6.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/28

RÅDETS BESLUTNING

af 29. april 2004

om tilrettelæggelse af samlet udsendelse med fly fra to eller flere medlemsstaters område af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af individuelle afgørelser om udsendelse

(2004/573/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 3, litra b),

under henvisning til initiativ fra Den Italienske Republik (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I den samlede plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i EU (2), der blev godkendt af Rådet den 28. februar 2002, og som er baseret på meddelelse af 15. november 2001 fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en fælles politik mod ulovlig indvandring, er det anført, at tilbagetagelses- og tilbagesendelsespolitikken er en integrerende og meget vigtig del af bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Med det for øje understreges det i planen, at der bør peges på en række konkrete aktioner, bl.a. fastlæggelse af en fælles fremgangsmåde og samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til at gennemføre tilbagesendelsesforanstaltninger. Der bør derfor vedtages fælles regler for tilbagesendelsesprocedurer.

(2)

Den plan for forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser, som Rådet godkendte den 13. juni 2002, og som er baseret på meddelelse af 7. maj 2002 fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om fælles forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser, omhandler rationelle tilbagesendelsesaktioner i forbindelse med foranstaltninger og aktioner med henblik på en integreret forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser.

(3)

I det handlingsprogram for tilbagesendelse, som Rådet godkendte den 28. november 2002, og som er baseret på Kommissionens grønbog af 10. april 2002 om en EF-politik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold samt på meddelelse af 14. oktober 2002 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-politik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold, foreslås det i forbindelse med foranstaltningerne og aktionerne til forbedring af det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne, at tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i en medlemsstat tilbagesendes på en så rationel måde som muligt ved at udnytte den allerede eksisterende kapacitet med hensyn til at tilrettelægge samlet udsendelse med fly.

(4)

Det er vigtigt at undgå et retligt tomrum i Fællesskabet på området for tilrettelæggelse af samlet udsendelse med fly.

(5)

Fra 1. maj 2004 kan Rådet ikke længere træffe afgørelse på grundlag af et initiativ fra en medlemsstat.

(6)

Rådet har udtømt alle muligheder for i tide at opnå en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

(7)

Under disse exceptionelle omstændigheder bør beslutningen vedtages uden udtalelse fra Europa-Parlamentet.

(8)

Ved anvendelsen af denne beslutning skal medlemsstaterne fuldt ud overholde menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig den europæiske menneskerettighedskonvention af 4. november 1950, De Forenede Nationers konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og New York-protokollen hertil af 31. januar 1967, den internationale konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 18. december 2000 (3).

(9)

Denne beslutning gælder med forbehold af de relevante internationale instrumenter om udsendelse med fly, såsom bilag 9 til Chicago-konventionen af 1944 om international civilluftfart (ICAO) og relevante dokumenter fra Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC).

(10)

De ikke-bindende fælles retningslinjer for sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med samlet udsendelse med fly bør udgøre en nyttig vejledning for gennemførelsen af denne beslutning.

(11)

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, der derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i denne medlemsstat. Da det imidlertid er hensigten med denne beslutning at udbygge Schengen-reglerne i henhold til bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark i henhold til nævnte protokols artikel 5 inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget denne beslutning, afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre beslutningen i sin nationale lovgivning.

(12)

For så vidt angår Republikken Island og Kongeriget Norge udgør denne beslutning en udbygning af Schengen-reglerne ifølge den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union indgik den 18. maj 1999 med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering med gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (4), og som falder ind under artikel 1, litra c), i Rådets afgørelse 1999/437/EF (5) om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen. Ifølge de procedurer, der er fastsat i aftalen, gælder de rettigheder og forpligtelser, der følger af denne beslutning, også for disse to lande og for forbindelserne mellem disse to lande og de medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab, som denne beslutning er rettet til.

(13)

I overensstemmelse med artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har disse stater meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Formål

Denne beslutning har til formål at samordne samlet udsendelse med fly fra to eller flere medlemsstaters område af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af individuelle afgørelser om udsendelse (i det følgende benævnt »tredjelandsstatsborgere«).

