32004R0219

Kommissionens forordning (EF) nr. 219/2004 af 6. februar 2004 om bud for udførsel af sleben rundkornet ris til visse tredjelande, indgivet inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1875/2003 omhandlede licitation

EU-Tidende nr. L 036 af 07/02/2004 s. 0017 - 0017


Kommissionens forordning (EF) nr. 219/2004

af 6. februar 2004

om bud for udførsel af sleben rundkornet ris til visse tredjelande, indgivet inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1875/2003 omhandlede licitation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 411/2002(2), særlig artikel 13, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1875/2003(3), blev der åbnet en licitation over restitutionen ved udførsel af ris.

(2) I overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 584/75(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1948/2002(5), kan Kommissionen på grundlag af de indgivne bud efter fremgangsmåden i artikel 22 i forordning (EF) nr. 3072/95 beslutte, at licitationen skal være uden virkning.

(3) Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 13 i forordning (EF) nr. 3072/95 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De bud, der er indgivet fra den 2. til den 5. februar 2004 inden for rammerne af den i forordning (EF) nr. 1875/2003 omhandlede licitation over restitutionen ved udførsel af sleben rundkornet ris til visse tredjelande, skal være uden virkning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 7. februar 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2004.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18.

(2) EFT L 62 af 5.3.2002, s. 27.

(3) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 14.

(4) EFT L 61 af 7.3.1975, s. 25.

(5) EFT L 299 af 1.11.2002, s. 18.