Rådets udtalelse

af 10. februar 2004

om Grækenlands opdaterede stabilitetsprogram, 2003-2006

(2004/C 43/06)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1), særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling, efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 10. februar 2004 gennemgik Rådet Grækenlands opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2003-2006. Det opdaterede program er stort set i overensstemmelse med oplysningskravene i den reviderede "adfærdskodeks" for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form. En opdatering af analysen af de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ville have været nyttig i betragtning af, at den foregående vurdering klart gør opmærksom på risikoen for skævheder på lang sigt.

Den budgetstilling, der ligger til grund for opdateringen, er baseret på, at der skal fastholdes høje primære overskud i hele programperioden, hvilket stemmer overens med en reduktion i udgiftskvoten og et hurtigere fald i gældskvoten. Det forventes samtidig, at der gennemføres et omfattende program for offentlige investeringer.

I 2003-opdateringen forventes det, at væksten i det reale BNP stiger fra anslået 4,0 % i 2003 til 4,2 % i 2004 og derefter falder en smule, således at det i gennemsnit ligger på 4 % i perioden 2004-2006 i forhold til en forventet gennemsnitlig vækstrate på 3,8 % i 2002-opdateringen af stabilitetsprogrammet. Væksten i beskæftigelsen forventes at falde fra 1,7 % i 2004 til 1,2 % i gennemsnit i 2005-2006. Inflationen forventes at falde gradvis, idet privatforbrugsdeflatoren falder til 2,6 % i 2006 fra 3,0 % i 2004. På grundlag af de foreliggende oplysninger forekommer det makroøkonomiske scenario i opdateringen optimistisk. Særlig udviklingen i den potentielle vækst på mellemlang sigt afspejler temmelig optimistiske antagelser om kapitaldannelsens bidrag. På baggrund af en så stærk efterspørgsel kan presset på omkostninger og priser endvidere blive stærkere end forventet i opdateringen, hvorved der opstår endnu større risiko omkring kontrollen med visse offentlige udgiftsposter, og således at økonomiens eksterne konkurrenceevne bringes i fare. I den forbindelse skal det nævnes, at visse offentlige udgiftsposter, såsom lønningerne, steg betydeligt i 2003 og derfor bør begrænses i de kommende år.

I opdateringen sigtes der mod et offentligt underskud på 1,2 % af BNP i 2004 i forhold til et forventet underskud på 1,4 % af BNP i 2003. I konjunkturjusterede termer, baseret på Kommissionens beregninger i overensstemmelse med den almindeligt anerkendte metode, ligger det konjunkturjusterede underskud i 2004 fortsat uændret på 1,7 % af BNP. For 2005 og 2006 forventes der underskud på 0,5 % af BNP og balance i 2006. I konjunkturjusterede termer udgør de tilsvarende underskud henholdsvis 1,2 % og 0,9 % af BNP. I lyset af den høje gældskvote er den samlede påtænkte justering begrænset, mens et mere afbalanceret "policy mix" ville kræve en strengere finanspolitisk stilling og effektiv udnyttelse af de muligheder, der er til stede i forbindelse med de gunstige udsigter for væksten.

Selv om budgetmålene i programmet synes at rumme en tilstrækkelig sikkerhedsmargen til at sikre imod, at underskudstærsklen på 3 % overskrides under normale makroøkonomiske svingninger i hele programperioden, er der risici i forbindelse med det makroøkonomiske scenario, det formentlig undervurderede offentlige underskud i 2003 og de manglende oplysninger om de planlagte foranstaltninger til begrænsning af de løbende udgifter. Det bemærkes imidlertid, at færre løbende udgifter efter De Olympiske Lege i 2004 må kunne bidrage til at mindske underskuddet. Med udgangspunkt i plausible makroøkonomiske antagelser og budgetantagelser vil stabilitets- og vækstpagtens mellemfristede målsætning om en budgetstilling tæt på balance eller i overskud ikke blive nået i løbet af programperioden.

Den offentlige gældskvote forventes at falde gradvis fra 101,7 % af BNP i 2003 til 90,5 % af BNP i 2006. Udviklingen i gældskvoten vil sandsynligvis være mindre gunstig end forventet som følge af risiciene i forbindelse med underskudsresultatet og eventuelle negative resultater i stock-flow-justeringer, idet sidstnævnte har været en konstant kilde til gældsakkumulering i de seneste år.

På grund af den nuværende politik er der risiko for, at der fremover skal opstå alvorlige budgetskævheder i Grækenland som følge af befolkningens aldring og ligeledes under hensyntagen til den høje gældskvote. De budgetmæssige udfordringer, der opstår i forbindelse med befolkningens aldring, bør derfor tackles gennem en omfattende strategi, der omfatter en yderligere reform af pensionssystemet.

Den økonomiske politik, som den afspejles i 2003-opdateringen, er ikke fuldstændig i overensstemmelse med henstillingerne i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, navnlig de retningslinjer, der har budgetmæssige virkninger, blandt andet opfordringen til at forbedre den konjunkturjusterede budgetstilling med mindst 0,5 % af BNP pr. år, beregnet efter den almindeligt anerkendte metode. Desuden er den forventede nedgang i gældskvoten forbundet med risiko, og der er behov for en effektiv kontrol med de offentlige løbende primære udgifter, især de uelastiske komponenter som f.eks. lønninger og sociale overførsler.

(1) EFT L 209 af 2.8.1997.