32004D0026

2004/26/EF: Kommissionens beslutning af 22. december 2003 om EF's bidrag til finansiering af et program til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter i de franske oversøiske departementer for 2003 (meddelt under nummer K(2003) 4974)

EU-Tidende nr. L 006 af 10/01/2004 s. 0040 - 0044


Kommissionens beslutning

af 22. december 2003

om EF's bidrag til finansiering af et program til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter i de franske oversøiske departementer for 2003

(meddelt under nummer K(2003) 4974)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(2004/26/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer og om ændring af direktiv 72/462/EØF og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 525/77 og nr. 3763/91 (Poseidom)(1), ændret ved forordning (EF) nr. 1782/2003(2), særlig artikel 20, stk. 3,

under henvisning til de af Frankrig forelagte programmer til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter i de franske oversøiske departementer, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Kommissionens beslutning 93/522/EØF af 30. september 1993 om fastlæggelse af, hvilke foranstaltninger der er berettigede til at modtage EF-støtte til programmer til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter i de franske oversøiske departementer samt på Azorerne og Madeira(3), ændret ved beslutning 96/633/EF(4), er det fastlagt, hvilke foranstaltninger EF kan finansiere i forbindelse med programmerne til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter i de franske oversøiske departementer samt på Azorerne og Madeira.

(2) De specifikke dyrkningsvilkår i de franske oversøiske departementer kræver særlig opmærksomhed. Det er nødvendigt i disse departementer at iværksætte nye foranstaltninger for den vegetabilske produktion, navnlig plantesundhedsforanstaltninger, eller at udbygge de eksisterende foranstaltninger.

(3) Udgifterne til de plantesundhedsforanstaltninger, der skal iværksættes eller udbygges, bliver særdeles store.

(4) De franske myndigheder har forelagt Kommissionen et foranstaltningsprogram. I programmet fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, hvor længe de skal løbe, og hvor store udgifterne til dem bliver, så EF eventuelt kan bidrage til finansieringen.

(5) Ifølge artikel 20, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1452/2001 kan EF's bidrag højst være på 60 % af de støtteberettigede udgifter, og udgifter til beskyttelse af bananer kan ikke komme i betragtning.

(6) Ifølge artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999(5) finansieres veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger, som gennemføres efter EF-reglerne, af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen. Finansiel kontrol af sådanne foranstaltninger sker efter artikel 8 og 9 i nævnte forordning.

(7) Den Stående Komité for Plantesundhed har ud fra de tekniske oplysninger fra Frankrig kunnet analysere situationen på en præcis og udtømmende måde.

(8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

EF's bidrag til det officielle program til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter i de franske oversøiske departementer, som Frankrig har forelagt for 2003, godkendes.

Artikel 2

Det officielle program består af fire delprogrammer:

1. et delprogram for risikoanalyse for skadegørere i de franske oversøiske departementer (Martinique, Guadeloupe, Guyana, Réunion)

2. et delprogram for departementet Martinique i tre dele:

- evaluering af plantesundhed og diagnose

- bekæmpelse af skadegørere på tomater

- oprettelse af en database over plantesundhedspraksis

3. et delprogram for departementet Guadeloupe i tre dele:

- evaluering af plantesundhed og diagnose

- oprettelse af en database over skadegørere

- opdræt af insektædende organismer

4. et delprogram for departementet Guyana i to dele:

- evaluering af plantesundhed og diagnose, god landbrugspraksis

- forbedring af den viden, der kræves for at revidere lovgivningen på plantesundhedsområdet.

Artikel 3

EF's bidrag til finansiering af det program, som Frankrig har indgivet, er for 2003 på 60 % af udgifterne til støtteberettigede foranstaltninger som fastlagt i beslutning 93/522/EØF, dog højst 227400 EUR (ekskl. moms).

Bilag I til nærværende beslutning indeholder en oversigt over omkostningerne ved programmet og finansieringen heraf.

