2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/36

(1)

Den 19. juli 2002 godkendte Kommissionen redningsstøtte (2) til fordel for Fairchild Dornier GmbH (herefter benævnt »Dornier«). Støtten bestod af en tre måneders garanti. Den 6. august 2002 meddelte Tyskland Kommissionen, at den havde planer om at forlænge den godkendte garanti og gennemføre supplerende foranstaltninger til fordel for Dornier.

(2)

Den 5. februar 2003 blev der indledt en formel undersøgelsesprocedure på grund af forlængelsen af garantien og de supplerende foranstaltninger (3). Tysklands svar på procedurens indledning blev modtaget 2. april 2003. De seneste oplysninger fra Tyskland blev modtaget 3. december 2003. Der er ikke under undersøgelsesproceduren modtaget bemærkninger fra tredjeparter.

(3)

Den tyske flyfabrikant havde siden 1996 hørt ind under det amerikanske selskab Fairchild Aerospace. Dornier, der havde ca. 3 600 ansatte, fremstillede flyvemaskiner og flykomponenter i Oberpfaffenhofen-Wessling i Bayern. Fabriksanlæg og salgssteder i Amerikas Forenede Stater var afviklet. Selskabet indgav konkursbegæring i marts 2002.

(4)

Konkursbehandlingen indledtes 1. juli 2002. Samtidig blev de ansatte inddelt i to grupper, en aktiv og en passiv gruppe. Den passive gruppe, der omfattede ca. halvdelen af de ansatte, skulle ifølge planen afskediges. De ansatte i denne gruppe ophørte med at arbejde, og der blev udarbejdet en social plan, der til dels finansieredes af en offentlig myndighed. Den 20. december 2002 besluttede konkursforvalteren at likvidere virksomheden og sælge aktiverne særskilt på auktion.

(5)

Der blev gennemført to særskilte asset deals: Flyvemaskineproduktion og kundeservice blev solgt til AvCraft Aerospace GmbH og AvCraft International Ltd, medens produktion af Airbus-komponenter og flytjenester blev overdraget til Ruag Holding (Schweiz). Ifølge oplysningerne fra Tyskland foregik dette ved åbne og gennemskuelige procedurer.

(6)

Den 19. juli 2002 godkendte Kommissionen en 50 % subsidiær garanti fra den tyske forbundsregering og delstaten Bayern for et lån på 90 mio. USD. Garantien blev betragtet som redningsstøtte i den ønskede periode (tre måneder). Denne periode indledtes ved godkendelsen og skulle ifølge planen ophøre den 20. september 2002.

(7)

Den 6. august 2002 meddelte Tyskland, at garantien ville blive forlænget indtil 20. december 2002, dvs. yderligere tre måneder, for at selskabet kunne videreføres, medens det søgte efter en finanspartner. Garantibetingelserne var uændret og vedrørte det samme lån, som endnu ikke var fuldt udnyttet. Garantien blev formelt bragt til ophør 20. december 2002. Forlængelsen indtil dette tidspunkt er genstand for denne beslutning.

(8)

I den anden anmeldelse fra 6. august 2002 blev det meddelt, at forbundsanstalten for arbejde (Bundsanstalt für Arbeit) havde overtaget ca. 12,6 mio. EUR af de samlede udgifter til en social plan på 20,6 mio. EUR for de 1 800 afskedigede medarbejdere. De øvrige 8 mio. EUR blev finansieret af virksomheden. Denne foranstaltning er også genstand for denne beslutning.

(9)

Ifølge oplysningerne fra Tyskland blev disse midler ikke benyttet til løn eller fratrædelsessydelser men til at finansiere følgende omkostninger: individuel støtte til medarbejderne, identificering af deres styrke og svagheder, opstilling af mål, uddannelse, foranstaltninger til fremme af mobilitet, udflytning, etablering af arbejdsformidlingskontor osv. Den del af medarbejderne, der var omfattet af denne sociale plan, ophørte med at arbejde.

(10)

Garantien blev efter i alt seks måneders forløb bragt til ophør i december 2002. Den sociale plan, der var udarbejdet for de afskedigede, blev også bragt til ophør i december 2002. Derefter blev Dornier likvideret, og aktiverne blev overdraget til forskellige investorer. Støttemodtageren eksisterer derfor ikke mere. Da likvidationen ifølge Tyskland er afviklet efter åbne og gennemskuelige procedurer, og da aktiverne er solgt til markedspris, er det ikke nødvendigt at foretage en vurdering af foranstaltningerne.

(11)

Den formelle undersøgelsesprocedure efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til de beskrevne foranstaltninger er derfor unødvendig —