32003R2315

Kommissionens forordning (EF) nr. 2315/2003 af 29. december 2003 om åbning af licitation over nedsættelsen af importtolden for majs til Portugal fra tredjelande

EU-Tidende nr. L 342 af 30/12/2003 s. 0034 - 0034


Kommissionens forordning (EF) nr. 2315/2003

af 29. december 2003

om åbning af licitation over nedsættelsen af importtolden for majs til Portugal fra tredjelande

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(1), særlig artikel 12, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Som led i den landbrugsaftale(2), som er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-runden, har Fællesskabet forpligtet sig til at indføre en vis mængde majs til Portugal.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 af 26. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser for toldkontingenter for indførsel af henholdsvis majs og sorghum til Spanien og majs til Portugal(3), fastlægger de særlige bestemmelser, der er nødvendige for licitationens iværksættelse.

(3) På grund af det eksisterende behov på markedet i Portugal bør der åbnes en licitation over nedsættelsen af importtolden for majs.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der afholdes en licitation over nedsættelsen af importtolden i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1766/92 for majs, der importeres til Portugal.

2. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1839/95 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 2

Licitationen er åben indtil den 25. marts 2004. Så længe den varer, afholdes der en ugentlig licitation, for hvilken mængderne og datoerne for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.

Artikel 3

De importlicenser, der udstedes i forbindelse med licitationen, er gyldige i 50 dage gældende fra datoen for deres udstedelse, jf. artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1839/95.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. december 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1104/2003 (EUT L 158 af 27.6.2003, s. 1).

(2) EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.

(3) EFT L 177 af 28.7.1995, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2235/2000 (EFT L 256 af 10.10.2000, s. 13).