32003R0977

Kommissionens forordning (EF) nr. 977/2003 af 6. juni 2003 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for indførsel af ungtyre til opfedning (1. juli 2003-30. juni 2004)

EU-Tidende nr. L 141 af 07/06/2003 s. 0005 - 0013


Kommissionens forordning (EF) nr. 977/2003

af 6. juni 2003

om åbning og forvaltning af et toldkontingent for indførsel af ungtyre til opfedning (1. juli 2003-30. juni 2004)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003(2), særlig artikel 32, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til WTO-liste CXL skal Fællesskabet åbne et årligt toldkontingent for indførsel af 169000 ungtyre til opfedning. Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser for perioden 1. juli 2003 til 30. juni 2004.

(2) Der bør være garanti for lige og kontinuerlig adgang til nævnte kontingent for alle interesserede erhvervsdrivende i Fællesskabet. Efter artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1254/1999 skal ved forvaltningsmetoden i givet fald tages hensyn til forsyningsbehovene på Fællesskabets marked.

(3) Der kan derfor tages hensyn til forsyningsbehovene i visse medlemsstater, hvor der er en vis mangel på kvæg til opfedning. Da disse behov især gør sig gældende i Italien og Grækenland, bør der først og fremmest sættes ind på at dække efterspørgslen i disse to medlemsstater.

(4) Ved fordelingen af toldkontingentet bør de metoder, der tidligere blev anvendt for dette kontingent, anvendes igen. I Italien og Grækenland bør den i artikel 32, stk. 2, tredje led, omhandlede metode derfor anvendes, mens den i artikel 32, stk. 2, andet led, omhandlede metode skal benyttes for ansøgninger i de andre medlemsstater.

(5) Importører, der kan godtgøre, at de har været involveret i handel med levende dyr med tredjelande, bør kunne ansøge om importrettigheder. Sådan virksomhed bør bevises ved hjælp af dokumentation for indførsel eller udførsel af et vist omfang på det seneste.

(6) Kontrollen med kriterierne for deltagelse i fordelingen af kontingentet forudsætter, at ansøgningerne indgives i den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende er opført i momsregistret. Italien og Grækenland udgør en undtagelse fra denne regel. Erhvervsdrivende, der er opført i momsregistret i en anden medlemsstat, kan indgive deres ansøgning i disse to lande.

(7) For at undgå spekulation bør følgende gælde:

- importører, der ikke længere handlede med levende kvæg pr. 1. januar 2003, bør ikke have adgang til kontingentet

- der bør fastsættes en sikkerhed for importrettighederne

- licenser bør ikke kunne overdrages

- der bør kun udstedes importlicens for den mængde, som en erhvervsdrivende har fået tildelt importrettigheder for.

(8) For at sikre mere lige adgang til kontingentet, samtidig med at der sikres et kommercielt bæredygtigt antal dyr pr. ansøgning, bør hver ansøgning vedrøre et maksimums- og et minimumsantal dyr.

(9) For at forpligte de erhvervsdrivende til at ansøge om importlicenser for alle de tildelte importrettigheder bør det fastslås, at denne forpligtelse er et primært krav som omhandlet i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1932/1999(4).

(10) For fuldt ud at udnytte kontingentet bør der fastsættes en frist for indgivelse af ansøgninger om importlicens og åbnes mulighed for en ny tildeling af de mængder, som der ved udløbet af denne frist ikke er indgivet licensansøgninger for. I betragtning af erfaringen bør det endvidere fastsættes, at denne sidste tildeling forbeholdes importører, der har anmodet om importlicenser for alle de mængder, de har ret til.

(11) En korrekt forvaltning af kontingentet forudsætter brug af importlicenser. Der bør i dette øjemed bl.a. fastlægges regler for indgivelse af ansøgninger samt for de oplysninger, som skal være anført i ansøgningerne og licenserne, i givet fald som fravigelse fra eller som supplering til visse bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser samt forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 325/2003(6), og i Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/95 af 26. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2377/80(7), senest ændret ved forordning (EF) nr. 852/2003(8).

(12) En korrekt forvaltning af kontingentet kræver også, at licenshaveren er en virkelig importør. En sådan importør bør derfor aktivt deltage i opkøb, transport og import af de pågældende dyr. Fremlæggelse af bevis for disse aktiviteter bør således også være et primært krav i forbindelse med sikkerhedsstillelsen for licensen.

(13) For at sikre en streng statistisk kontrol med dyr, der indføres under kontingentet, bør tolerancen i artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1291/2000 ikke anvendes.

(14) Anvendelsen af dette toldkontingent kræver en effektiv kontrol med de indførte dyrs særlige destination. Dyrene bør derfor opfedes i den medlemsstat, der har udstedt importlicensen.