Artikel 2

Definitioner

I denne beslutning forstås ved

a)

»tredjelandsstatsborger«: en person, der hverken er statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i Republikken Island eller Kongeriget Norge

b)

»medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen«: den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen af fælles flytransport

c)

»den deltagende medlemsstat«: den medlemsstat, der deltager i den fælles udsendelse med fly tilrettelagt af den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen

d)

»fælles flytransport«: befordring af tredjelandsstatsborgere, udført af et hertil udpeget luftfartsselskab

e)

»udsendelse« og »fælles udsendelse med fly«: alle de aktiviteter, der er nødvendige for at udsende de pågældende tredjelandsstatsborgere, herunder fælles flytransport

f)

»ledsagepersonale«: det sikkerhedspersonale, der ledsager tredjelandsstatsborgere under en fælles udsendelse med fly, og de personer, der har ansvaret for lægelig bistand, samt tolke.

Artikel 3

National myndighed

Hver medlemsstat udpeger den nationale myndighed, der skal varetage tilrettelæggelsen af og/eller deltage i den fælles udsendelse med fly, og meddeler de øvrige medlemsstater de relevante oplysninger.

Artikel 4

Opgaver, der påhviler den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen

1.   Hvis en medlemsstat beslutter at tilrettelægge fælles flytransport af tredjelandsstatsborgere, og udsendelsen er åben for andre medlemsstaters deltagelse, underretter den de nationale myndigheder i de pågældende medlemsstater.

2.   Den nationale myndighed i den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den fælles flytransport forløber planmæssigt. Den skal navnlig

a)

udvælge luftfartsselskabet og i samråd med dette fastsætte omkostningerne i forbindelse med den fælles flytransport, påtage sig de relevante kontraktlige forpligtelser og sikre, at luftfartsselskabet træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre den fælles flytransport, herunder sørge for passende bistand til tredjelandsstatsborgerne og til ledsagepersonalet

b)

fra transit- og bestemmelsestredjelandene anmode om og indhente de tilladelser, der kræves for at gennemføre den fælles flytransport

c)

udnytte sine kontakter og træffe passende foranstaltninger i forbindelse med tilrettelæggelsen af den fælles flytransport sammen med de deltagende medlemsstater

d)

fastlægge dels de nærmere bestemmelser i forbindelse med tilrettelæggelsen og procedurerne og dels i samråd med de deltagende medlemsstater, hvor meget ledsagepersonale der er relevant i forhold til det antal tredjelandsstatsborgere, der skal udsendes

e)

indgå de nødvendige finansielle aftaler med de deltagende medlemsstater.

Artikel 5

Opgaver, der påhviler den deltagende medlemsstat

Hvis en medlemsstat beslutter at deltage i en fælles udsendelse med fly, sørger den for

a)

at meddele den nationale myndighed i den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, at den agter at deltage i den fælles udsendelse, idet den oplyser, hvor mange tredjelandsstatsborgere den ønsker at udsende

b)

at stille tilstrækkeligt ledsagepersonale til rådighed for hver tredjelandsstatsborger, der skal udsendes. Hvis der kun stilles ledsagepersonale til rådighed fra den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, skal hver enkelt deltagende medlemsstat sikre, at den har mindst to repræsentanter om bord. Disse repræsentanter, der har samme status som ledsagepersonalet, sørger for, at de tredjelandsstatsborgere, de har ansvaret for, overdrages til bestemmelseslandets myndigheder.

Artikel 6

Fælles opgaver

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og hver af de deltagende medlemsstater sørger for

a)

at sikre, at alle berørte tredjelandsstatsborgere og alt ledsagepersonale er i besiddelse af gyldig rejselegitimation og andre nødvendige supplerende dokumenter såsom indrejse- og/eller transitvisum, attester og beviser

b)

i så god tid som muligt at underrette deres diplomatiske og konsulære repræsentationer i transit- og bestemmelsestredjelandene om tilrettelæggelsen af den fælles flytransport med henblik på at opnå fornøden bistand.

Artikel 7

Afsluttende bestemmelse

Medlemsstaterne tager i forbindelse med gennemførelsen af fælles udsendelser med fly hensyn til de fælles retningslinjer for sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med fælles udsendelse med fly, der er knyttet til denne beslutning.

Artikel 8

Ikrafttrædelse

Denne beslutning har virkning fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten.

Udfærdiget i Luxembourg, den 29. april 2004.

På Rådets vegne

M. McDOWELL

Formand

(1)  EUT C 223 af 19.9.2003, s. 3.

(2)  EFT C 142 af 14.6.2002, s. 23.

(3)  EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.