Artikel 4

Et forskud på 100000 EUR udbetales til Frankrig senest 60 dage efter offentliggørelsen af denne beslutning.

Artikel 5

1. Den støtteberettigede periode for omkostninger i forbindelse med dette projekt begynder den 1. oktober 2003 og slutter den 30. september 2004.

2. Uanset stk. 1 finansierer EF omkostninger, for hvilke de ansvarlige myndigheder indgiver en behørigt begrundet anmodning om forlængelse af fristen inden den 30. september 2004.

3. Perioden for gennemførelse af aktioner kan kun undtagelsesvis forlænges efter udtrykkelig skriftlig aftale mellem parterne, inden opgaverne er fuldført.

Artikel 6

EF-støtten ydes kun, hvis programmets gennemførelse er i overensstemmelse med de relevante EF-forskrifter, herunder bestemmelserne om konkurrence og om indgåelse af offentlige kontrakter, og forudsat at der ikke er eller vil blive ansøgt om andet EF-tilskud til disse foranstaltninger.

Artikel 7

1. De faktisk afholdte udgifter forelægges Kommissionen opdelt efter aktionstype eller delprogram, så sammenhængen mellem den vejledende finansieringsplan og de faktisk afholdte udgifter fremgår. Sådanne underretninger kan også ske i elektronisk form.

2. Kommissionen kan efter behørigt begrundet anmodning fra Frankrig justere finansieringsplanerne med højst 15 % af EF-bidraget til et delprogram eller en foranstaltning for hele perioden, forudsat at det programbeløb, der svarer til de samlede støtteberettigede omkostninger, ikke overskrides, og at programmets hovedformål ikke dermed bringes i fare.

3. Al udbetaling af støtte fra EF i henhold til denne beslutning sker til Frankrig, som også er ansvarlig for tilbagebetaling til EF af et eventuelt overskydende beløb.

Artikel 8

Frankrig sørger for, at bestemmelserne for finansieringen og i EF's politikker overholdes, og at de i bilag II nævnte oplysninger meddeles Kommissionen.

Artikel 9

Denne beslutning er rettet til Den Franske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 198 af 21.7.2001, s. 11.

(2) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

(3) EFT L 251 af 8.10.1993, s. 35.

(4) EFT L 283 af 5.11.1996, s. 58.

(5) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

BILAG I

Finansieringsoversigt for 2003

>TABELPOSITION>

BILAG II

I. Bestemmelser for programmets gennemførelse, overvågning og evaluering

I. Overvågningsudvalg

1. Nedsættelse

Uafhængigt af finansieringen af denne aktion nedsættes der et overvågningsudvalg for programmet bestående af repræsentanter for Frankrig og Kommissionen. Det har til opgave regelmæssigt at gøre status over programmets gennemførelse og, hvis det er relevant, træffe beslutning om eventuelt nødvendige ændringer.

2. Overvågningsudvalget fastsætter sin forretningsorden senest en måned efter, at denne beslutning er blevet meddelt Frankrig.

3. Overvågningsudvalgets kompetence

Overvågningsudvalget:

- har det generelle ansvar for, at programmet gennemføres korrekt, så de fastsatte mål kan nås. Udvalgets kompetence omfatter programmets foranstaltninger inden for grænserne af den tildelte EF-støtte. Det overvåger, at bestemmelserne overholdes, herunder bestemmelserne vedrørende aktioners og projekters støtteberettigelse

- tager stilling til anvendelsen af de udvælgelseskriterier, der er fastlagt i programmet, ud fra oplysningerne om udvælgelse af allerede godkendte og gennemførte projekter

- foreslår eventuelt nødvendige foranstaltninger, der kan fremskynde programmets gennemførelse, hvis overvågningsindikatorerne og midtvejsevalueringerne viser, at der er opstået en forsinkelse

- afgiver udtalelse om de justeringer, som Kommissionen har foreslået

- afgiver udtalelse om projekter for teknisk bistand, der indgår i programmet

- afgiver udtalelse om den endelige rapport

- redegør over for Den Stående Komité for Plantesundhed regelmæssigt for, hvordan det går med programmets gennemførelse, og hvor store udgifter der har været.