(15) Der bør stilles en sikkerhed for at garantere, at dyrene opfedes i mindst 120 dage i dertil udpegede produktionsenheder. Sikkerhedsbeløbet bør dække forskellen mellem toldsatserne i den fælles toldtarif (FTT) og de nedsatte toldsatser, der gælder på datoen for de pågældende dyrs overgang til fri omsætning.

(16) Forvaltningskomitéen for Oksekød har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist-

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der åbnes for perioden fra 1. juli 2003 til 30. juni 2004 et toldkontingent på 169000 ungtyre henhørende under KN-kode 0102 90 05, 0102 90 29 eller 0102 90 49 bestemt til opfedning i Fællesskabet.

Kontingentet har løbenummer 09.4005.

2. Importtolden for det i stk. 1 omhandlede toldkontingent er 16 % værditold plus 582 EUR/t netto.

Denne toldsats indrømmes kun, hvis de indførte dyr opfedes i en periode på mindst 120 dage i den medlemsstat, der har udstedt importlicensen.

Artikel 2

1. De importrettigheder, der skal tildeles for den i artikel 1, stk. 1, omhandlede mængde, fordeles på medlemsstater således:

>TABELPOSITION>

2. Inden for hver af de mængder, der er anført i stk. 1, litra a) og b):

- tildeles der for 50 % af mængden efter ansøgning direkte af den pågældende medlemsstat importrettigheder til de importører, der kan godtgøre, at de har indført levende dyr i henhold til de i bilag I anførte forordninger. Alle mængder, der præsenteres som referencemængde, udgør de importrettigheder, der anmodes om

- tildeles der for 50 % af mængden efter ansøgning direkte af den pågældende medlemsstat importrettigheder til de erhvervsdrivende, der godtgør, at de i perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2002 udførte eller indførte mindst 75 levende dyr henhørende under KN-kode 0102 90, eksklusive indførsler i henhold til de i bilag I anførte forordninger, til/fra tredjelande.

3. Ansøgerne skal være opført i et nationalt momsregister.

Der forelægges ansøgninger om importrettigheder:

- i Italien for de mængder, der er anført i stk. 1, litra a),

- i Grækenland for de mængder, der er anført i stk. 1, litra b),

- i registreringsmedlemsstaterne for de mængder, der er anført i stk. 1, litra c).

4. De mængder, der er anført i stk. 1, litra c), tildeles efter ansøgning til erhvervsdrivende, der godtgør, at de i perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2002 udførte eller indførte mindst 75 levende dyr henhørende under KN-kode 0102 90 til/fra tredjelande.

5. De mængder, der er omhandlet i stk. 2, første og andet led, og i stk. 4, tildeles de erhvervsdrivende, der kan komme i betragtning, i forhold til de mængder, de har ansøgt om.

6. Bevis for indførsel og/eller udførsel føres udelukkende ved hjælp af tolddokumenter for overgang til fri omsætning.

Medlemsstaterne kan acceptere kopier af disse dokumenter, hvis de er behørigt attesteret af myndighederne.

Artikel 3

1. Erhvervsdrivende, som ikke længere drev handel med levende kvæg den 1. januar 2003, kommer ikke i betragtning ved anvendelsen af nærværende forordning.

2. Med hensyn til adgang til den mængde, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, første led, nyder et selskab, der er oprettet ved fusion af selskaber, som hvert især har rettigheder i henhold til artikel 2, stk. 2, første led, godt af de samme rettigheder som de selskaber, der indgår i fusionen.

Artikel 4

1. Indgiver en ansøger mere end én ansøgning for nogen enkelt kategori i henholdsvis artikel 2, stk. 2, første led, artikel 2, stk. 2, andet led, og artikel 2, stk. 4, kommer ingen af disse ansøgninger i betragtning.

2. Med henblik på artikel 2, stk. 2 og 4, skal hver ansøgning være myndighederne i hænde senest den 13. juni 2003, kl. 13.00. belgisk tid, sammen med de krævede bevisdokumenter.

3. Hver ansøgning efter artikel 2, stk. 2, andet led, og artikel 2, stk. 4, vedrører mindst 50 dyr og højst 10 % af det disponible antal dyr.

4. Med hensyn til ansøgninger efter artikel 2, stk. 2, sender Italien og Grækenland efter kontrol af de fremlagte dokumenter senest den 2. juli 2003 Kommissionen en liste over ansøgerne og de mængder, der er ansøgt om, ved anvendelse af blanketterne i bilag II for ansøgninger efter artikel 2, stk. 2, første led, og i bilag III for ansøgninger efter artikel 2, stk. 2, andet led.