(4)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(5)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

BILAG

FÆLLES RETNINGSLINJER FOR SIKKERHEDSBESTEMMELSER I FORBINDELSE MED FÆLLES UDSENDELSE MED FLY

1.   FASEN FORUD FOR TILBAGESENDELSE

1.1.   Betingelser vedrørende tilbagesendte personer

1.1.1.   Retlig stilling

Fælles flytransport organiseres for personer med ulovligt ophold, som ikke, eller ikke længere, opfylder betingelserne for indrejse i, tilstedeværelse i eller bopæl på EU-medlemsstatens område. Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og hver deltagende medlemsstat sikrer, at den retlige stilling for hver tilbagesendt person, som de er ansvarlige for, tillader udsendelse.

1.1.2.   Helbredstilstand og sygejournaler

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og hver deltagende medlemsstat sikrer, at de tilbagesendtes helbredstilstand er sådan, at den, retligt og praktisk, tillader en risikofri udsendelse med fly. Der tilvejebringes en sygejournal for tilbagesendte personer med et kendt helbredsmæssigt problem, eller hvor der kræves medicinsk behandling. Disse sygejournaler omfatter resultaterne af lægeundersøgelser, en diagnose og specificering af eventuelt behov for medicin med henblik på nødvendige lægelige foranstaltninger. Der skal tilvejebringes flersprogede udgaver af sygejournaler, hvis det ledsagende lægepersonale ikke forstår originalsproget. Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og deltagende medlemsstater opfordres til at bruge fælles standardiserede formularer for sygejournaler eller helbredserklæringer. De deltagende stater oplyser forud for operationen den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, om ethvert helbredsmæssigt forhold, som kan have indflydelse på den tilbagesendtes tilstand ved udsendelsen. Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, forbeholder sig ret til at nægte adgang til den fælles flytransport for enhver tilbagesendt person, hvis helbredstilstand gør, at vedkommendes tilbagesendelse ikke er i overensstemmelse med principperne om sikkerhed og værdighed.

1.1.3.   Dokumentation

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og hver deltagende medlemsstat sikrer, at der for hver tilbagesendt person forefindes gyldige rejsedokumenter og andre nødvendige dokumenter, certifikater eller journaler. Den befuldmægtigede opbevarer dokumenterne indtil ankomsten til destinationslandet.

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og de deltagende stater har ansvar for at sørge for, at ledsagere og repræsentanter har de nødvendige indrejsevisa til transit- og destinationsland(e) for den fælles flytransport.

1.1.4.   Underretning

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, sikrer, at luftfartsselskaber, eventuelle transitlande og destinationslandet i god tid i forvejen er blevet underrettet og rådspurgt om udsendelsesoperationen.

1.2.   Betingelser vedrørende ledsagere

1.2.1.   Ledsagere fra den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen

Hvis den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, stiller ledsagere til rådighed for samtlige tilbagesendte personer, udpeger hver deltagende medlemsstat mindst to repræsentanter om bord på flyet; disse er ansvarlige for overgivelsen af de tilbagesendte personer, som de har ansvar for, til de lokale myndigheder i destinationslandet.

1.2.2.   Ledsagere fra alle deltagende medlemsstater

Hvis den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, kun har ansvaret for sine egne tilbagesendte personer, sørger de andre deltagende medlemsstater hver især for ledsagere til de tilbagesendte, som de har ansvaret for. I sådanne tilfælde kræver deltagelsen af de forskellige nationale enheder en aftale mellem den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og de deltagende medlemsstater om sikkerhedsreglerne, som fastlagt i disse retningslinjer eller i andre aftaler mellem medlemsstater, og forudgående samråd om eventuelle andre spørgsmål i forbindelse med operationen.

1.2.3.   Anvendelse af private ledsagere

Hvis en deltagende medlemsstat gør brug af private ledsagere, sørger denne medlemsstats myndigheder for mindst én officiel repræsentant om bord på flyet.

1.2.4.   Ledsagernes kompetence og uddannelse

Ledsagere, der udpeges til tjeneste om bord på de fælles fly, skal have gennemgået specialuddannelse med henblik på sådanne opgaver; de skal tildeles den nødvendige lægelige støtte alt efter opgavens art.

Det er at foretrække, at de ledsagere, der bruges på fælles flytransporter, er bekendte med den anden deltagende medlemsstats udsendelsesstandarder. Medlemsstaterne opfordres derfor til at udveksle oplysninger om deres respektive uddannelseskurser for ledsagere og til at tilbyde uddannelseskurser til ledsagere fra andre medlemsstater.

