32003R1030

Rådets forordning (EF) nr. 1030/2003 af 16. juni 2003 om visse restriktive foranstaltninger over for Liberia

EU-Tidende nr. L 150 af 18/06/2003 s. 0001 - 0006


Rådets forordning (EF) nr. 1030/2003

af 16. juni 2003

om visse restriktive foranstaltninger over for Liberia

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 301,

under henvisning til Rådets fælles holdning 2001/357/FUSP af 7. maj 2001 om restriktive foranstaltninger over for Liberia(1),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1343(2001) af 7. marts 2001 og 1408(2002) af 6. maj 2002 indførtes der restriktive foranstaltninger over for Liberias regering på grund af dens støtte til væbnede oprørsgrupper i regionen. Ved resolution 1478(2003) af 6. maj 2003 besluttede Sikkerhedsrådet at forlænge anvendelsen af disse restriktive foranstaltninger i 12 måneder fra den 7. maj 2003. Det besluttede også at forbyde al import af rundtømmer og træprodukter med oprindelse i Liberia i en periode på 10 måneder fra den 7. juli 2003.

(2) Nogle af disse foranstaltninger falder ind under traktatens anvendelsesområde, og det er derfor særlig nødvendigt for at undgå konkurrencefordrejning at vedtage fællesskabsbestemmelser for at iværksætte Sikkerhedsrådets beslutninger.

(3) Sikkerhedsrådets resolution 1343(2001) og 1408(2002) gennemføres på Fællesskabets område ved Rådets forordning (EF) nr. 1318/2002 af 22. juli 2002 om visse restriktive foranstaltninger over for Liberia(2). Nævnte forordning udløb den 8. maj 2003. Det er nu nødvendigt at gennemføre resolution 1478(2003). Ved Fællesskabets område forstås i denne forordning de af medlemsstaternes områder, hvor traktaten finder anvendelse, på de betingelser, der er fastsat i traktaten.

(4) Medlemsstaterne bør fastlægge de sanktioner, der skal anvendes på overtrædelse af denne forordnings bestemmelser. Sanktionerne bør stå i forhold til overtrædelsen, være effektive og have en afskrækkende virkning.

(5) Da forordning (EF) nr. 1318/2002 udløb den 8. maj 2003, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen og anvendes fra samme datoer som angivet i fælles holdning 2003/365/FUSP -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Uden at dette indskrænker medlemsstaternes offentlige myndighedsudøvelse, forbydes det at yde Liberia teknisk uddannelse eller bistand med relation til levering, fremstilling, vedligeholdelse eller anvendelse af våben og enhver form for materiel med tilknytning hertil, herunder skydevåben og ammunition, militærkøretøjer og militærudstyr, paramilitært udstyr og reservedele til ovennævnte.

2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke i tilfælde, hvor det udvalg, der er nedsat ved paragraf 14 i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1343(2001), på forhånd har givet dispensation. Dispensation opnås ved henvendelse til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, jf. bilag I til denne forordning.

Artikel 2

1. Direkte og indirekte import fra Liberia til Fællesskabet af alle uslebne diamanter, jf. bilag II, forbydes, hvad enten de har oprindelse i Liberia eller ej.

2. Direkte og indirekte import til Fællesskabet af alt rundtømmer og alle træprodukter, jf. bilag III, med oprindelse i Liberia forbydes.

Artikel 3

Kommissionen bemyndiges til:

a) at ændre bilag I på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne

b) at ændre bilag II og III for at bringe dem i overensstemmelse med eventuelle ændringer af den kombinerede nomenklatur.

Artikel 4

Uden at dette indskrænker medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers pagt, varetager Kommissionen den nødvendige kontakt med det udvalg, der er nedsat ved paragraf 14 i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1343(2001), med henblik på en effektiv gennemførelse af denne forordning.

Artikel 5

Kommissionen og medlemsstaterne underretter straks hinanden om, hvilke foranstaltninger der træffes i henhold til denne forordning, og udveksler al relevant information, som de råder over, i forbindelse med denne forordning, herunder særligt om overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af nationale domstole.

Artikel 6

Denne forordning finder anvendelse uanset rettigheder eller forpligtelser, der eksisterer i medfør af internationale aftaler, kontrakter, licenser eller tilladelser, der er indgået eller tildelt inden denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 7

1. Hver medlemsstat afgør, hvilke sanktioner der skal pålægges i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning. Disse sanktioner skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Indtil der er vedtaget eventuel ny lovgivning med henblik herpå, er de sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, de samme som dem, medlemsstaterne har fastlagt med henblik på implementeringen af artikel 7 i forordning (EF) nr. 1318/2002.

2. Hver medlemsstat har ansvaret for at retsforfølge alle fysiske og juridiske personer og alle enheder eller organer, der henhører under deres jurisdiktion, og som måtte overtræde et af forbuddene i denne forordning.

Artikel 8

Denne forordning anvendes

a) på Fællesskabets område, også dets luftrum

b) om bord på fly eller skibe under en medlemsstats jurisdiktion

c) på enhver person andetsteds, som er statsborger i en medlemsstat, og

d) på alle juridiske personer, enheder eller organer, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning.

Artikel 9

1. Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Artikel 1, artikel 2, stk. 1, artikel 3, 4, 5, 6, 7 og 8 anvendes fra den 8. maj 2003.

Artikel 2, stk. 2, anvendes fra den 7. juli 2003.

3. Denne forordning udløber den 8. maj 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 16. juni 2003.

På Rådets vegne

G. Papandreou

Formand

(1) EFT L 126 af 8.5.2001, s. 1. Senest ændret ved fælles holdning 2003/365/FUSP (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 49).

