Rådets forordning (EF) nr. 692/2003

af 8. april 2003

om ændring af forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forordning (EØF) nr. 2081/92(5) anvendes hverken på vinavlsprodukter eller spiritus. For dog at sikre, at vineddike stadig er beskyttet, bør vineddike medtages i anvendelsesområdet for artikel 1. For at indfri forventningerne hos nogle producenter er det også nødvendigt at udvide listen over landbrugsprodukter i bilag II til forordning (EØF) nr. 2081/92. Det er endvidere hensigtsmæssigt at udvide listen i forordningens bilag I, så den også kommer til at omfatte de fødevarer, der fremkommer af de produkter, der er nævnt i bilag I til traktaten, efter en lettere forarbejdning.

(2) Bilag I til forordning (EØF) nr. 2081/92 omfatter de fødevarer, der kan registreres, herunder naturligt mineralvand og kildevand. Ved gennemgangen af registreringsansøgninger er der konstateret flere problemer. Der findes bl.a. enslydende navne for forskellige typer vand og fantasinavne, der ikke er omfattet af bestemmelserne i nævnte forordning, og det er konstateret, at de pågældende navne egner sig dårligt til registrering efter denne forordning, navnlig på baggrund af artikel 13. Disse forhold har givet mange praktiske problemer i forbindelse med anvendelsen af nævnte forordning.

(3) Mineralvand og kildevand er allerede omfattet af Rådets direktiv 80/777/EØF af 15. juli 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand(6). Selv om sigtet med dette direktiv ikke er helt det samme som med forordning (EØF) nr. 2081/92, omfatter det imidlertid tilstrækkelige bestemmelser for mineralvand og kildevand på EU-plan. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at registrere betegnelser for mineralvand og kildevand. Mineralvand og kildevand bør således udgå af bilag I til forordning (EØF) nr. 2081/92. Da visse betegnelser allerede blev registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 af 12. juni 1996 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter fremgangsmåden i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92(7), bør der for at undgå negative følger fastsættes en overgangsperiode indtil den 31. december 2013, hvorefter disse betegnelser ikke længere må stå i det register, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2081/92.

(4) Artikel 4 i forordning (EØF) nr. 2081/92 opstiller en ikke-udtømmende liste over elementer, som varespecifikationen altid skal indeholde. I visse tilfælde skal pakning finde sted inden for et geografisk afgrænset område for at bevare produkternes typiske egenskaber eller sikre sporbarheden eller kontrollen med dem. Der bør derfor udtrykkeligt gives mulighed for, at der i forbindelse med varespecifikationens elementer fastsættes bestemmelser om pakning, hvis der foreligger sådanne omstændigheder og disse er berettigede.

(5) For ikke at skade EU-producenternes økonomi bør der findes en passende løsning på problemet med helt eller delvist enslydende geografiske betegnelser, både hvor kriterierne for registrering af betegnelserne er opfyldt, og hvor betegnelserne ikke opfylder disse kriterier, men dog opfylder visse nøje fastsatte betingelser for anvendelse.

(6) I artikel 10 bør henvisningen til standard EN 45011 tilpasses for at tage højde for eventuelle senere ændringer.

(7) Når en sammenslutning eller en fysisk eller juridisk person af berettigede grunde ikke ønsker fortsat registrering af en geografisk betegnelse eller en oprindelsesbetegnelse, bør den pågældende betegnelse annulleres i EU-registeret.

(8) Aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen fra 1994, bilag 1C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen) indeholder detaljerede bestemmelser om disponibilitet, erhvervelse, dækningsområde, opretholdelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

(9) Tredjelandes betegnelser er også beskyttet ved den registrering, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2081/92, hvis de overholder gensidighedsprincippet og ækvivalensbetingelserne, jf. artikel 12 i nævnte forordning. Artiklens bestemmelser bør præciseres nærmere, så det sikres, at Fællesskabets registreringsprocedure også gælder for de lande, der opfylder betingelserne.

(10) I artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2081/92 er der fastsat en indsigelsesprocedure. For at opfylde den forpligtelse til national behandling, der følger af artikel 22 i TRIPS-aftalen, bør disse bestemmelser præciseres, så det sikres, at statsborgere i alle WTO-medlemsstater kan nyde godt af ordningen, og at bestemmelserne anvendes, uden at internationale aftaler krænkes, jf. artikel 12. Retten til indsigelse bør indrømmes statsborgere fra WTO-medlemsstaterne, når de er retmæssigt berørt, og efter samme kriterier som dem, der er fastsat i artikel 7, stk. 4, i nævnte forordning. Dokumentation og evaluering vedrørende opfyldelse af disse kriterier bør være relevant i forhold til EU's område, som forordningens beskyttelsesforanstaltninger tager sigte på.

