32003R0763

Kommissionens forordning (EF) nr. 763/2003 af 30. april 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 2768/98 om støtteordningen for privat oplagring af olivenolie

EU-Tidende nr. L 109 af 01/05/2003 s. 0012 - 0012


Kommissionens forordning (EF) nr. 763/2003

af 30. april 2003

om ændring af forordning (EF) nr. 2768/98 om støtteordningen for privat oplagring af olivenolie

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1513/2001(2), særlig artikel 12a, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1638/98 af 20. juli 1998 om ændring af forordning nr. 136/66/EØF om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer(3), ændret ved forordning (EF) nr. 1513/2001, bliver som følge af sidstnævnte forordning artikel 12a i forordning nr. 136/66/EØF ophævet med virkning fra den 1. november 2004 i stedet for den 1. november 2001, hvorved det bliver muligt at forlænge visse markedsforanstaltninger, herunder en ordning for støtte til kontrakter om privat oplagring. Ifølge nævnte artikel 12a kan der iværksættes en støtteordning for privat oplagring af olivenolie i tilfælde af alvorlige forstyrrelser af markedet i nogle EF-områder.

(2) For fortsat at gøre det muligt at gennemføre kontrakter om privat oplagring af uaftappet jomfruolie indtil den 31. oktober 2004 bør artikel 1, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2768/98(4), ændret ved forordning (EF) nr. 1081/2001(5), derfor ændres. Af hensyn til retssikkerheden bør det fastsættes, at nærværende forordning anvendes fra den 1. november 2001.

(3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2768/98 ændres "31. oktober 2001" til "31. oktober 2004".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. november 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025/66.

(2) EFT L 201 af 26.7.2001, s. 4.

(3) EFT L 210 af 28.7.1998, s. 32.

(4) EFT L 346 af 21.12.1998, s. 14.

(5) EFT L 149 af 2.6.2001, s. 17.