32004R0064

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 64/2004 af 9. januar 2004 om fastsættelse af de justeringskoefficienter, der finder anvendelse fra den 1. juli 2003 på vederlag til tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber, som gør tjeneste i tredjelande

EU-Tidende nr. L 010 af 16/01/2004 s. 0001 - 0004


Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 64/2004

af 9. januar 2004

om fastsættelse af de justeringskoefficienter, der finder anvendelse fra den 1. juli 2003 på vederlag til tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber, som gør tjeneste i tredjelande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, som fastsat ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68(1), særlig artikel 13, stk. 1, i bilag X,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der bør tages hensyn til udviklingen i leveomkostningerne i lande uden for Fællesskabet, og der bør derfor fastsættes nye justeringskoefficienter med virkning fra den 1. juli 2003 for vederlag, som udbetales i tjenestestedets valuta til tjenestemænd, der gør tjeneste i tredjelande.

(2) Justeringskoefficienterne for betalinger på basis af forordning (EF, Euratom) nr. 1338/2003(2) kan medføre tilpasninger i opadgående eller nedadgående retning af vederlag med tilbagevirkende kraft.

(3) Der bør foretages efterbetaling i tilfælde af en forhøjelse af vederlagene som følge af de nye justeringskoefficienter.

(4) Der bør foretages tilbagesøgning af for meget udbetalte beløb i tilfælde af en nedsættelse af vederlagene som følge af de nye justeringskoefficienter for perioden mellem den 1. juli 2003 og datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(5) En eventuel tilbagesøgning bør dog højst kunne omfatte de seneste seks måneder forud for datoen for afgørelsen om fastsættelse af koefficienterne, og virkningerne af tilbagesøgningen bør kunne fordeles over en periode på højst tolv måneder at regne fra datoen for nævnte afgørelse i lighed med, hvad der gælder for justeringskoefficienterne inden for Fællesskabet på vederlag og pensioner til De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De justeringskoefficienter, der gælder med virkning fra den 1. juli 2003 for vederlag til De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd, som gør tjeneste i tredjelande, og som udbetales i tjenestelandets valuta, er fastsat i bilaget.

Til beregning af disse vederlag anvendes de vekselkurser, der blev brugt ved gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for den måned, der gik forud for den i stk. 1 omhandlede dato.

Artikel 2

1. Såfremt de justeringskoefficienter, der er fastsat i bilaget, medfører en forhøjelse af vederlagene, foretager institutionerne de nødvendige efterbetalinger.

2. Såfremt de justeringskoefficienter, der er fastsat i bilaget, medfører en nedsættelse af vederlagene, foretager institutionerne med tilbagevirkende kraft en tilpasning i nedadgående retning for perioden mellem den 1. juli 2003 og datoen for denne forordnings ikrafttræden.

En tilpasning med tilbagevirkende kraft, som indebærer tilbagesøgning af for meget udbetalte beløb, omfatter dog højst de seneste seks måneder forud for datoen for denne forordnings ikrafttræden. Tilbagesøgningen fordeles over en periode på højst tolv måneder at regne fra samme dato.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. januar 2004.

På Rådets vegne

B. Cowen

Formand

(1) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 2182/2003 (EFT L 327 af 16.12.2003, s. 1).

(2) EUT L 189 af 29.7.2003, s. 1.

BILAG

>TABELPOSITION>