(11) Artikel 24, stk. 5, i TRIPs-aftalen omfatter ikke kun registrerede varemærker eller varemærker, for hvilke der er ansøgt om registrering, men også hævdvundne varemærker, før den fastsatte referencedato, navnlig datoen for beskyttelse af betegnelsen i oprindelseslandet. Artikel 14, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2081/92 bør derfor ændres, så den deri fastsatte referencedato bliver datoen for beskyttelse i oprindelseslandet eller datoen for indgivelse af ansøgningen om registrering af den geografiske betegnelse eller oprindelsesbetegnelsen, alt efter om der er tale om en betegnelse i henhold til artikel 17 eller artikel 5 i samme forordning. I artikel 14, stk. 1, bliver referencedatoen endvidere datoen for indgivelse af registreringsansøgningen i stedet for datoen for første offentliggørelse.

(12) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(8).

(13) Den forenklede procedure i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92, som tager sigte på registrering af eksisterende betegnelser eller betegnelser, der er beskyttet eller hævdvundne i medlemsstaterne, indeholder ikke nogen indsigelsesret. Af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden bør bestemmelsen derfor ophæves. Følgelig bør den overgangsperiode på fem år, der er fastsat i artikel 13, stk. 2, for betegnelser, som er registreret i medfør af bestemmelsen, også afskaffes, hvilket dog ikke berører udløbet af overgangsperioden for betegnelser, der er registreret efter artikel 17.

(14) Forordning (EØF) nr. 2081/92 bør derfor ændres -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 2081/92 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, stk. 1, affattes således:

"1. I denne forordning fastsættes reglerne for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for de landbrugsprodukter til konsum, der er opført i bilag I til traktaten, og for de fødevarer, der er opført i bilag I til denne forordning, samt for de landbrugsprodukter, der er opført i bilag II til denne forordning.

Bestemmelserne i denne forordning gælder dog ikke for produkter, der henhører under vinsektoren, undtagen vineddike, eller for spiritus. Dette stykke berører ikke anvendelsen af forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin.

Bilag I og II til denne forordning kan ændres efter proceduren i artikel 15."

2) Artikel 4, stk. 2, litra e), affattes således:

"e) en beskrivelse af metoderne for fremstilling af landbrugsproduktet eller levnedsmidlet, og i relevant omfang de faste og vedvarende lokale metoder samt pakningens elementer, såfremt en ansøgersammenslutning fastslår og godtgør, at pakning skal finde sted inden for et geografisk afgrænset område for at bevare dets kvalitet, sikre dets sporbarhed eller sikre kontrollen med det."

3) Artikel 5, stk. 5, sidste afsnit, affattes således:"Hvis en medlemsstat får forelagt en ansøgning vedrørende en betegnelse, der også angiver et geografisk grænseområde, eller en traditionel betegnelse, der har tilknytning til dette geografiske område, i en anden medlemsstat eller et tredjeland, der er anerkendt efter proceduren i artikel 12, stk. 3, skal den pågældende medlemsstat høre denne medlemsstat eller det pågældende tredjeland, inden den indgiver registreringsansøgningen.

Når de berørte sammenslutninger eller fysiske eller juridiske personer i disse stater efter konsultationerne er nået til enighed om en samlet løsning, kan de pågældende stater indgive en fælles ansøgning om registrering til Kommissionen.

Der kan vedtages særlige regler efter proceduren i artikel 15."

4) I artikel 6, stk. 1, indsættes følgende nye afsnit:"Kommissionen offentliggør registreringsansøgningerne og datoen for deres indgivelse".

5) I artikel 6 indsættes følgende stykke:

"6. Hvis ansøgningen vedrører en betegnelse, der er enslydende med en betegnelse, som allerede er registreret i Den Europæiske Union eller i et tredjeland, der er anerkendt efter proceduren i artikel 12, stk. 3, kan Kommissionen indhente udtalelse fra det i artikel 15 omhandlede udvalg, inden betegnelsen registreres i henhold til stk. 3.

Når en enslydende betegnelse registreres i overensstemmelse med denne forordning, tages der behørigt hensyn til lokal skik og sædvane og den faktiske risiko for forveksling:

- en enslydende betegnelse, der urigtigt får forbrugerne til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om den ordret er nøjagtig den samme som det område, den region eller den lokalitet, som landbrugsprodukterne eller fødevarerne stammer fra, og

- anvendelse af en registreret enslydende betegnelse er kun tilladt under vilkår, der i praksis sikrer, at en senere registreret enslydende betegnelse kan adskilles nøje fra den allerede registrerede, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og forbrugerne ikke må vildledes."

