Kommissionens forordning (EF) nr. 1960/2003 af 6. november 2003 om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker til visse tredjelande i forbindelse med den 13. dellicitation under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 1290/2003
EU-Tidende nr. L 289 af 07/11/2003 s. 0017 - 0017
Kommissionens forordning (EF) nr. 1960/2003 af 6. november 2003 om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker til visse tredjelande i forbindelse med den 13. dellicitation under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 1290/2003 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker(1), ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 680/2102(2), særlig artikel 27, stk. 5, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1290/2003 af 18. juli 2003 om en særlig løbende licitation for produktionsåret 2003/04 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker(3), foranstaltes dellicitationer med henblik på eksport af dette sukker til visse tredjelande. (2) I henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1290/2003 fastsættes der i påkommende tilfælde for den pågældende dellicitation et maksimalt restitutionsbeløb især under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling på markedet for sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet. (3) Efter gennemgang af tilbuddene bør de bestemmelser, der er nævnt i artikel 1, fastsættes for den 13. dellicitation. (4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 For den 13. dellicitation for hvidt sukker, ifølge forordning (EF) nr. 1290/2003, fastsættes maksimumseksportrestitutionen til visse tredjelande til 52,614 EUR/100 kg. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den 7. november 2003. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2003. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. (2) EFT L 104 af 20.4.2002, s. 26. (3) EUT L 181 af 19.7.2003, s. 7.