24.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 379/113


RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2004/902/FUSP

af 22. december 2004

om forlængelse af gyldigheden af fælles holdning 2004/137/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Liberia

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 10. februar 2004 vedtog Rådet fælles holdning 2004/137/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Liberia (1) med henblik på at gennemføre de foranstaltninger, der var blevet vedtaget over for Liberia ved FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 1521(2003).

(2)

Fælles holdning 2004/137/FUSP finder anvendelse indtil den 22. december 2004.

(3)

På baggrund af udviklingen i FN bør gyldigheden af fælles holdning 2004/137/FUSP forlænges med 12 måneder —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Artikel 5 i fælles holdning 2004/137/FUSP affattes således:

»Artikel 5

Denne fælles holdning finder anvendelse indtil den 22. december 2005, medmindre Rådet træffer anden beslutning i overensstemmelse med fremtidige relevante sikkerhedsrådsresolutioner.«

Artikel 2

Denne fælles holdning har virkning fra datoen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 22. december 2004.

Artikel 3

Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2004.

På Rådets vegne

C. VEERMAN

Formand


(1)  EUT L 40 af 12.2.2004, s. 35.