6) I artikel 10, stk. 3, indsættes følgende afsnit:"Den standard eller den udgave af standard EN 45011, der skal anvendes, og som kontrolorganerne skal opfylde for at kunne godkendes, fastlægges eller ændres efter proceduren i artikel 15.

Den tilsvarende standard eller den udgave af den tilsvarende standard, der skal gælde for et tredjeland som omhandlet i artikel 12, stk. 3, og som kontrolorganerne skal opfylde for at kunne godkendes, fastlægges eller ændres efter proceduren i artikel 15."

7) I artikel 11, stk. 4, indsættes følgende:"Annulleringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende."

8) Efter artikel 11 indsættes følgende artikel:

"Artikel 11a

Efter proceduren i artikel 15 kan Kommissionen annullere registreringen af en betegnelse i følgende tilfælde:

a) Når den medlemsstat, som havde indgivet den oprindelige registreringsansøgning, har kontrolleret, at en anmodning om annullering, som den berørte sammenslutning eller fysiske eller juridiske person har indgivet, er berettiget og har forelagt den for Kommissionen.

b) Når der foreligger berettigede grunde, som gør, at overholdelsen af betingelserne i varespecifikationen for et landbrugsprodukt eller levnedsmiddel, hvis betegnelse er beskyttet, ikke længere er sikret.

Der kan fastsættes særlige regler efter proceduren i artikel 15.

Annulleringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende."

9) Artikel 12, stk. 1, andet led, affattes således:

"- hvis der i det pågældende tredjeland findes en kontrolordning og en indsigelsesret, der svarer til bestemmelserne i denne forordning".

10) I artikel 12 indsættes følgende stykke:

"3. Kommissionen konstaterer på anmodning af et tredjeland efter proceduren i artikel 15, om tredjelandet ifølge sin egen lovgivning opfylder ækvivalensbetingelserne og giver garantier [...] i henhold til stk. 1. Hvis Kommissionen træffer positiv beslutning, anvendes proceduren i artikel 12a."

11) Efter artikel 12 indsættes følgende nye artikel 12a til 12d:

"Artikel 12a

1. Hvis en sammenslutning eller en fysisk eller juridisk person, jf. artikel 5, stk. 1 og 2, i et tredjeland under henvisning til artikel 12, stk. 3, ønsker at lade en betegnelse registrere i henhold til denne forordning, sender sammenslutningen eller personen en registreringsansøgning til myndighederne i det tredjeland, hvor det geografiske område er beliggende. Ansøgningen ledsages for hver betegnelse af den varespecifikation, der er omhandlet i artikel 4.

Inden det indgiver registreringsansøgningen og når ansøgningen vedrører en betegnelse, der også angiver et geografisk grænseområde, eller en traditionel betegnelse, der har tilknytning til dette geografiske område, i en medlemsstat, skal det pågældende tredjeland høre medlemsstaten.

Når de berørte sammenslutninger eller fysiske eller juridiske personer i disse stater efter konsultationerne er nået til enighed om en samlet løsning, kan de pågældende stater indgive en fælles ansøgning om registrering til Kommissionen.

Der kan vedtages særlige regler efter fremgangsmåden i artikel 15.

2. Hvis tredjelandet omhandlet i stk. 1 mener, at betingelserne i denne forordning er opfyldt, videresender det registreringsansøgningen til Kommissionen, ledsaget af følgende:

a) en beskrivelse af de retsregler og den brug, på grundlag af hvilke oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er beskyttet eller anerkendt i landet

b) en erklæring om, at de i artikel 10 fastsatte forhold er opfyldt på dets område, og

c) anden dokumentation, som ansøgningen er baseret på.

3. Ansøgningen og alle de dokumenter, der sendes til Kommissionen, affattes på et officielt EU-sprog eller ledsages af en oversættelse til et officielt EU-sprog.

Artikel 12b

1. Inden for en periode på seks måneder kontrollerer Kommissionen, om den registreringsansøgning, som et tredjeland har indsendt, indeholder alle nødvendige oplysninger. Kommissionen underretter tredjelandet om sine konklusioner.

Hvis Kommissionen:

a) drager den konklusion, at betegnelsen opfylder betingelserne for beskyttelse, offentliggør den ansøgningen i henhold til artikel 6, stk. 2. Inden offentliggørelsen kan Kommissionen anmode udvalget i artikel 15 om at afgive udtalelse

b) drager den konklusion, at betegnelsen ikke opfylder betingelserne for beskyttelse, beslutter den efter høring af det tredjeland, der har indsendt ansøgningen, og efter proceduren i artikel 15 ikke at offentliggøre ansøgningen fastsat i litra a).

