2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/33

(1)

I et brev registreret af Kommissionens Generalsekretariat den 22. marts 2004 anmodede de tyske myndigheder om bemyndigelse til fortsat at kunne anvende den fravigelsesbestemmelse, der var blevet vedtaget ved artikel 1 i Rådets beslutning 2000/186/EF (2).

(2)

De øvrige medlemsstater blev informeret om anmodningen den 6. august 2004.

(3)

Hensigten med fravigelsesbestemmelsen er at ophæve fradragsretten for moms på udgifter til varer og tjenesteydelser, når den afgiftspligtige persons eller den afgiftspligtige persons personales privatforbrug eller mere generelt en ikke-erhvervsmæssig anvendelse af disse udgør over 90 % af den samlede anvendelse. Foranstaltningen fraviger artikel 17 i direktiv 77/388/EØF, ændret ved artikel 28f i direktivet, og kan retfærdiggøres ud fra behovet for at forenkle momsopkrævningsprocedurerne. Foranstaltningen har kun en yderst beskeden indvirkning på størrelsen af det skyldige momsbeløb i det endelige forbrugsled.

(4)

Bemyndigelsen udløb den 30. juni 2004 (3), men den retlige situation og de omstændigheder, der lå til grund for anvendelsen af den pågældende forenklingsforanstaltning, består fortsat uændret.

(5)

I sin nylige dom af 29. april 2004 i sag C-17/01 konkluderede Domstolen efter gennemgang af de procedurer, der førte til vedtagelsen af Rådets beslutning 2000/186/EF, at der ikke forelå uregelmæssigheder, der kunne give anledning til at anfægte beslutningens gyldighed. Tyskland bør derfor have tilladelse til at anvende forenklingsforanstaltningen i yderligere en periode indtil den 31. december 2009.

(6)

Fravigelsen vil ikke få nogen negativ indvirkning på Fællesskabernes egne indtægter fra momsafgiften —