1.2.5.   Adfærdskodeks for ledsagere

Ledsagerne er ikke bevæbnede. De kan bære civil påklædning. Påklædningen skal være udstyret med tydelig identifikation. Andre til formålet udpegede ledsagere bærer også tydelig identifikation.

Medlemmerne af ledsagegruppen skal være strategisk anbragt i flyet med henblik på at sørge for den størst mulige sikkerhed. Endvidere skal de placeres sammen med de tilbagesendte, som de har ansvar for.

1.2.6.   Ordning vedrørende antallet af ledsagere

Antallet af ledsagere afgøres i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en analyse af eventuelle risici og samråd. Det anbefales i de fleste tilfælde, at antallet af ledsagere mindst svarer til antallet af tilbagesendte personer om bord. En reserveenhed skal være til rådighed til at yde støtte, hvor det er nødvendigt (f.eks. i tilfælde af rejser over lange distancer).

2.   FASEN INDEN AFGANG I AFGANGS- ELLER TRANSITLUFTHAVNE

2.1.   Transport til lufthavnen og ophold i lufthavnen

Følgende gælder for transport til og ophold i lufthavnen:

a)

I princippet skal ledsagere og tilbagesendte personer være i lufthavnen mindst tre timer inden afgang.

b)

De tilbagesendte personer informeres om gennemførelsen af deres udsendelse og indprentes, at det er i deres egen interesse at samarbejde fuldt ud med ledsagerne. Det gøres klart, at man ikke tolererer nogen form for forstyrrende adfærd, og at en sådan ikke vil føre til, at udsendelsen opgives.

c)

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, skal sørge for et sikkert område i afgangslufthavnen, hvor de tilbagesendte kan samles på en diskret måde og komme sikkert om bord på flyet. Dette område tjener også til at sikre ankomsten af et fly fra en anden medlemsstat, som transporterer tilbagesendte personer til opsamlingsstedet for den fælles flytransport.

d)

Hvis det fælles fly skal mellemlande i en lufthavn i en anden medlemsstat for at opsamle tilbagesendte personer, er det denne medlemsstats ansvar at sørge for et sikkert område i lufthavnen.

e)

Repræsentanterne for den deltagende medlemsstat overgiver de tilbagesendte, som de har ansvar for, til embedsmænd i den medlemsstat, hvor man aktuelt befinder sig, hvilket sædvanligvis vil være den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen. Repræsentanterne udpeger om nødvendigt de tilbagesendte personer, som har givet udtryk for, at de ikke agter at gå om bord i flyet, og navnlig dem, der på grund af deres fysiske eller mentale tilstand har behov for særlig opmærksomhed.

f)

Den medlemsstat, hvor udsendelsesoperationen aktuelt foregår, har suveræne beføjelser (f.eks. til tvangsforanstaltninger). Beføjelserne for andre deltagende medlemsstaters ledsagere er begrænset til selvforsvar. Endvidere kan ledsagerne, i mangel af politifolk fra den medlemsstat, hvor man aktuelt befinder sig, eller med henblik på støtte til politifolk, i tilfælde af en umiddelbar og alvorlig risiko gribe ind på en rimelig og afpasset måde for at forhindre, at en tilbagesendt person undslipper, påfører sig selv eller tredjemand skade eller beskadiger ejendom.

2.2.   Check-in, ombordstigning og sikkerhedskontrol inden afgang

Ordningerne vedrørende check-in, ombordstigning og sikkerhedskontrol inden afgang er følgende:

a)

Ledsagerne fra den medlemsstat, hvor man aktuelt befinder sig, er ansvarlige for check-in og for at bistå ved passage gennem kontrolområderne.

b)

Alle tilbagesendte personer underkastes en omhyggelig sikkerhedskontrol, før de går om bord i flyet. Alle genstande, som kan udgøre en trussel mod enkeltpersoners sikkerhed og mod flyets sikkerhed, konfiskeres og anbringes i lastrummet.

c)

De tilbagesendtes bagage anbringes ikke i flyets kabine. Al bagage, som anbringes i lastrummet, gennemgår sikkerhedskontrol og mærkes med ejerens navn. Alt, hvad der kan betragtes som farligt i henhold til Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO)'s regler, fjernes fra bagagen.

d)

Penge og værdifulde genstande anbringes i en gennemsigtig indpakning mærket med ejerens navn. De tilbagesendte personer får oplysning om proceduren i forbindelse med genstande og penge, som er taget i forvaring.

e)

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, fastsætter den maksimalt tilladte bagagemængde for hver tilbagesendt person.

f)

Alle tilbagesendte personer ledsages om bord på det fælles fly af personale fra den medlemsstat, hvor man aktuelt befinder sig, og bistås om nødvendigt af ledsagerne ved udsendelsesoperationen.