II. Overvågning og evaluering af programmet under gennemførelsen (løbende overvågning og evaluering)

1. Det påhviler det nationale organ, der er ansvarligt for gennemførelsen, løbende at overvåge og evaluere programmet.

2. Ved løbende overvågning forstås, at der skal etableres et informationssystem, hvor der kan hentes oplysninger om, hvordan det går med programmets gennemførelse. Den løbende overvågning omfatter de foranstaltninger, der indgår i programmet. Ved den løbende overvågning anvendes der fysiske og finansielle indikatorer, der er opstillet sådan, at det kan vurderes, hvordan udgifterne til de enkelte foranstaltninger svarer til forudfastlagte fysiske indikatorer, der viser, hvor langt man er fremme med foranstaltningens gennemførelse.

3. I den løbende evaluering af programmet indgår en analyse af de kvantitative resultater af gennemførelsen ud fra operationelle, juridiske og proceduremæssige betragtninger. Formålet er at sørge for, at der er overensstemmelse mellem foranstaltningerne og målene i programmet.

Gennemførelsesrapport og kontrol af programmet

4. Frankrig meddeler senest en måned efter vedtagelsen af programmet Kommissionen navnet på den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen og fremlæggelsen af den endelige rapport.

Den endelige rapport skal indeholde en kortfattet evaluering af hele programmet (hvor langt man er nået med gennemførelsen af de fysiske og kvalitative mål, og hvilke fremskridt der er gjort) og en evaluering af de umiddelbare plantesundhedsmæssige og økonomiske virkninger.

Den ansvarlige myndighed skal fremlægge den endelige rapport om dette program for Kommissionen senest den 15. oktober 2004 og for Den Stående Komité for Plantesundhed snarest muligt derefter.

5. Kommissionen kan sammen med Frankrig anvende et uafhængigt evalueringsorgan. Dette organ kan på grundlag af den løbende overvågning foretage løbende evaluering som fastsat i punkt 3. Organet kan bl.a. fremsætte forslag til justering af delprogrammer og/eller foranstaltninger, til ændring af udvælgelseskriterier for projekterne osv. alt efter, hvilke problemer der måtte være opstået under gennemførelsen. Det afgiver på grundlag af overvågningen af forvaltningen udtalelse om, hvilke administrative foranstaltninger der skal træffes.

II. Overholdelse af EF-politikkerne

Programmet gennemføres efter bestemmelserne om samordning og overholdelse af EF-politikkerne. I den forbindelse skal Frankrig give følgende oplysninger i den endelige rapport:

Miljøbeskyttelse

a) Generelle oplysninger

- beskrivelse af de væsentligste miljøaspekter og -problemer i den pågældende region, herunder beskrivelse af områder, der er af stor bevaringsmæssig betydning (følsomme områder)

- en samlet beskrivelse af de positive og negative virkninger, som programmet som følge af de planlagte investeringer sandsynligvis vil få for miljøet

- en beskrivelse af de foranstaltninger, som påtænkes truffet for at undgå, begrænse eller opveje eventuelle alvorlige negative følger for miljøet

- en rapport om høringerne af de ansvarlige miljømyndigheder (udtalelse fra miljøministeriet eller det hertil svarende organ) og om eventuelle høringer af de berørte befolkningsgrupper.

b) Beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger

For programforanstaltninger, der ville kunne få væsentlige negative virkninger for miljøet:

- de procedurer, der vil blive anvendt til evaluering af de individuelle projekter under programmets gennemførelse.

- de mekanismer, der vil blive indført til kontrol af miljøvirkningerne under programmets gennemførelse, til evaluering af resultaterne og til eliminering, begrænsning eller udligning af de negative virkninger.