Overstiger den mængde, der ansøges om efter nogen af de to led i artikel 2, stk. 2, den disponible mængde, anvender den pågældende medlemsstat en nedsættelseskoefficient for den mængde, der ansøges om.

5. Med hensyn til ansøgninger efter artikel 2, stk. 4, sender medlemsstaterne, efter kontrol af de fremlagte dokumenter, senest den 2. juli 2003 Kommissionen en liste over ansøgerne og de mængder, der er ansøgt om, ved anvendelse af formularen i bilag III.

Kommissionen træffer snarest muligt afgørelse om, i hvilket omfang ansøgningerne efter artikel 2, stk. 4, kan godkendes. Overstiger de mængder, der ansøges om, de disponible mængder, fastsætter Kommissionen en fast nedsættelsesprocentsats for de mængder, der ansøges om.

6. Resulterer tildelingen efter artikel 2, stk. 2, andet led, og artikel 2, stk. 4, efter anvendelsen af koefficienten som omhandlet i stk. 4 og 5, i en mængde på under 50 dyr pr. ansøgning, tildeler de pågældende medlemsstater dyrene ved lodtrækning pr. parti på 50 dyr. Er den resterende mængde på under 50 dyr, udgør denne mængde et parti.

Artikel 5

1. Der fastsættes en sikkerhed på 3 EUR/dyr for importrettighederne. Den skal stilles over for myndighederne samtidigt med ansøgningen om importrettigheder.

2. Der skal ansøges om importlicens for de tildelte importrettigheder. Denne forpligtelse er et primært krav som omhandlet i artikel 20, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85.

3. Medfører Italiens og Grækenlands tildeling som omhandlet i artikel 2, stk. 2, og den tildeling, som Kommissionen har foretaget efter artikel 4, stk. 5, at de importrettigheder, der ansøges om, overstiger de tildelte rettigheder, frigives den stillede sikkerhed for den overskredne mængde.

Artikel 6

1. Ved indførsel af dyr, der er tildelt importrettigheder for, skal der fremlægges en importlicens.

2. Forordning (EF) nr. 1291/2000 og (EF) nr. 1445/95 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

3. Ansøgninger om importlicens kan kun indgives:

- i den medlemsstat, hvor ansøgningen om importrettigheder blev indgivet

- af erhvervsdrivende, som har fået tildelt importrettigheder efter artikel 2 og 4. Enhver udstedelse af importlicens skal medføre en tilsvarende nedsættelse af importrettighederne.

4. Licenser udstedes indtil den 28. november 2003 for højst 50 % af de tildelte importrettigheder. Importlicenser for det resterende antal dyr udstedes fra den 1. december 2003.

5. En importlicens udstedes efter ansøgning fra den erhvervsdrivende, der har fået tildelt importrettigheder, og i dennes navn.

6. Licensansøgningen og licensen indeholder:

a) i rubrik 8: oprindelseslandet

b) i rubrik 16: en af de støtteberettigede KN-koder

c) tallet "0" (nul) i rubrik 19

d) i rubrik 20 følgende angivelse:

"Levende ungtyre med en levende vægt på 300 kg eller derunder til opfedning (forordning (EF) nr. 977/2003)."

Artikel 7

1. Uanset artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000 kan importlicenser, der er udstedt efter nærværende forordning, ikke overdrages, og de giver kun adgang til toldkontingentet, hvis de er udstedt på det navn og den adresse, der er anført som modtager i den toldangivelse om overgang til frit forbrug, der ledsager dem.

2. Importlicenserne er gyldige i 120 dage fra deres udstedelsesdato som defineret i artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000. Ingen licenser er dog gyldige efter den 30. juni 2004.

3. Sikkerheden i forbindelse med importlicensen er 20 EUR pr. dyr og stilles af ansøgeren samtidig med, at han indgiver licensansøgningen.

4. De udstedte licenser er gyldige i hele Fællesskabet.

5. Artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1291/2000 anvendes ikke.

6. Uanset bestemmelserne i afsnit III, afdeling 4, i forordning (EF) nr. 1291/2000 frigives sikkerheden ikke, før det er godtgjort, at licenshaveren har båret det forretningsmæssige og logistiske ansvar for opkøbet og transporten af den pågældende kødmængde samt for de pågældende dyrs overgang til frit forbrug. Et sådant bevis skal mindst omfatte:

- den originale handelsfaktura udstedt i licenshaverens navn af sælgeren eller dennes repræsentant, der begge er etableret i det eksporterende tredjeland, og bevis for licenshaverens betaling eller for dennes åbning af en uigenkaldelig remburs til fordel for sælgeren

- konnossementet eller i givet fald fragtbrevet for vej- eller lufttransport, der er udstedt i licenshaverens navn for de pågældende dyr

- eksemplar nr. 8 af blanketten IM 4 med licenshaverens navn og adresse som eneste angivelse i rubrik 8

- bevis for, at toldbeløbene er betalt af licenshaveren eller på dennes vegne.

