, efter at der har fundet konsultationer sted, genoptages for at fastslå, om de pågældende foranstaltninger har haft nogen indvirkning på ovennævnte priser.

Undersøgelsen kan også genoptages på ovenstående betingelser på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat."

6) Artikel 12, stk. 2, sidste punktum, affattes således:"Fastslås det, at grunden til, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, er et fald i eksportpriserne, som indtraf efter den oprindelige undersøgelsesperiode og forud for eller efter indførelsen af foranstaltninger, kan der foretages en ny beregning af dumpingmargenerne for at tage hensyn til sådanne lavere eksportpriser."

7) Artikel 12, stk. 3, affattes således:

"3. Fremgår det af en undersøgelse i henhold til denne artikel, at der er tale om en større dumpingmargen, kan de gældende foranstaltninger, efter at der har fundet konsultationer sted, ændres af Rådet, som træffer afgørelse på forslag fra Kommissionen i overensstemmelse med de nye undersøgelsesresultater vedrørende eksportpriserne. Forslaget vedtages af Rådet, medmindre dette ved simpelt flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på en måned, efter at Kommissionen har forelagt det. Den antidumpingtold, der indføres i henhold til denne artikel, må ikke være højere end det dobbelte af den told, der oprindeligt er indført af Rådet."

8) Artikel 12, stk. 4, affattes således:

"4. De relevante bestemmelser i artikel 5 og 6 gælder for genoptagelse af undersøgelser i henhold til denne artikel, dog således at sådanne undersøgelser skal gennemføres hurtigt og normalt være afsluttet senest seks måneder efter tidspunktet for deres genoptagelse. Sådanne genoptagne undersøgelser skal i alle tilfælde afsluttes senest ni måneder efter deres indledning.

Kommissionen forelægger et handlingsforslag for Rådet senest en måned før udløbet af ovennævnte frister.

Hvis den genoptagne undersøgelse ikke er afsluttet inden for ovennævnte frister, forbliver foranstaltningerne uændrede. Der offentliggøres en meddelelse om videreførelsen af foranstaltningerne i henhold til dette stykke i Den Europæiske Unions Tidende."

9) Artikel 13, stk. 1, affattes således:

"1. Antidumpingtold, der er indført i henhold til denne forordning, kan udvides til også at gælde for indførsel fra tredjelande af samme vare, uanset om denne er let ændret, eller indførsel af samme vare i let ændret stand fra det land, der er omfattet af foranstaltninger, eller dele deraf, når gældende foranstaltninger omgås. Antidumpingtold, der ikke er højere end den restantidumpingtold, der er indført i henhold til artikel 9, stk. 5, i denne forordning, kan udvides til også at gælde for indførsel fra selskaber, der nyder fordel af individuelle toldsatser, i de lande, der er omfattet af foranstaltninger, når de gældende foranstaltninger omgås. Omgåelse defineres som en ændring i mønstret for handelen mellem tredjelande og Fællesskabet eller mellem individuelle selskaber i det land, der er omfattet af foranstaltninger, og Fællesskabet, som skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomiske begrundelse ud over indførelsen af tolden, hvor der foreligger beviser for skade eller for, at virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne på og/eller mængderne af samme vare, og bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme eller lignende varer, om fornødent i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2.

Den i stk. 1 omhandlede praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter bl.a. let ændring af den pågældende vare med henblik på at kunne henføre varen under toldkoder, som normalt ikke er omfattet af foranstaltningerne, såfremt ændringen ikke indebærer en ændring af dens væsentlige kendetegn; forsendelse af den af foranstaltninger omfattede vare via tredjelande; eksportørernes eller producenternes omorganisering af deres salgsmønstre og -kanaler i det land, der er omfattet af foranstaltninger, med henblik på senere at få udført deres varer til Fællesskabet gennem producenter, som nyder fordel af en lavere individuel toldsats end den, der gælder for fabrikanternes varer; og under de omstændigheder, der er anført i stk. 2, samling af dele gennem en samleproces i Fællesskabet eller et tredjeland."

10) Artikel 13, stk. 3, affattes således:

"3. Undersøgelser i henhold til denne artikel iværksættes på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1. Undersøgelserne iværksættes efter konsultationer i det rådgivende udvalg ved en forordning udstedt af Kommissionen, hvori det også kan pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller at anmode om garantier. Undersøgelserne udføres af Kommissionen, som kan bistås af toldmyndighederne, og undersøgelserne afsluttes inden for ni måneder. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Rådet på forslag fra Kommissionen efter konsultation i det rådgivende udvalg. Forslaget vedtages af Rådet, medmindre dette ved simpelt flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på en måned, efter at Kommissionen har forelagt det. Udvidelsen gælder fra den dato, på hvilken der blev foretaget registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller der anmodedes om garantier. De relevante procedurebestemmelser i denne forordning med hensyn til indledning og gennemførelse af undersøgelser finder anvendelse på nærværende artikel."

