|
10.11.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 275/3 |
KOMMISSIONENS UDTALELSE
af 27. oktober 2004
inden for rammerne af Rådets direktiv 73/23/EØF om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser
Sikkerhed af solbruningsudstyr til kosmetiske formål
(2004/C 275/03)
(EØS-relevant tekst)
Artikel 9 i Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (1) fastlægger de procedurer, som skal følges, såfremt en medlemsstat af sikkerhedsmæssige grunde forbyder, at en type elektrisk materiel bringes i handelen, eller af sikkerhedsmæssige grunde hindrer dens frie omsætning. I så tilfælde underretter medlemsstaten straks de øvrige berørte medlemsstater og Kommissionen, idet den anfører begrundelsen for sin beslutning og især angiver, om uoverensstemmelsen skyldes en mangel i de i artikel 5 omhandlede harmoniserede normer, urigtig anvendelse af en harmoniseret norm, eller at de i artikel 2 nævnte tekniske forskrifter ikke er blevet overholdt.
Ifølge direktivets artikel 5 er de harmoniserede normer, som er vedtaget af det europæiske standardiseringsorgan Cenelec, omfattet af en formodning om overensstemmelse med kravene i direktiv 73/23/EØF. Disse standarders referencer offentliggør Europa-Kommissionen til underretning i Den Europæiske Unions Tidende.
I forbindelse med en meddelelse fra de spanske og finske myndigheder som led i beskyttelsesklausulproceduren i henhold til artikel 9 i lavspændingsdirektivet er Europa-Kommissionen blevet gjort opmærksom på en mangel i den harmoniserede standard EN 60335-2-27:1997.
Manglen vedrører risikoen for eksponering for ultraviolet stråling (2) (UVR). Overdreven eksponering for UVR kan forårsage solskoldning samt skader på øjets hornhinde og bindehinde. Den kan også føre til hurtig ældning af huden og øge risikoen for både ikke-melanom og melanom hudkræft.
I overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 73/23/EØF blev der offentliggjort en reference til den harmoniserede standard EN 60335-2-27:1997 i Den Europæiske Unions Tidende (3).
Denne standard, som blev vedtaget af det europæiske standardiseringsorgan Cenelec, har titlen:
|
— |
EN 60335-2-27:1997 »Sikkerhed af elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Del 2-27: Særlige bestemmelser for apparater til hudpleje med ultraviolet og infrarød bestråling til brug i boliger«. |
Denne standard definerer fire forskellige typer apparater til solbruning, der udsender uv-stråling:
|
— |
UV type 1-apparater er apparater, der udsender uv-stråling af en sådan karakter, at den biologiske virkning skyldes stråling med bølgelængder, der er længere end 320 nm og karakteriseret ved en relativt høj strålingsintensitet (≥ 0,15 W m-2) liggende i området 320 nm til 400 nm. Emissionen ved bølgelængder, der er kortere end 320 nm, begrænses til 0, mW m-2. |
|
— |
UV type 2-apparater er apparater, der udsender uv-stråling af en sådan karakter, at den biologiske virkning skyldes stråling med bølgelængder i UV-A- og UV-B-området, der er karakteriseret ved en relativt høj strålingsintensitet (≥ 0,15 W m-2) liggende i området 320 nm til 400 nm. Strålingsintensiteten ved bølgelængder, der er kortere end 320 nm, ligger i området 0,5-150 mW m-2. |
|
— |
UV type 3-apparater er apparater, der udsender uv-stråling af en sådan karakter, at den biologiske virkning skyldes stråling med bølgelængder i UV-A- og UV-B-området, der er karakteriseret ved en begrænset strålingsintensitet (≤ 0,15 W m-2) i de enkelte uv-strålingsområder. |
|
— |
UV type 4-apparater er apparater, der udsender uv-stråling af en sådan karakter, at den biologiske virkning hovedsageligt skyldes stråling med bølgelængder, der er kortere end 320 nm (ved en strålingsintensitet, der er større end 0,15 W m-2) og i bølgelængdeområdet 320-400 nm begrænses strålingsintensiteten til 0,15 W m-2. |
Der er fundet følgende mangler ved EN 60335-2-27:1997:
|
— |
For UV type 1- og 2-apparater er der ikke fastsat grænser for den maksimale effektive strålingsintensitet for UV-A-stråling. |
|
— |
For UV type 4-apparater er der ikke fastsat grænser for den maksimale effektive strålingsintensitet for UV-B-stråling. |
|
— |
For UV type 1-, 2-, 3- og 4-apparater er der ikke fastsat grænser for den maksimale effektive strålingsintensitet for UV-C-stråling. |
Ifølge de sikkerhedskrav, som er fastsat i bilag I, afsnit 2, litra b) og c), i direktiv 73/23/EØF, skal elektrisk materiel udformes og fremstilles, så der sikres:
|
— |
beskyttelse mod farer, der kan forårsages af stråling |
|
— |
beskyttelse mod risici af ikke-elektrisk art, som hidrører fra det elektriske materiel. |
Den nuværende udgave af denne standard behandler ikke i tilstrækkelig grad risiciene i forbindelse med eksponering for uv-stråling, fordi den ikke fastsætter alle nødvendige grænseværdier for den effektive uv-strålingsintensitet for de forskellige former for solbruningsudstyr.
Følgelig betragtes standard EN 60335-2-27:1997, som den er anført i ovennævnte offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, ikke som givende en formodning om overensstemmelse, hvad angår risiciene for eksponering for uv-stråling, fordi der ikke findes værdier for den maksimale effektive strålingsintensitet for UV-A- og/eller UV-B- og UV-C-stråling.
Eksperter fra de nationale myndigheder tilsluttede sig disse konklusioner på mødet i arbejdsgruppen inden for det administrative samarbejde den 1. oktober 2003, og det samme gjorde eksperter fra de nationale myndigheder på mødet i arbejdsgruppen vedrørende lavspændingsdirektivet den 24. og 25. februar 2004.
Europa-Kommissionen har bedt det europæiske standardiseringsorgan Cenelec revidere denne standard med henblik på at sikre, at ovennævnte risici behandles på tilstrækkelig vis.
I fraværet af en revideret harmoniseret standard skal producenten foretage en risikovurdering vedrørende solbruningsudstyr til kosmetiske formål for at sikre, at risikoen for eksponering for uv-stråling behandles på tilstrækkelig vis, når det vurderes, om dette udstyr er i overensstemmelse med kravene i lavspændingsdirektivet.
Som følge af ovennævnte mener Kommissionen, at:
|
— |
EN 60335-2-27:1997, som den er anført i ovennævnte offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, ikke kan betragtes som givende en formodning om overensstemmelse med lavspændingsdirektivet 73/23/EØF, fordi der ikke findes værdier for den maksimale effektive strålingsintensitet for følgende apparater og typer af uv-stråling:
|
|
— |
Medlemsstaternes myndigheder skal tage hensyn til denne udtalelse i forbindelse med deres markedsovervågning. Medlemsstaterne bør basere deres markedsovervågningsforanstaltninger på en vurdering af den enkelte sag og overholde proportionalitetsprincippet. |
(1) EFT L 77 af 26.3.1973, s. 29. Ændret ved direktiv 93/68/EØF (EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1).
(2) Den Internationale Belysningskommission (CIE) definerer ultraviolet stråling (UVR) som optisk stråling mellem 100 og 400 nm. Spektralområdet er inddelt i tre fotobiologiske spektralområder: UVC (100-280 nm), UVB (280-315 nm) og UVA (315-400 nm).
(3) EUT C 103 af 29.4.2004, s. 2.