Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2257/2003 af 25. november 2003 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet med henblik på tilpasning af listen over undersøgelseskarakteristika (EØS-relevant tekst)
EU-Tidende nr. L 336 af 23/12/2003 s. 0006 - 0007
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2257/2003 af 25. november 2003 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet med henblik på tilpasning af listen over undersøgelseskarakteristika (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, under henvisning til forslag fra Kommissionen, efter proceduren i traktatens artikel 251(1), og ud fra følgende betragtninger: (1) Den stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken, der skal gennemføres i henhold Rådets til forordning (EF) nr. 577/98(2), bør behørigt afspejle den seneste udvikling på arbejdsmarkedet. (2) I henhold til den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Nice i december 2000, Rådets afgørelse 2002/177/EF af 18. februar 2002 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2002(3) og Rådets henstilling 2002/549/EF af 21. juni 2002 om de overordnede retningslinjer for 2002 for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker(4) skal arbejdet tilrettelægges på en måde, der imødekommer både virksomheders og enkeltpersoners behov. (3) De i forordning (EF) nr. 577/98 fastsatte undersøgelseskarakteristika blev udformet efter de daværende statistiske behov og situationen på arbejdsmarkedet på daværende tidspunkt. (4) Indsamlingen af oplysninger bør ikke pålægge respondenterne en byrde, der ikke står i passende forhold til de resultater, brugerne af undersøgelsen med rimelighed kan forvente. (5) Kommissionen har hørt Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom(5). (6) Forordning (EF) nr. 577/98 bør derfor ændres - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Artikel 4 i forordning (EF) nr. 577/98 ændres således: 1) Stk. 1, litra b), c), d) og g), affattes således: "b) arbejdsmarkedsstatus: - arbejdsmarkedsstatus i referenceugen - fortsat oppebærelse af løn - årsag til, at den pågældende ikke har arbejdet, selv om han/hun har et arbejde - søgen efter beskæftigelse for personer uden beskæftigelse - den søgte beskæftigelses art (som selvstændig eller lønmodtager) - anvendte metoder for at finde et job - mulighed for at påbegynde et arbejde c) karakteristika vedrørende hovedbeskæftigelse: - arbejdsmæssig status - økonomisk aktivitet i den lokale enhed - stilling/fag - ledelsesansvar - antal personer, der arbejder i den lokale enhed - land, hvor arbejdspladsen er placeret - region, hvor arbejdspladsen er placeret - det år og den måned, hvori den pågældende begyndte at arbejde i den nuværende beskæftigelse - den offentlige arbejdsformidlings medvirken ved søgen efter det nuværende arbejde - fast arbejde (og årsager) - varighed af midlertidigt arbejde eller arbejdskontrakt af bestemt varighed - sondring mellem fuldtid og deltid (og årsager) - kontrakt med et vikarbureau - arbejde i hjemmet d) arbejdstid: - antal timer om ugen, hvori der sædvanligvis arbejdes - antal timer, hvori der faktisk arbejdes - antal overarbejdstimer i referenceugen - hovedårsag til, at det faktiske antal arbejdstimer er forskelligt fra det sædvanlige antal arbejdstimer" "g) søgen efter beskæftigelse: - den søgte beskæftigelses art - længden af den periode, hvori den pågældende har søgt beskæftigelse - situation før den pågældende begyndte at søge beskæftigelse - tilmelding på offentlig arbejdsformidling og modtagelse af understøttelse - interesse for at arbejde hos den person, som ikke søger beskæftigelse - årsager til, at den pågældende ikke har søgt beskæftigelse - manglende pasningsmuligheder". 2) I stk. 1 tilføjes følgende litra: "n) atypisk arbejdstid: - skifteholdsarbejde - aftenarbejde - natarbejde - lørdagsarbejde - søndagsarbejde." 3) Stk. 2, tredje led, affattes således: "- størrelsen af et ad hoc-modul begrænses til elleve variabler." 4) Følgende stykke tilføjes: "4. På forslag af Kommissionen kan der blandt de i stk. 1 anførte undersøgelseskarakteristika udvælges en række variabler, i det følgende benævnt 'strukturelle variabler', som kun skal indsamles med henblik på beregning af årlige - i stedet for kvartalsvise - gennemsnit baseret på en referenceperiode på 52 uger. Listen over strukturelle variabler, stikprøvens minimumsomfang og undersøgelseshyppigheden fastlægges efter proceduren i artikel 8. Spanien, Finland og Det Forenede Kongerige kan i en overgangsperiode indtil udgangen af 2007 indsamle de strukturelle variabler baseret på en referenceperiode på et kvartal." Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 25. november 2003. På Europa-Parlamentets vegne P. Cox Formand På Rådets vegne L. Moratti Formand (1) Europa-Parlamentets udtalelse af 2.9.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 4.11.2003. (2) EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2104/2002 (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 14). (3) EFT L 60 af 1.3.2002, s. 60. (4) EFT L 182 af 11.7.2002, s. 1. (5) EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.