11) Artikel 13, stk. 4, affattes således:

"4. Indførte varer skal ikke registreres i henhold til artikel 14, stk. 5, og er ikke omfattet af foranstaltninger, når de forhandles af selskaber, der nyder fordel af fritagelser. Behørigt dokumenterede anmodninger om fritagelser indgives inden for de frister, der fastsættes i Kommissionens forordning om indledning af undersøgelsen. Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted uden for Fællesskabet, kan der indrømmes fritagelser til producenter af den pågældende vare, som kan påvise, at de ikke er forbundet til nogen af de af foranstaltningerne omfattede producenter, og for hvilke det findes, at de ikke er involveret i omgåelse som defineret i stk. 1 og 2. Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted inden for Fællesskabet, kan der indrømmes fritagelser til importører, som kan påvise, at de ikke er forbundet til de producenter, der er omfattet af foranstaltningerne.

Disse fritagelser indrømmes ved afgørelse truffet af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg eller Rådets afgørelse om at indføre foranstaltninger og er gyldige i den periode og på de betingelser, der er anført deri.

Hvis betingelserne i artikel 11, stk. 4, er opfyldt, kan der også indrømmes fritagelser efter afslutningen af den undersøgelse, der har ført til udvidelsen af foranstaltningerne.

Såfremt der er gået mindst et år fra udvidelsen af foranstaltningerne, og i tilfælde af at antallet af parter, der anmoder eller vil kunne anmode om fritagelse, er betydeligt, kan Kommissionen beslutte at indlede en fornyet undersøgelse af udvidelsen af foranstaltningerne. En sådan fornyet undersøgelse gennemføres i overensstemmelse med de bestemmelser i artikel 11, stk. 5, der gælder for fornyede undersøgelser i henhold til artikel 11, stk. 3."

12) Artikel 14, stk. 4, affattes således:

"4. Er det i Fællesskabets interesse, kan foranstaltninger, der indføres i henhold til denne forordning, ved Kommissionens afgørelse efter konsultationer i det rådgivende udvalg suspenderes i en periode på indtil ni måneder. Suspensionen kan forlænges med højst et år, hvis Rådet på forslag fra Kommissionen træffer afgørelse herom. Forslaget vedtages af Rådet, medmindre dette ved simpelt flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på en måned, efter at Kommissionen har forelagt det. Foranstaltningerne kan kun suspenderes, hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som følge af suspensionen, og forudsat at den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, og der er blevet taget hensyn til disse bemærkninger. Foranstaltningerne kan til enhver tid, efter at der har fundet konsultationer sted, genindføres, hvis begrundelsen for suspensionen ikke længere er gyldig."

13) I artikel 14 indføjes følgende stykke:

"7. Uden at dette berører stk. 6, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om i konkrete tilfælde at indgive oplysninger, som er nødvendige for effektivt at overvåge anvendelsen af foranstaltninger. I den forbindelse gælder bestemmelserne i artikel 6, stk. 3 og 4. Alle oplysninger, som medlemsstaterne indgiver i henhold til denne artikel, er omfattet af bestemmelserne i artikel 19, stk. 6."

14) Artikel 15, stk. 2, affattes således:

"2. Udvalget indkaldes til møde af formanden. Denne skal hurtigst muligt og senest ti dage før mødet tilsende medlemsstaterne alle relevante oplysninger."

15) Artikel 19, stk. 6, affattes således:

"6. Oplysninger, der modtages i medfør af denne forordning, må kun anvendes til det formål, hvortil de er indhentet. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at oplysninger, der er modtaget som led i en undersøgelse, kan bruges med henblik på at indlede andre undersøgelser inden for rammerne af den samme procedure vedrørende den pågældende vare."

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 2026/97 ændres således:

1) Artikel 13, stk. 1, affattes således:

"1. Såfremt der er truffet en foreløbig positiv afgørelse om, at der finder subsidiering sted og forvoldes skade som følge heraf, kan Kommissionen godtage tilfredsstillende frivillige tilbud om tilsagn, hvorunder

a) oprindelses- og/eller eksportlandet erklærer sig indforstået med at ophæve eller begrænse subsidierne eller at træffe andre foranstaltninger vedrørende virkningerne heraf, eller

b) eksportørerne indvilliger i at ændre deres priser eller at indstille udførslen til det pågældende område, så længe der ydes udligningsberettigede subsidier til denne udførsel, således at Kommissionen, efter at der har fundet særlig høring af det rådgivende udvalg sted, finder det godtgjort, at den subsidierede indførsels skadelige virkninger dermed bringes til ophør.

