2004/245/EF: Kommissionens beslutning af 9. marts 2004 om ændring af beslutning 2000/585/EF og 97/222/EF for så vidt angår import af kød af vildtlevende og opdrættet vildt samt visse vildtkødprodukter fra Island (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2004) 701)
EU-Tidende nr. L 077 af 13/03/2004 s. 0062 - 0070
Kommissionens beslutning af 9. marts 2004 om ændring af beslutning 2000/585/EF og 97/222/EF for så vidt angår import af kød af vildtlevende og opdrættet vildt samt visse vildtkødprodukter fra Island (meddelt under nummer K(2004) 701) (EØS-relevant tekst) (2004/245/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande(1), særlig artikel 21b, stk. 4, litra b), under henvisning til Rådets direktiv 91/494/EØF af 26. juni 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og for indførsel heraf fra tredjelande(2), særlig artikel 9, stk. 1, og artikel 11, stk. 1, litra a), under henvisning til Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der, for så vidt angår disse betingelser, ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF(3), særlig artikel 10, under henvisning til Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende vildt og afsætning af kød heraf(4), særlig artikel 16, stk. 3, under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum(5), særlig artikel 8, stk. 1 og 4, og ud fra følgende betragtninger: (1) I Kommissionens beslutning 2000/585/EF(6) er der fastsat dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser og bestemmelser om udstedelse af sundheds- og hygiejnecertifikat ved import af kød af vildtlevende og opdrættet vildt og kaninkød fra tredjelande. (2) Island har anmodet om, at medlemsstaternes tillader import af kød og kødprodukter af opdrættet og vildtlevende vildt fra Island. (3) Dyresundhedssituationen i Island er tilfredsstillende, og det er tilladt at importere kød af kvæg, får, geder, svin og dyr af hestefamilien herfra, ligesom Island allerede er opført i bilaget til Kommissionens beslutning 94/85/EF(7) for så vidt angår fersk fjerkrækød. (4) I Kommissionens beslutning 97/222/EF(8) er der fastsat en liste over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra det er tilladt at importere kødprodukter. (5) Der bør gives tilladelse til, at medlemsstaterne kan importere kød og kødprodukter af opdrættet og vildtlevende vildt fra Island. (6) Derudover må ISO-koden for Serbien og Montenegro ajourføres, hvor det er nødvendigt. (7) Beslutning 2000/585/EF og 97/222/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. (8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Bilag II til beslutning 2000/585/EF affattes som angivet i bilag I til nærværende beslutning. Artikel 2 Del II i bilaget til beslutning 97/222/EF affattes som angivet i bilag II til nærværende beslutning. Artikel 3 Denne beslutning anvendes fra den 20. marts 2004. Artikel 4 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2004. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36). (2) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 35. Senest ændret ved direktiv 1999/89/EF (EFT L 300 af 23.11.1999, s. 17). (3) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2003/721/EF (EUT L 260 af 11.10.2003, s. 21). (4) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 35. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1). (5) EFT L 18 af 23.1.2001, s. 11. (6) EFT L 251 af 6.10.2000, s. 1. Senest ændret ved beslutning 2004/118/EF (EUT L 36 af 7.2.2004, s. 34). (7) EFT L 44 af 17.2.1994, s. 31. Senest ændret ved beslutning 2004/118/EF. (8) EFT L 89 af 4.4.1997, s. 39. Senest ændret ved beslutning 2004/118/EF. BILAG I (Ændring af beslutning 2000/585/EF) "BILAG II Dyresundhedsgarantier, der kræves ved udstedelse af certifikat for kød af vildtlevende og opdrættet vildt og kaninkød >TABELPOSITION> NB: (y) Kød fra dyr, der er slagtet efter 7. juli 2002 og før 23. december 2002 eller efter 7. juni 2003, kan importeres til EF. (x) Kød fra dyr, der er slagtet efter 7. marts 2002, kan importeres til EF." BILAG II (Ændring af beslutning 97/222/EF) "DEL II Tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra kødprodukter tillades indført til EF >TABELPOSITION> (2) For kødprodukter, der er fremstillet af fersk kød af tamsvin ifølge beslutning 98/371/EF, som senest ændret. (3) For kødprodukter, der er fremstillet af fersk kød af opdrættet klovbærende vildt (svin). - Der er ikke fastsat noget certifikat, og det er ikke tilladt at importere kødprodukter."