32004D0036

2004/36/EF: Kommissionens beslutning af 23. december 2003 ændring af beslutning 97/296/EF om listen over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre fiskerivarer til konsum, for så vidt angår Guyana, Kenya, Serbien og Montenegro samt Egypten (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 5007)

EU-Tidende nr. L 008 af 14/01/2004 s. 0008 - 0011


Kommissionens beslutning

af 23. december 2003

ændring af beslutning 97/296/EF om listen over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre fiskerivarer til konsum, for så vidt angår Guyana, Kenya, Serbien og Montenegro samt Egypten

(meddelt under nummer K(2003) 5007)

(EØS-relevant tekst)

(2004/36/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 95/408/EF af 22. juni 1995 om betingelserne for opstilling i en overgangsperiode af midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan indføre visse animalske produkter, fiskerivarer og levende toskallede bløddyr(1), særlig artikel 2, stk. 2 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Kommissionens beslutning 97/296/EF af 22. april 1997 om listen over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre fiskerivarer til konsum(2) er der opstillet en liste over lande og områder, hvorfra det er tilladt at importere fiskevarer til konsum. Del I i bilaget til beslutning 97/296/EF indeholder listen over de lande og områder, der er omfattet af en særlig beslutning i henhold til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer(3), og del II i nævnte bilag indeholder listen over de lande og områder, der opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 2, i beslutning 95/408/EF.

(2) I Kommissionens beslutning 2004/40/EF(4), 2004/39/EF(5), 2004/37/EF(6) og 2004/38/EF(7) er der fastsat specifikke betingelser for import af fiskevarer med oprindelse i henholdsvis Guyana, Kenya, Serbien og Montenegro og Egypten. Disse lande bør derfor optages på listen i del I i bilaget til beslutning 97/296/EF.

(3) Beslutning 97/296/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4) Nærværende beslutning bør have virkning fra samme dato som beslutning 2004/40/EF og 2004/38/EF for så vidt angår import af fiskevarer fra Guyana og Egypten.

(5) For så vidt angår import af fiskevarer fra Kenya og Serbien og Montenegro bør nærværende beslutning have virkning fra samme dato som beslutning 2004/39/EF og 2004/37/EF.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 97/296/EF affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 28. februar 2004 for så vidt angår import af fiskevarer Kenya og Serbien og Montenegro.

Denne beslutning anvendes fra den 17. januar 2004 for så vidt angår import af fiskevarer fra Guyana og Egypten.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 243 af 11.10.1995, s. 17. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2) EFT L 122 af 14.5.1997, s. 21. Senest ændret ved beslutning 2003/764/EF (EUT L 273 af 24.10.2003, s. 43).

(3) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.

(4) Se side 27 i denne EUT.

(5) Se side 22 i denne EUT.

(6) Se side 12 i denne EUT.

(7) Se side 17 i denne EUT.

BILAG

LISTE OVER LANDE OG OMRÅDER, HVORFRA DET ER TILLADT AT INDFØRE FISKEVARER TIL KONSUM, UANSET UNDER HVILKEN FORM

I. Lande og områder, der er omfattet af en særlig beslutning i henhold til direktiv 91/493/EF

AE- DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER

AL- ALBANIEN

AN- DE NEDERLANDSKE ANTILLER

AR- ARGENTINA

AU- AUSTRALIEN

BD- BANGLADESH

BG- BULGARIEN

BR- BRASILIEN

BZ- BELIZE

CA- CANADA

CH- SCHWEIZ

CI- CÔTE D'IVOIRE

CL- CHILE

CN- KINA

CO- COLOMBIA

CR- COSTA RICA

CS- SERBIEN og MONTENEGRO(1)

CU- CUBA

CV- KAP VERDE

CZ- TJEKKIET

EC- ECUADOR

EE- ESTLAND

EG- EGYPTEN

FK- FALKLANDSØERNE

GA- GABON

GH- GHANA

GL- GRØNLAND

GM- GAMBIA

GN- GUINEA

GT- GUATEMALA

GY- GUYANA

HN- HONDURAS

HR- KROATIEN

ID- INDONESIEN

IN- INDIEN

IR- IRAN

JM- JAMAICA

JP- JAPAN

KE- KENYA

KR- SYDKOREA

KZ- KASAKHSTAN

LK- SRI LANKA

LT- LITAUEN

LV- LETLAND

MA- MAROKKO

MG- MADAGASKAR

MR- MAURITANIEN

MU- MAURITIUS

MV- MALDIVERNE

MX- MEXICO

MY- MALAYSIA

MZ- MOZAMBIQUE

NA- NAMIBIA

NC- NY KALEDONIEN

NG- NIGERIA

NI- NICARAGUA

NZ- NEW ZEALAND

OM- OMAN

PA- PANAMA

PE- PERU

PG- PAPUA NY GUINEA

PH- PHILIPPINERNE

PF- FRANSK POLYNESIEN

PM- SAINT PIERRE OG MIQUELON

PK- PAKISTAN

PL- POLEN

RU- RUSLAND

SC- SEYCHELLERNE

SG- SINGAPORE

SI- SLOVENIEN

SK- SLOVAKIET

SN- SENEGAL

SR- SURINAM

TH- THAILAND

TN- TUNISIEN

TR- TYRKIET

TW- TAIWAN

TZ- TANZANIA

UG- UGANDA

UY- URUGUAY

VE- VENEZUELA

VN- VIETNAM

YE- YEMEN

YT- MAYOTTE

ZA- SYDAFRIKA

II. Lande og områder, der opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 2, i beslutning 95/408/EF

AM- ARMENIEN(2)

AO- ANGOLA

AG- ANTIGUA OG BARBUDA(3)

AZ- ASERBAJDSJAN(4)

BJ- BENIN

BS- BAHAMAS

BY- BELARUS

CG- REPUBLIKKEN CONGO(5)

CM- CAMEROUN

CY- CYPERN

DZ- ALGERIET

ER- ERITREA

FJ- FIJI

GD- GRENADA

HK- HONGKONG

HU- UNGARN(6)

IL- ISRAEL

MM- MYANMAR (BURMA)

MT- MALTA

RO- RUMÆNIEN

SB- SALOMONØERNE

SH- SAINT HELENA

SV- EL SALVADOR

TG- TOGO

US- AMERIKAS FORENEDE STATER

ZW- ZIMBABWE

(1) Ekskl. Kosovo som defineret af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 af 10. juni 1999.

(2) Kun godkendt i forbindelse med import af levende krebs (Astacus leptodactylus) til direkte konsum.

(3) Kun godkendt i forbindelse med import af fersk fisk.

(4) Kun godkendt i forbindelse med import af kaviar.

(5) Kun godkendt i forbindelse med import af fiskevarer, der er taget, frosset og indpakket i den endelige emballage til havs.

(6) Kun godkendt i forbindelse med import af levende dyr til konsum.