Kommissionens forordning (EF) nr. 1685/2003 af 25. september 2003 om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker til visse tredjelande i forbindelse med den syvende dellicitation under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 1290/2003
EU-Tidende nr. L 240 af 26/09/2003 s. 0007 - 0007
Kommissionens forordning (EF) nr. 1685/2003 af 25. september 2003 om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker til visse tredjelande i forbindelse med den syvende dellicitation under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 1290/2003 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker(1), ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 680/2102(2), særlig artikel 27, stk. 5, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1290/2003 af 18. juli 2003 om en særlig løbende licitation for produktionsåret 2003/04 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker(3), foranstaltes dellicitationer med henblik på eksport af dette sukker til visse tredjelande. (2) I henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1290/2003 fastsættes der i påkommende tilfælde for den pågældende dellicitation et maksimalt restitutionsbeløb især under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling på markedet for sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet. (3) Efter gennemgang af tilbuddene bør de bestemmelser, der er nævnt i artikel 1, fastsættes for den syvende dellicitation. (4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 For den syvende dellicitation for hvidt sukker, ifølge forordning (EF) nr. 1290/2003, fastsættes maksimumseksportrestitutionen til visse tredjelande til 51,970 EUR/100 kg. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den 26. september 2003. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2003. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. (2) EFT L 104 af 20.4.2002, s. 26. (3) EUT L 181 af 19.7.2003, s. 7.