10.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/6


RÅDETS AFGØRELSE

af 5. juli 2004

om de tre repræsentanter fra forskellige interessegrupper og deres suppleanter i bestyrelsen for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed

(2004/541/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 460/2004 af 10. marts 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed (1), i det følgende benævnt »agenturet«, særlig artikel 6,

under henvisning til Kommissionens forslag af 28. maj 2004, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordningens artikel 6 bestemmer, at bestyrelsen for agenturet består af en repræsentant for hver medlemsstat, tre repræsentanter, der udnævnes af Kommissionen, samt tre repræsentanter uden stemmeret, der udnævnes af Rådet på forslag af Kommissionen, og som hver repræsenterer en af følgende grupper:

a)

informations- og kommunikationsteknologiindustrien

b)

forbrugergrupper

c)

akademiske eksperter i net- og informationsteknologi.

(2)

Kommissionen har opfordret hver enkelt medlemsstat til at udnævne en repræsentant til bestyrelsen og en suppleant, der repræsenterer medlemmet, når det ikke er til stede.

(3)

Agenturets bestyrelse skal hurtigst muligt træde i funktion, således at agenturet kan optage sit arbejde med det samme —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Følgende medlemmer og suppleanter repræsenterer de tre interessegrupper i bestyrelsen for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed:

 

Medlemmer

Suppleanter

Informations- og kommunikationsteknologiindustrien

Mark MacGann

Berit Svendsen

Forbrugergrupper

Markus Bautsch

Jim Murray

Akademiske eksperter i net- og informationssikkerhed

Kai Rannenberg

Niko Schlammberger

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2004.

På Rådets vegne

G. ZALM

Formand


(1)  EFT L 77 af 13.3.2004, s. 1.