2004/266/EF: Kommissionens beslutning af 17. marts 2004 om tilladelse til at forsyne pakningerne til frø af foderplanter med de foreskrevne angivelser på en sådan måde, at de ikke kan udviskes (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2004) 819)
EU-Tidende nr. L 083 af 20/03/2004 s. 0023 - 0025
Kommissionens beslutning af 17. marts 2004 om tilladelse til at forsyne pakningerne til frø af foderplanter med de foreskrevne angivelser på en sådan måde, at de ikke kan udviskes (meddelt under nummer K(2004) 819) (EØS-relevant tekst) (2004/266/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter(1), senest ændret ved direktiv 2003/61/EF(2), særlig artikel 10, stk. 1, litra a), sidste punktum, og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådets beslutning 87/309/EØF af 2. juni 1987 om tilladelse til at forsyne pakningerne til frø af visse foderplanter med de foreskrevne angivelser på en sådan måde, at de ikke kan udviskes(3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder(4). Beslutningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres. (2) Normalt må frø af foderplanter kun bringes i handelen, hvis pakningerne er forsynet med en officiel etiket i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 66/401/EØF. (3) Der kan dog gives tilladelse til, at pakningen forsynes med de foreskrevne angivelser i overensstemmelse med etikettemodellen på en sådan måde, at de ikke kan udviskes. (4) Ved beslutning 80/755/EØF af 17. juli 1980 om tilladelse til at forsyne pakningerne til sædekorn med de foreskrevne angivelser(5), som ændret ved beslutning 81/109/EØF(6) gav Kommissionen med hensyn til sædekorn tilladelse til at forsyne pakningerne med de foreskrevne angivelser ifølge etikettemodellen på en sådan måde, at de ikke kan udviskes, og på visse betingelser på certificeringsmyndighedens ansvar. Eftersom denne ordning har vist sig nyttig bør en sådan tilladelse gives på de samme betingelser for foderplanter. (5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 1. Medlemsstaterne bemyndiges til på de i stk. 2 fastsatte betingelser at tillade, at pakningerne til frø af foderplantearter af kategorierne "basisfrø" og "certificeret frø" forsynes med de foreskrevne angivelser under myndighedernes kontrol. 2. I forbindelse med den i stk. 1 omhandlede bemyndigelse gælder følgende betingelser: a) de foreskrevne angivelser skal være påtrykt eller påstemplet pakningen på en sådan måde, at de ikke kan udviskes b) de påtrykte eller påstemplede angivelser skal med hensyn til udformning og farve svare til den etiket, som bruges i den pågældende medlemsstat c) blandt de foreskrevne angivelser skal under alle omstændigheder de, der er nævnt under punkt A, nr. I, a), 3 og 3a, i bilag IV til direktiv 66/401/EØF, påføres, når prøveudtagningen i henhold til artikel 7, stk. 2, i nævnte direktiv finder sted, og påtrykningen eller påstemplingen skal foretages af myndighederne eller under myndighedernes kontrol d) foruden de foreskrevne angivelser skal hver pakning være forsynet med et individuelt løbenummer, der tildeles af myndighederne, og som er påtrykt eller påstemplet på en sådan måde, at det ikke kan udviskes, af den virksomhed, der trykker pakningerne; denne virksomhed underretter den myndighed, der varetager certificeringen, om hvor mange pakninger, der er blevet uddelt, herunder deres løbenumre e) den myndighed, der varetager certificeringen, skal registrere de mængder frø, som er mærket på denne måde, herunder antallet af pakninger i hvert parti og pakningernes indhold samt de i litra d) omhandlede løbenumre f) den myndighed, der varetager certificeringen, skal kunne kontrollere producentens regnskaber. Artikel 2 Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, efter hvilke retningslinjer de benytter den i artikel 1 omhandlede bemyndigelse. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom. Artikel 3 Beslutning 87/309/EØF ophæves. Henvisninger til den ophævede beslutning gælder som henvisninger til nærværende beslutning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II. Artikel 4 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 17. marts 2004. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT 125 af 11.7.1966, s. 2298/66. (2) EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23. (3) EFT L 155 af 16.6.1987, s. 26. (4) Jf. bilag I. (5) EFT L 207 af 9.8.1980, s. 37. (6) EFT L 64 af 11.3.1981, s. 13. BILAG I Ophævet beslutning med ændringer >TABELPOSITION> BILAG II Sammenligningstabel >TABELPOSITION>