3.   PROCEDURE UNDER FLYVNINGEN

3.1.   Sikkerhedsforanstaltninger om bord på flyet

Under flyrejsen finder følgende sikkerhedsforanstaltninger anvendelse om bord på flyet:

a)

Lederen af udsendelsesoperationen i den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, udarbejder en samlet sikkerheds- og overvågningsplan, som skal gennemføres om bord på flyet (bevægelser i kabinen, måltider osv.). Alle ledsagere informeres om sikkerheds- og overvågningsplanen, før udsendelsesoperationen påbegyndes.

b)

Hvis de tilbagesendte personer er af forskellig nationalitet, placeres de i kabinen på grundlag af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for deres udsendelse og under hensyn til deres endelige destinationer.

c)

Sikkerhedsselerne skal være spændt under hele flyveturen.

d)

I tilfælde af alvorlige episoder om bord (dvs. forstyrrende adfærd, som kan bringe operationens gennemførelse eller de ombordværendes sikkerhed i fare), har lederen af udsendelsesoperationen i den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, i nært samarbejde med flykaptajnen eller under dennes kommando, ansvaret for foranstaltninger til genoprettelse af ro og orden.

3.2.   Anvendelse af tvangsforanstaltninger

Tvangsforanstaltninger gennemføres således:

a)

Tvangsforanstaltninger gennemføres med behørig respekt for de tilbagesendtes personlige rettigheder.

b)

Der kan anvendes tvang over for personer, som nægter eller modsætter sig udsendelse. Alle tvangsforanstaltninger er afpassede og holdes inden for grænserne for acceptabel magtanvendelse. Den tilbagesendte persons værdighed og fysiske integritet sikres. Dette betyder, at man i tvivlstilfælde afbryder udsendelsen, herunder anvendelsen af tvangsmidler baseret på den tilbagesendtes modstand og grad af farlighed, hvilket sker ud fra princippet »ikke udsendelse for enhver pris«.

c)

Eventuelle tvangsforanstaltninger må ikke true den tilbagesendte persons mulighed for at trække vejret på normal vis. I tilfælde af magtanvendelse sikres det, at den tilbagesendte persons brystkasse forbliver i oprejst stilling, og at intet trykker på vedkommendes brystkasse, således at intet hindrer den normale åndedrætsfunktion.

d)

Tilbagesendte personer, der gør modstand, kan immobiliseres med midler, der ikke bringer deres værdighed eller fysiske integritet i fare.

e)

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og hver deltagende medlemsstat skal nå til enighed om en liste over tilladte midler til begrænsning af bevægelsesfriheden forud for udsendelsesoperationen. Anvendelse af beroligende midler for at lette udsendelsen er forbudt, uden at dette dog udelukker nødforanstaltninger af hensyn til flysikkerheden.

f)

Alle ledsagere informeres og skal være bevidste om tilladte og forbudte tvangsmidler.

g)

Tilbagesendte personer, over for hvilke der anvendes tvangsmidler, er under konstant opsyn under hele flyvningen.

h)

Beslutningen om midlertidigt at fjerne tvangsmidlerne skal træffes af udsendelsesoperationens leder eller næstkommanderende.

3.3.   Lægepersonale og tolke

Ordningen vedrørende lægepersonale og tolke er følgende:

a)

Der skal være mindst én læge til stede på en fælles flytransport.

b)

Lægen har adgang til de tilbagesendte personers eventuelle relevante sygejournaler og informeres inden afgang om deres særlige helbredsmæssige forhold. Hidtil ukendte medicinske forhold, der opdages umiddelbart inden afgangen, og som kan påvirke gennemførelsen af udsendelsen, bør vurderes i samråd med de ansvarlige myndigheder.

c)

Kun lægen må, efter at der er stillet en præcis medicinsk diagnose, give tilbagesendte personer medicin. Medicin, som en tilbagesendt har brug for under flyvningen, skal forefindes om bord.

d)

Alle tilbagesendte personer skal have mulighed for direkte eller via en tolk at henvende sig til lægen eller ledsagerne på et sprog, som han eller hun kan gøre sig forståelig på.

e)

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, sørger for, at der er passende lægeligt og sprogligt personale til rådighed ved udsendelsen.

