32003R1494

Kommissionens forordning (EF) nr. 1494/2003 af 25. august 2003 om oplagringsorganernes opkøbspris for uforarbejdede tørrede druer og figner for produktionsåret 2003/04

EU-Tidende nr. L 214 af 26/08/2003 s. 0012 - 0012


Kommissionens forordning (EF) nr. 1494/2003

af 25. august 2003

om oplagringsorganernes opkøbspris for uforarbejdede tørrede druer og figner for produktionsåret 2003/04

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 453/2002(2), særlig artikel 9, stk. 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kriterierne for fastsættelse af oplagringsorganernes opkøbspris for uforarbejdede tørrede figner og druer er fastsat i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, og betingelserne for oplagringsorganernes opkøb og forvaltning af produkterne er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 med hensyn til hvilken oplagringsordning, der anvendes for uforarbejdede tørrede druer og figner(3). Opkøbspriserne for produktionsåret 2003/04 bør derfor fastsættes for tørrede druer på grundlag af udviklingen i verdensmarkedspriserne og for tørrede figner på grundlag af den minimumspris, der er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1459/2003 af 18. august 2003 om fastsættelse for produktionsåret 2003/04 af den minimumspris, der skal betales til producenterne for uforarbejdede tørrede figner, samt produktionsstøtten for tørrede figner(4).

(2) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 2003/04 er opkøbsprisen, som omhandlet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, på:

- 378,54 EUR pr. ton netto for uforarbejdede tørrede druer

- 542,70 EUR pr. ton netto for uforarbejdede tørrede figner.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29.

(2) EFT L 72 af 14.3.2002, s. 9.

(3) EFT L 192 af 24.7.1999, s. 33.

(4) EUT L 208 af 19.8.2003, s. 11.