I så tilfælde og så længe tilsagnene gælder, finder den midlertidige told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 12, stk. 3, og den endelige told, der er indført af Rådet i henhold til artikel 15, stk. 1, ikke anvendelse på den relevante indførsel af den pågældende vare, som er fremstillet af de selskaber, der henvises til i Kommissionens afgørelse om godtagelse af tilsagn og eventuelle efterfølgende ændringer deraf.

Prisforhøjelser i medfør af sådanne tilsagn skal ikke være større end nødvendigt for at udligne den udligningsberettigede subsidieydelse, og de bør være lavere end den udligningsberettigede subsidieydelse, hvis sådanne forhøjelser er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet."

2) Artikel 13, stk. 9, affattes således:

"9. Hvis en part i et tilsagn misligholder tilsagnet eller trækker det tilbage, eller hvis Kommissionen trækker godtagelsen af tilsagnet tilbage, tilbagetrækkes godtagelsen af tilsagnet, efter at der har fundet konsultationer sted, ved en afgørelse truffet af Kommissionen eller i påkommende tilfælde ved en forordning udstedt af Kommissionen, og den midlertidige told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 12, eller den endelige told, der er indført af Rådet i henhold til artikel 15, stk. 1, finder anvendelse, forudsat at den pågældende eksportør eller oprindelses- og/eller eksportlandet har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, undtagen i tilfælde af tilbagetrækning af tilsagnet fra eksportørens eller det pågældende lands side.

Alle interesserede parter eller medlemsstater kan indgive oplysninger, der indeholder umiddelbare beviser for, at et tilsagn er misligholdt. Den efterfølgende vurdering af, hvorvidt et tilsagn er misligholdt, skal normalt afsluttes senest seks måneder og i intet tilfælde senere end ni måneder efter indgivelsen af en behørigt dokumenteret anmodning. Kommissionen kan anmode medlemsstaternes kompetente myndigheder om bistand til overvågningen af tilsagn."

3) Artikel 15, stk. 1, affattes således:

"1. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der ydes udligningsberettigede subsidier og forvoldes skade som følge heraf, og er det af hensyn til beskyttelsen af Fællesskabets interesser påkrævet at gribe ind i henhold til artikel 31, træffer Rådet på forslag fra Kommissionen og efter konsultationer i det rådgivende udvalg afgørelse om indførelse af en endelig udligningstold. Forslaget vedtages af Rådet, medmindre dette ved simpelt flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på en måned, efter at Kommissionen har forelagt det. Er en midlertidig told i kraft, forelægges der senest en måned før udløbet af gyldigheden af en sådan told et forslag om endelige foranstaltninger. Der indføres ikke foranstaltninger, hvis den eller de pågældende subsidier trækkes tilbage, eller det påvises, at subsidierne ikke længere giver de berørte eksportører nogen fordel. Udligningstolden må ikke være højere end det fastsatte udligningsberettigede subsidiebeløb, og den bør være lavere end det samlede udligningsberettigede subsidiebeløb, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet."

4) Artikel 19, stk. 3, affattes således:

"3. Er den udligningstold, der er indført, mindre end de udligningsberettigede subsidier, kan der iværksættes en midlertidig fornyet undersøgelse, hvis producenterne i Fællesskabet eller enhver anden interesseret part normalt senest to år efter den oprindelige undersøgelsesperiode og før eller efter foranstaltningernes ikrafttræden fremlægger tilstrækkelige beviser for, at eksportpriserne er faldet eller at der ikke er forekommet nogen eller kun utilstrækkelige ændringer i videresalgspriserne eller de efterfølgende salgspriser på den indførte vare i Fællesskabet efter indførelsen af foranstaltninger. Fremgår det af undersøgelsen, at de fremførte påstande er korrekte, kan udligningstolden forhøjes, så den svarer til den prisforhøjelse, der er nødvendig for at afhjælpe skaden, idet den forhøjede told dog ikke må overstige det udligningsberettigede subsidiebeløb.

Den midlertidige fornyede undersøgelse kan også indledes på ovenstående betingelser på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat."