3.4.   Dokumentation og overvågning af udsendelsesoperation

3.4.1.   Tredjeparts optagelser og observatører

Lyd- eller billedoptagelser eller overvågning foretaget af en tredjeparts observatører på fælles charterfly er kun tilladt efter forudgående aftale mellem den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og deltagende medlemsstater.

3.4.2.   Interne rapporter om udsendelsesoperationen

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og de deltagende medlemsstater udveksler interne rapporter om udsendelsesoperationen, hvis der ikke skal udarbejdes en fælles rapport. Dette er navnlig vigtigt, hvis operationen er slået fejl. Alle rapporter er strengt fortrolige og kun til intern brug. Rapporter skal omfatte erklæringer om eventuelle episoder, tvangsforanstaltninger og lægelige foranstaltninger.

3.4.3.   Mediedækning

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og de deltagende medlemsstater skal forud for udsendelsesoperationen nå til enighed om arten af og tidspunktet for den eventuelle offentliggørelse af udsendelsesoperationen. Oplysninger om udsendelsesoperationen offentliggøres normalt efter dens afslutning. Offentliggørelse af fotografier eller personlige oplysninger om ledsagerne bør undgås.

4.   TRANSITFASEN

Rådets direktiv 2003/110/EF af 25. november 2003 om bistand i tilfælde af transit med henblik på udsendelse med fly (1) finder anvendelse under transit i en medlemsstat.

5.   ANKOMSTFASEN

Følgende gælder under ankomstfasen:

a)

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, er ansvarlig for at kontakte myndighederne i destinationslandet; de andre deltagende medlemsstater inddrages i denne proces.

b)

Lederen af udsendelsesoperationen i den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, etablerer den første kontakt med de lokale myndigheder ved ankomsten, medmindre en anden talsmand forud for ankomsten er udpeget blandt nævnte stat og de deltagende medlemsstater.

c)

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og hver deltagende medlemsstat overgiver sine egne tilbagesendte personer til myndighederne i destinationslandet, med bagage og eventuelle genstande, der er blevet konfiskeret forud for ombordstigningen. De ledende repræsentanter fra den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og fra hver deltagende medlemsstat er ansvarlige for overgivelsen af de tilbagesendte til de lokale myndigheder ved ankomsten. Ledsagerne forlader normalt ikke flyet.

d)

Hvor det er hensigtsmæssigt og gennemførligt, bør den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og de deltagende medlemsstater opfordre konsulatpersonale, forbindelsesofficerer for immigration eller de pågældende medlemsstaters forposter til at lette overgivelsen af de tilbagesendte til de lokale myndigheder, for så vidt dette er i overensstemmelse med national praksis og procedure.

e)

De tilbagesendte skal være befriet for håndjern eller andre tvangsmidler, når de overgives til de lokale myndigheder.

f)

Overgivelsen af tilbagesendte foregår uden for flyet (enten for foden af trappen eller i egnede lokaler i lufthavnen, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt). Det undgås så vidt muligt, at de lokale myndigheder kommer om bord på flyet.

g)

Ophold i destinationslufthavnen begrænses til et minimum.

h)

Den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og de enkelte deltagende medlemsstater har ansvar for at have en nødplan for ledsagere og repræsentanten (og tilbagesendte, hvis tilbagetagelse er blevet afvist), hvis flyets afgang forsinkes, efter at de tilbagesendte er gået fra borde. Sådanne forholdsregler omfatter om nødvendigt overnatningsmuligheder.

6.   HVIS UDSENDELSESOPERATIONEN SLÅR FEJL

I tilfælde af, at myndighederne i destinationslandet nægter de pågældende indrejse på landets område, eller udsendelsesoperationen må afbrydes af andre grunde, tager den medlemsstat, der varetager tilrettelæggelsen, og hver enkelt deltagende medlemsstat for egen regning ansvaret for de tilbagesendtes returrejse til deres respektive områder.

(1)  EUT L 321 af 6.12.2003, s. 26.