2004/11/EF: Kommissionens beslutning af 18. december 2003 om ordningen for sammenlignende EF-prøver på og -analyser af frø og formeringsmateriale af visse landbrugs- og grøntsagsplantearter og vin efter Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 92/33/EØF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF og 2002/57/EF for 2004 og 2005 (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 4836)
EU-Tidende nr. L 003 af 07/01/2004 s. 0038 - 0042
Kommissionens beslutning af 18. december 2003 om ordningen for sammenlignende EF-prøver på og -analyser af frø og formeringsmateriale af visse landbrugs- og grøntsagsplantearter og vin efter Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 92/33/EØF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF og 2002/57/EF for 2004 og 2005 (meddelt under nummer K(2003) 4836) (EØS-relevant tekst) (2004/11/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter(1), særlig artikel 20, stk. 3, 4 og 5, under henvisning til Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn(2), særlig artikel 20, stk. 3, 4 og 5, under henvisning til Rådets direktiv 68/193/EØF af 4. april 1968 om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin(3), særlig artikel 16, stk. 3, 4 og 5, under henvisning til Rådets direktiv 92/33/EØF af 28. april 1992 om afsætning af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø(4), særlig artikel 20, stk. 4, 5 og 6, under henvisning til Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø(5), særlig artikel 26, stk. 3, 4 og 5, under henvisning til Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø(6), særlig artikel 43, stk. 3, 4 og 5, under henvisning til Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler(7), særlig artikel 20, stk. 3, 4 og 5, under henvisning til Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter(8), særlig artikel 23, stk. 3, 4 og 5, og ud fra følgende betragtninger: (1) Direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 92/33/EØF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF og 2002/57/EF indeholder bestemmelser om de nødvendige foranstaltninger, som Kommissionen træffer til gennemførelse af sammenlignende EF-prøver på og -analyser af frø og formeringsmateriale. (2) Med henblik på gennemførelse af ovennævnte prøver og analyser offentliggjordes der en indkaldelse af forslag (2003/C 159/08)(9). (3) Forslagene er blevet vurderet på grundlag af de udvælgelses- og tildelingskriterier, der er fastsat i nævnte indkaldelse af forslag til projekter. Der skal træffes beslutning om projekterne, de for gennemførelsen af analyserne ansvarlige organer og de støtteberettigede udgifter samt det finansielle EF-bidrag på maksimalt 80 % af de støtteberettigede udgifter. (4) Der bør i 2004 og 2005 gennemføres sammenlignende EF-prøver på og -analyser af frø og formeringsmateriale, som er høstet i 2003, ligesom de nærmere enkeltheder vedrørende disse prøver og analyser, de støtteberettigede udgifter samt det maksimale finansielle EF-bidrag hvert år bør fastlægges i en aftale, som underskrives af den anvisningsberettigede fra Kommissionen og af det organ, der er ansvarligt for at gennemføre prøverne. (5) For sammenlignende EF-prøver og -analyser, der varer mere end et år, bør den del af prøverne og analyserne, der foregår efter det første år, kunne godkendes af Kommissionen uden yderligere forelæggelse for Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug, for så vidt der er tilstrækkelige bevillinger til rådighed. (6) Det bør sikres, at det til prøver og analyser anvendte materiale er tilstrækkeligt repræsentativt, i det mindste for visse udvalgte planter. (7) Medlemsstaterne bør deltage i de sammenlignende EF-prøver og -analyser, for så vidt som der normalt formeres eller afsættes frø af de pågældende planter på deres område, for at sikre, at de rette konklusioner kan drages heraf. (8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Der gennemføres i 2004 og 2005 sammenlignende EF-prøver på og -analyser af frø og formeringsmateriale af de planter, der er anført i bilaget. De støtteberettigede udgifter og det maksimale finansielle EF-bidrag til prøverne og analyserne i 2004 er fastsat i bilaget. De nærmere enkeltheder vedrørende prøverne og analyserne er anført i bilaget. Artikel 2 For så vidt som der normalt formeres eller afsættes formerings- og plantemateriale af de i bilaget angivne planter på medlemsstaternes område, tager medlemsstaterne prøver af dette materiale og stiller dem til rådighed for Kommissionen. Artikel 3 Kommissionen kan beslutte at videreføre de i bilaget omhandlede prøver og analyser i 2005, hvis der er budgetmidler til rådighed. Det finansielle EF-bidrag, som højst kan være på 80 % af de støtteberettigede udgifter til en prøve eller analyse, der videreføres på dette grundlag, må ikke overstige det beløb, der er anført i bilaget. Artikel 4 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2003. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT 125 af 11.7.1966, s. 2298/66. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23). (2) EFT 125 af 11.7.1966, s. 2309/66. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF. (3) EFT L 93 af 17.4.1968, s. 15. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF. (4) EFT L 157 af 10.6.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF. (5) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 12. Ændret ved direktiv 2003/61/EF. (6) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 33. Ændret ved direktiv 2003/61/EF. (7) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 60. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF. (8) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF. (9) EUT C 159 af 8.7.2003, s. 19. BILAG >TABELPOSITION> >TABELPOSITION>