5) Artikel 22, stk. 1, affattes således:

"1. De relevante bestemmelser i denne forordning om procedurer og om gennemførelsen af undersøgelser, undtagen bestemmelserne vedrørende tidsfrister, gælder for alle fornyede undersøgelser, der foretages i henhold til artikel 18, 19 og 20. Undersøgelser i henhold til artikel 18 og 19 gennemføres hurtigt og afsluttes normalt senest tolv måneder efter iværksættelsen af den fornyede undersøgelse. Undersøgelser i henhold til artikel 18 og 19 skal i alle tilfælde afsluttes senest 15 måneder efter deres indledning. Undersøgelser i henhold til artikel 20 skal i alle tilfælde afsluttes senest ni måneder efter deres indledning. Hvis en undersøgelse i henhold til artikel 18 indledes, mens en undersøgelse i henhold til artikel 19 er i gang inden for rammerne af samme procedure, afsluttes undersøgelsen i henhold til artikel 19 på samme tidspunkt som det, der ovenfor er fastsat for undersøgelsen i henhold til artikel 18.

Kommissionen forelægger et handlingsforslag for Rådet senest en måned før udløbet af ovennævnte frister.

Hvis undersøgelsen ikke er afsluttet inden for ovennævnte frister

- udløber foranstaltninger inden for undersøgelser i henhold til artikel 18

- udløber foranstaltningerne med hensyn til undersøgelser, der gennemføres i henhold til artikel 18 og 19 parallelt, hvor enten undersøgelsen i henhold til artikel 18 blev indledt, mens en undersøgelse i henhold til artikel 19 var i gang inden for rammerne af den samme procedure, eller hvor sådanne undersøgelser blev indledt samtidig, eller

- foranstaltninger inden for undersøgelser i henhold til artikel 19 og 20 forbliver uændrede.

Der offentliggøres en meddelelse om det faktiske udløb eller videreførelsen af foranstaltningerne i henhold til dette stykke i Den Europæiske Unions Tidende."

6) Artikel 23, stk. 1, affattes således:

"1. Udligningstold, der er indført i henhold til denne forordning, kan udvides til også at gælde for indførsel fra tredjelande af samme vare, uanset om denne er let ændret, eller indførsel af samme vare i let ændret stand fra det land, der er omfattet af foranstaltninger, eller dele deraf, når gældende foranstaltninger omgås. Udligningstold, der ikke er højere end den restudligningstold, der er indført i henhold til artikel 15, stk. 2, i denne forordning, kan udvides til også at gælde for indførsel fra selskaber, der nyder fordel af individuelle toldsatser, i de lande, der er omfattet af foranstaltninger, når de gældende foranstaltninger omgås. Omgåelse defineres som en ændring i mønstret for handelen mellem tredjelande og Fællesskabet eller mellem individuelle selskaber i det land, der er omfattet af foranstaltninger, og Fællesskabet, som skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden, hvor der foreligger beviser for skade eller for, at virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne på og/eller mængderne af samme vare, og bevis for, at der fortsat ydes subsidier til indførslen af samme vare og/eller dele deraf.

Den i stk. 1 omhandlede praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter bl.a. let ændring af den pågældende vare med henblik på at kunne henføre varen under toldkoder, som normalt ikke er omfattet af foranstaltningerne, såfremt ændringen ikke indebærer en ændring af dens væsentlige kendetegn, forsendelse af den af foranstaltninger omfattede vare via tredjelande og eksportørernes eller producenternes omorganisering af deres salgsmønstre og -kanaler i det land, der er omfattet af foranstaltninger, med henblik på senere at få udført deres varer til Fællesskabet gennem producenter, som nyder fordel af en lavere individuel toldsats end den, der gælder for fabrikanternes varer."

7) Artikel 23, stk. 2 og 3, affattes således:

"2. Undersøgelser i henhold til denne artikel iværksættes på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1. Undersøgelserne iværksættes efter konsultationer i det rådgivende udvalg ved en kommissionsforordning, hvori det også kan pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 24, stk. 5, eller at anmode om garantier. Undersøgelserne udføres af Kommissionen, som kan bistås af toldmyndighederne, og undersøgelserne afsluttes inden for ni måneder. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Rådet på forslag fra Kommissionen efter konsultation i det rådgivende udvalg. Forslaget vedtages af Rådet, medmindre dette ved simpelt flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på en måned, efter at Kommissionen har forelagt det. Udvidelsen gælder fra den dato, på hvilken der blev foretaget registrering i henhold til artikel 24, stk. 5, eller der anmodedes om garantier. De relevante procedurebestemmelser i denne forordning med hensyn til indledning og gennemførelse af undersøgelser finder anvendelse på denne artikel.

