15.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/28


RÅDETS AFGØRELSE

af 30. april 2004

om ændring af afgørelse af 13. september 1999 om fastsættelse af ansættelsesvilkårene for generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union, højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og afgørelse af 13. september 1999 om fastsættelse af ansættelsesvilkårene for vicegeneralsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union

(2004/547/EF, Euratom)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 207, stk. 2,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 121, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 (1) ændrer vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, fastsat ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (2).

(2)

Forordning (EF) nr. 1292/2004 (3) ændrer Rådets forordning nr. 422/67/EØF, nr. 5/67/Euratom af 25. juli 1967 om lønningsregulativ for Kommissionens formand og medlemmer og for Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær samt for præsidenten for, medlemmerne af og justitssekretæren i Retten i Første Instans (4); forordning (EF) nr. 1293/2004 (5) ændrer Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 2290/77 af 18. oktober 1977 om lønningsregulativ for Revisionsrettens medlemmer (6).

(3)

Rådets afgørelse af 13. september 1999 om fastsættelse af ansættelsesvilkårene for generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union, højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og Rådets afgørelse af 13. september 1999 om fastsættelse af ansættelsesvilkårene for vicegeneralsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union bør derfor ændres for at tilpasse dem til ovennævnte ændringer —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Rådets afgørelse af 13. september 1999 om fastsættelse af ansættelsesvilkårene for generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union, højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, ændres således:

1)

I artikel 1, stk. 1,

erstattes udtrykket »i lønklasse A 1, sidste løntrin« med udtrykket »i lønklasse 16, tredje løntrin«

tilføjes følgende punktum: »Fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2006 erstattes udtrykket »i lønklasse 16, tredje løntrin« imidlertid med udtrykket »lønklasse A* 16, tredje løntrin«.«

2)

I artikel 1, andet afsnit, tilføjes følgende sætningsled:

»og artikel 17 i bilag VII i vedtægten finder tilsvarende anvendelse på ham.«

Artikel 2

Rådets afgørelse af 13. september 1999 om fastsættelse af ansættelsesvilkårene for vicegeneralsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union ændres således:

1)

I artikel 1, stk. 1,

erstattes udtrykket »i lønklasse A 1, sidste løntrin« med udtrykket »i lønklasse 16, tredje løntrin«

tilføjes følgende punktum: »Fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2006 erstattes udtrykket »i lønklasse 16, tredje løntrin« imidlertid med udtrykket »lønklasse A* 16, tredje løntrin«.«

2)

I artikel 1, andet afsnit, tilføjes følgende sætningsled:

»og artikel 17 i bilag VII i vedtægten finder tilsvarende anvendelse på ham.«

Artikel 3

Formanden for Rådet meddeler generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union, højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, samt vicegeneralsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union denne afgørelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2004.

På Rådets vegne

B. COWEN

Formand


(1)  EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1.

(2)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(3)  Se side 23 i denne EUT.

(4)  EFT 187 af 8.8.1967, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 2778/98 (EFT L 347 af 23.12.1998, s. 1).

(5)  Se side 26 i denne EUT.

(6)  EFT L 268 af 20.10.1977, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom, EKSF) nr. 840/95 (EFT L 85 af 19.4.1995, s. 10).