(2) EFT L 194 af 23.7.2002, s. 1.

BILAG I

Liste over de kompetente myndigheder, jf. artikel 1, stk. 2

BELGIEN

Service public fédéral des affaires étrangères, commerce extérieur et coopération au développement Egmont 1,

Rue des Petits Carmes 19

B - 1000 Bruxelles

Direction des relations économiques et bilatérales extérieures

a) Service Afrique du Sud du Sahara (B.22),

Tlf. (32-2) 501 85 77

b) Coordination de la politique commerciale (B.40)

Tlf. (32-2) 501 83 20

c) Service transports (B.42)

Tlf. (32-2) 501 37 62

Fax (32-2) 501 88 27

Service public fédéral économie, PME, classes moyennes et énergie ARE 4 o division, service des licences Avenue du Général Leman 60 B - 1040 Bruxelles Tlf. (32-2) 206 58 16/27 Fax (32-2) 230 83 22

DANMARK

Erhvervs- og Boligstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 DK - 2100 København Ø Tlf. (45) 35 46 60 00 Fax (45) 35 46 60 01

Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK - 1448 København K Tlf. (45) 33 92 00 00 Fax (45) 32 54 05 33

Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 DK - 1216 København K Tlf. (45) 33 92 33 40 Fax (45) 33 93 35 10

TYSKLAND

Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle (BAFA) Frankfurter Straße 29-35 D - 65760 Eschborn Tlf. (49) 61 96 908-0 Fax (49) 61 96 908-800

GRÆKENLAND

Ministry of Economy and Finance General Secretariat for International Economic Relations

General Directorate for Policy Planning and Management

1 Kornarou str. GR - 105 63 Athènes Tlf. (30-210) 328 64 01-3 Fax (30-210) 328 64 04

Υπουργείο Οικονομίας και Οικονομικών Γενική Γραμματεία Διεθνών Οικονομικών Σχέσεων

Γενική Διεύθυνση Σχεδιασμού και Διαχείρισης Πολιτικής

Κορνάρου 1 GR - 105 63 Αθήνα Tlf. (30-210) 328 64 01-3 Fax (30-210) 328 64 04

SPANIEN

Ministerio de Economía Dirección General de Comercio e Inversiones Paseo de la Castellana, 162 E - 28046 Madrid Tlf. (34) 913 49 38 60 Fax (34) 914 57 28 63

FRANKRIG

Ministère de l'économie, des finances et de l'industrie Direction générale des douanes et des droits indirects

Cellule embargo - bureau E 2

Tlf. (33) 144 74 48 93 Fax (33) 144 74 48 97

Ministère des affaires étrangères Direction des Nations unies et des organisations internationales Tlf. (33) 143 17 59 68 Fax (33) 143 17 46 91

IRLAND

Department of Enterprise Trade and Employment Licensing Unit Earlsfort Centre

Lower Hatch St.

Dublin 2 Irland Tlf. (353) 16 31 21 21 Fax (353) 16 31 25 62

ITALIEN

Ministero degli Affari esteri D.G.A.E.-Uff. X Roma Tlf. (39) 06 36 91 37 50 Fax (39) 06 36 91 37 52

Ministero del Commercio estero Gabinetto Roma Tlf. (39) 06 59 93 23 10 Fax (39) 06 59 64 74 94

Ministero dei Trasporti Gabinetto Roma Tlf. (39) 06 44 26 71 16/84 90 40 94 Fax (39) 06 44 26 71 14

LUXEMBOURG

Ministère des affaires étrangères Office des licences 21, rue Philippe II L - 2340 Luxembourg Tlf. (352) 478 23 70 Fax (352) 46 61 38

NEDERLANDENE

Belastingsdienst/Douane centrale dienst voor in- en uitvoer Team II Postbus 3003 9700 RD Groningen Nederlandene Tlf. (31) 505 23 81 11 Fax (31) 505 23 22 10 E-post: cdiusgs@bart.nl

ØSTRIG

Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit Stubenring 1 A - 1030 Wien Tlf. (43-1) 711 00 Fax (43-1) 711 00-8386

PORTUGAL

Ministério dos Negócios Estrangeiros Direcção-Geral dos Assuntos Multilaterais Largo Rilvas P - 1350-179 Lisboa Tlf. (351) 213 94 60 72 Fax (351) 213 94 60 73

FINLAND

Ulkoasiainministeriö/Utrikesministeriet PL/PB 176 FIN - 00161 Helsinki/Helsingfors Tlf. (358) 916 05 59 00 Fax (358) 916 05 57 07

SVERIGE

Regeringskansliet Utrikesdepartementet

Rättssekretariatet för EU-frågor

Fredsgatan 6 S - 103 39 Stockholm Tlf. (46) 84 05 10 00 Fax (46) 87 23 11 76

DET FORENEDE KONGERIGE

Export Control Organisation Department of Trade and Industry 4 Abbey Orchard Street London SW1P 2HT Det Forenede Kongerige Tlf. (44) 20 7215 05 94 Fax (44) 20 7215 05 93

Export Control Organisation Department of Trade and Industry Kingsgate House

66-74 Victoria Street

London SW1E 6SW Det Forenede Kongerige Tlf. (44) 17 12 15 67 40 Fax (44) 17 12 22 06 12

BILAG II

Uslebne diamanter, jf. artikel 2, stk. 1

>TABELPOSITION>

BILAG III

Rundtømmer og træprodukter, jf. artikel 2, stk. 2

>TABELPOSITION>