3. Indførte varer skal ikke registreres i henhold til artikel 24, stk. 5, og er ikke omfattet af foranstaltninger, når de forhandles af selskaber, der nyder fordel af fritagelser. Behørigt dokumenterede anmodninger om fritagelser indgives inden for de frister, der fastsættes i Kommissionens forordning om indledning af undersøgelsen. Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted uden for Fællesskabet, kan der indrømmes fritagelser til producenter af den pågældende varer, som kan påvise, at de ikke er forbundet til nogen af de af foranstaltningerne omfattede producenter, og for hvilke det findes, at de ikke er involveret i omgåelse som defineret i stk. 1. Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted inden for Fællesskabet, kan der indrømmes fritagelser til importører, som kan påvise, at de ikke er forbundet til de producenter, der er omfattet af foranstaltningerne.

Disse fritagelser indrømmes ved afgørelse truffet af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg eller Rådets afgørelse om at indføre foranstaltninger og er gyldige i den periode og på de betingelser, der er anført deri.

Hvis betingelserne i artikel 20 er opfyldt, kan der også indrømmes fritagelser efter afslutningen af den undersøgelse, der har ført til udvidelsen af foranstaltningerne.

Såfremt der er gået mindst et år fra udvidelsen af foranstaltningerne, og i tilfælde af at antallet af parter, der anmoder eller vil kunne anmode om fritagelse, er betydeligt, kan Kommissionen beslutte at indlede en fornyet undersøgelse af udvidelsen af foranstaltningerne. En sådan fornyet undersøgelse gennemføres i overensstemmelse med de bestemmelser i artikel 22, stk. 1, der gælder for fornyede undersøgelser i henhold til artikel 19."

8) Artikel 24, stk. 4, affattes således:

"4. Er det i Fællesskabets interesse, kan foranstaltninger, der indføres i henhold til denne forordning, ved Kommissionens afgørelse efter konsultationer i det rådgivende udvalg suspenderes i en periode på indtil ni måneder. Suspensionen kan forlænges med højst et år, hvis Rådet på forslag fra Kommissionen træffer afgørelse herom. Forslaget vedtages af Rådet, medmindre dette ved simpelt flertal beslutter at forkaste forslaget inden for en frist på en måned, efter at Kommissionen har forelagt det. Foranstaltningerne kan kun suspenderes, hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som følge af suspensionen, og forudsat at den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, og der er blevet taget hensyn til disse bemærkninger. Foranstaltningerne kan til enhver tid, efter at der har fundet konsultationer sted, genindføres, hvis begrundelsen for suspensionen ikke længere er gyldig."

9) I artikel 24 tilføjes følgende nye stykke 7:

"7. Uden at dette berører stk. 6, kan Kommissionen i konkrete tilfælde anmode medlemsstaterne om at indgive oplysninger, som er nødvendige for effektivt at overvåge anvendelsen af foranstaltninger. I den forbindelse gælder bestemmelserne i artikel 11, stk. 3 og 4. Alle oplysninger, som medlemsstaterne indgiver i henhold til denne artikel, er omfattet af bestemmelserne i artikel 29, stk. 6."

10) Artikel 25, stk. 2, affattes således:

"2. Udvalget indkaldes til møde af formanden. Denne skal hurtigst muligt og senest 10 dage før mødet tilsende medlemsstaterne alle relevante oplysninger."

11) Artikel 29, stk. 6, affattes således:

"6. Oplysninger, der modtages i medfør af denne forordning, må kun anvendes til det formål, hvortil de er indhentet. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at oplysninger, der er modtaget som led i en undersøgelse, kan bruges med henblik på at indlede andre undersøgelser inden for rammerne af den samme procedure vedrørende den samme vare."

Artikel 3

Denne forordning finder anvendelse på alle undersøgelser, der indledes i henhold til forordning (EF) nr. 384/96 og forordning (EF) nr. 2026/97 efter denne forordnings ikrafttræden, dog således at

a) artikel 1, nr. 3), 7) 10), 12) og 14), og artikel 2, nr. 3), 7) 8) og 10), i denne forordning også finder anvendelse på uafsluttede undersøgelser, og

b) artikel 1, nr. 4) og 8), og artikel 2, nr. 5), i denne forordning først finder anvendelse to år efter denne forordnings ikrafttræden med hensyn til undersøgelser, der indledes i henhold til artikel 11, stk. 3 og 4, og artikel 12 i forordning (EF) nr. 384/96 og artikel 19 og 20 i forordning (EF) nr. 2026/97.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2004.

På Rådets vegne

D. Ahern

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1972/2002 (EFT L 305 af 7.11.2002, s. 1).

(2) EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1973/2002 (EFT L 305 af 7.11.2002, s. 4).