Artikel 8

1. Ved indførslen skal importøren godtgøre, at han har:

- indgået en skriftlig forpligtelse om inden for en måned at underrette myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt importlicensen, om den eller de bedrifter, hvor ungtyrene skal opfedes

- stillet en sikkerhed på et beløb som fastsat for hver støtteberettiget KN-kode i bilag IV over for myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt licensen. Opfedning af de indførte dyr i nævnte medlemsstat i mindst 120 dage fra antagelsen af toldangivelsen om overgang til frit forbrug er et primært krav som omhandlet i artikel 20, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2220/85.

2. Medmindre der er tale om force majeure, frigives den i stk. 1, andet led, omhandlede sikkerhed kun, hvis der over for myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt importlicensen, føres bevis for, at ungtyrene:

a) er opfedet på den eller de bedrifter, der er angivet efter stk. 1

b) ikke er slagtet inden udløbet af en periode på 120 dage regnet fra importdatoen eller

c) er slagtet af sundhedsmæssige grunde eller er døde som følge af sygdom eller ulykke inden udløbet af denne periode.

Sikkerheden frigives, så snart dette bevis er ført.

Er den i stk. 1, første led, omhandlede frist ikke overholdt, nedsættes den sikkerhed, der skal frigives, dog:

- 15 % og

- med 2 % af det resterende beløb for hver dag, fristen er overskredet.

De ikke frigivne beløb fortabes og inddrages som told.

3. Føres det i stk. 2 omhandlede bevis ikke senest 180 dage efter importdatoen, inddrages sikkerheden som told.

Hvis et sådant bevis ikke er blevet ført inden for de nævnte 180 dage, men føres inden for de seks måneder, der følger efter disse 180 dage, tilbagebetales det inddragne beløb, nedsat med 15 % af sikkerhedsbeløbet.

Artikel 9

1. De dyr, som der ikke er ansøgt om importlicens for den 6. februar 2004, omfattes af en ny tildeling af importrettigheder, uden at der tages hensyn til fordelingen af de importrettigheder, der skal fordeles på medlemsstaterne, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, og de to forskellige ordninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, første og andet led.

2. I denne forbindelse underretter medlemsstaterne senest den 12. februar 2004 Kommissionen om det antal dyr, der er omhandlet i stk. 1.

3. Kommissionen fastslår og offentliggør hurtigst muligt det samlede resterende antal dyr, der skal omfordeles.

4. Disse dyr skal fordeles til interesserede erhvervsdrivende, der har ansøgt om importlicenser for alle de importrettigheder, der oprindelig blev tildelt dem.

Nye ansøgninger om importrettigheder indgives i den medlemsstat, hvor ansøgeren er opført i det nationale momsregister.

5. Hver ansøgning skal vedrøre mindst 50 dyr og højst det disponible antal dyr som omhandlet i stk. 3. Er det resterende antal dyr mindre end 50 dyr, vedrører en ansøgning dog dette lavere antal dyr.

6. Artikel 4-8 anvendes i forbindelse med nærværende artikel. Datoen for ansøgninger som omhandlet i artikel 4, stk. 2, er dog den 27. februar 2004 og datoen for meddelelsen som omhandlet i artikel 4, stk. 4, den 5. marts 2004.

Artikel 10

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21.

(2) EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1.

(3) EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5.

(4) EFT L 240 af 10.9.1999, s. 11.

(5) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.

(6) EUT L 47 af 21.2.2003, s. 21.

(7) EFT L 143 af 27.6.1995, s. 35.

(8) EUT L 123 af 17.5.2003, s. 9.

BILAG I

Forordninger som omhandlet i artikel 2, stk. 2

Kommissionens forordninger:

Forordning (EF) nr. 1431/1999 (EFT L 166 af 1.7.1999, s. 49)

Forordning (EF) nr. 885/2000 (EFT L 104 af 29.4.2000, s. 39)

Forordning (EF) nr. 1095/2001 (EFT L 150 af 6.6.2001, s. 25)

BILAG II

>PIC FILE= "L_2003141DA.001102.TIF">

BILAG III

>PIC FILE= "L_2003141DA.001202.TIF">

BILAG IV

SIKKERHEDSBELØB

>TABELPOSITION>