Rådets forordning (EF) nr. 815/2003 af 8. maj 2003 om gennemførelse af artikel 12 i forordning (EF) nr. 2501/2001 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004
EU-Tidende nr. L 116 af 13/05/2003 s. 0003 - 0011
Rådets forordning (EF) nr. 815/2003 af 8. maj 2003 om gennemførelse af artikel 12 i forordning (EF) nr. 2501/2001 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2501/2001 af 10. december 2001 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004(1), særlig artikel 12, stk. 5 og 8, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Toldpræferencerne som omhandlet i artikel 7 og 10 i forordning (EF) nr. 2501/2001 bør ophæves for varer med oprindelse i et begunstiget land fra en sektor, som i tre på hinanden følgende år har opfyldt et af kriterierne i forordningen. (2) Toldpræferencer, som er blevet ophævet under tidligere arrangementer, bør genindføres for en sektor, som i tre på hinanden følgende år ikke har opfyldt kriterierne i nævnte forordning. (3) De seneste komplette statistikker til at fastslå, hvilke sektorer der opfylder kriterierne i forordning (EF) nr. 2501/2001, er statistikkerne for 1997 til 1999. (4) Datoen for nærværende forordnings anvendelse bør fastsættes således, at erhvervslivet kan tilpasse sig de nye toldsatser. (5) Bilag I til forordning (EF) nr. 2501/2001 bør udskiftes, så det afspejler, hvilke af de i forordningens artikel 7 og 10 omhandlede toldpræferencer der er ophævet eller genindført. (6) Betingelsen i artikel 12, stk. 8, i forordning (EF) nr. 2501/2001, hvorefter toldpræferencer ikke ophæves i tilfælde, hvor bruttonationalindkomsten i et begunstiget land er faldet med mindst 3 %, er opfyldt af Argentina, Uruguay og Venezuela i de seneste tolv måneder, for hvilke der foreligger tilgængelige data. (7) Det udvalg, der er omhandlet i artikel 37 i forordning (EF) nr. 2501/2001, har ikke afgivet positiv udtalelse til det forslag til kommissionsforordning, som Kommissionen har forelagt om de foranstaltninger, der skal træffes i medfør af artikel 12 i nævnte forordning - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Toldpræferencerne i artikel 7 og 10 i forordning (EF) nr. 2501/2001 ophæves med 50 % med virkning fra den 1. november 2003 og med 100 % med virkning fra den 1. maj 2004 for varer med oprindelse i de begunstigede lande, der er anført i bilag I til nærværende forordning, for de sektorer, der er nævnt ud for hvert af de berørte lande. 2. Toldpræferencerne i artikel 7 og 10 i forordning (EF) nr. 2501/2001 genindføres med virkning fra den 1. januar 2003 for varer med oprindelse i de begunstigede lande, der er anført i bilag II til nærværende forordning, for de sektorer, der er nævnt ud for hvert af de berørte lande. 3. Bilag I til forordning (EF) nr. 2501/2001 erstattes af bilag III til nærværende forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 2003. På Rådets vegne M. Chrisochoïdis Formand (1) EFT L 346 af 31.12.2001, s. 1. BILAG I Sektorer for hvilke toldpræferencerne ophæves >TABELPOSITION> BILAG II Sektorer for hvilke toldpræferencerne genindføres >TABELPOSITION> BILAG III "BILAG I Lande og territorier, der er omfattet af Fællesskabets arrangement med generelle præferencer >TABELPOSITION>"