2. Inden seks måneder fra den dato, hvor ansøgningen offentliggøres i overensstemmelse med stk. 1, litra a), kan enhver retmæssigt berørt fysisk eller juridisk person gøre indsigelse mod offentliggørelsen af en ansøgning på følgende betingelser:

a) Hvis indsigelsen kommer fra en medlemsstat eller et WTO-medlem, anvendes enten artikel 7, stk. 1, 2 og 3, eller artikel 12d.

b) Hvis indsigelsen kommer fra et tredjeland, der opfylder de i artikel 12, stk. 3, omhandlede ækvivalensbetingelser, sendes den behørigt begrundede indsigelseserklæring til den stat, hvori den pågældende fysiske eller juridiske person har bopæl eller forretningssted, og staten videresender den til Kommissionen.

Indsigelseserklæringen og alle dokumenter, der sendes til Kommissionen, affattes på et officielt EU-sprog eller ledsages af en oversættelse til et officielt EU-sprog.

3. Kommissionen undersøger, om indsigelsen kan tages til behandling ud fra kriterierne i artikel 7, stk. 4. Kriterierne skal være godkendt og vurderet i forhold til Fællesskabets område. Hvis en eller flere indsigelser kan tages til behandling, træffer Kommissionen beslutning efter proceduren i artikel 15 og efter høring af det tredjeland, der har indsendt ansøgningen, idet den tager hensyn til god skik og sædvane og den faktiske risiko for forveksling i Fællesskabet. Hvis Kommissionen beslutter, at betegnelsen kan registreres, opføres den i det register, der er fastsat i artikel 6, stk. 3, og den offentliggøres i henhold til artikel 6, stk. 4.

4. Modtager Kommissionen ikke indsigelser, opføres betegnelsen/betegnelserne i det register, der er nævnt i artikel 6, stk. 3, og den/de offentliggøres i henhold til artikel 6, stk. 4.

Artikel 12c

Sammenslutningen eller den fysiske eller juridiske person, jf. artikel 5, stk. 1 og 2, kan anmode om, at varespecifikationen for en betegnelse, der er registreret i henhold til artikel 12a og 12b, ændres navnlig for at tage hensyn til udviklingen i de videnskabelige eller tekniske resultater eller for at foretage en ny geografisk afgrænsning.

I så fald anvendes proceduren i artikel 12a og 12b.

Efter proceduren i artikel 15 kan Kommissionen dog beslutte ikke at anvende proceduren i artikel 12a og 12b, hvis det kun drejer sig om en mindre ændring.

Artikel 12d

1. En fysisk eller juridisk person i en WTO-medlemsstat eller et tredjeland, der er anerkendt efter proceduren i artikel 12, stk. 3, og som er retmæssigt berørt af en registrering, kan jf. artikel 6, stk. 2, inden for en frist på seks måneder fra datoen for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af en ansøgning om registrering, der indgives af en EU-medlemsstat, gøre indsigelse mod den planlagte registrering ved indsendelse til den stat, hvor den pågældende person har bopæl eller forretningssted, af en behørigt begrundet erklæring udfærdiget på eller oversat til et af Fællesskabets officielle sprog. Staten videresender derefter erklæringen til Kommissionen. Medlemsstaterne sikrer, at enhver person, der er statsborger i en WTO-medlemsstat eller et tredjeland, der er anerkendt efter proceduren i artikel 12, stk. 3, og som kan dokumentere en berettiget økonomisk interesse, får adgang til at gøre sig bekendt med registreringsansøgningen.

2. Kommissionen undersøger, om indsigelserne kan tages til behandling efter de kriterier, der er fastsat i artikel 7, stk. 4. Overensstemmelse med kriterierne dokumenteres og evalueres for så vidt angår Fællesskabets område.

3. Hvis en indsigelse kan tages til behandling, træffer Kommissionen beslutning efter proceduren i artikel 15 efter høring af den stat, som har indgivet indsigelsen, under hensyntagen til god skik og sædvane og den faktiske risiko for forveksling. Hvis det besluttes at gennemføre registreringen, offentliggøres den af Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 4."

12) Artikel 13 ændres som følger:

a) Stk. 4 affattes således:

"4. Med hensyn til de betegnelser, som søges registreret i medfør af artikel 5 eller artikel 12a, kan der kun indføres en overgangsperiode på højst fem år i henhold til dels artikel 7, stk. 5, litra b), dels artikel 12b, stk. 3, og artikel 12d, stk. 3, hvis en indsigelse opfylder kravene for behandling med den begrundelse, at registreringen af den foreslåede betegnelse vil skade en helt eller delvis enslydende betegnelse eller produkter, som lovligt har været markedsført i mindst fem år inden den i artikel 6, stk. 2, omhandlede offentliggørelse.

Der kan kun indføres en sådan overgangsperiode, hvis virksomhederne har markedsført de pågældende produkter lovligt og herunder vedvarende har anvendt de pågældende betegnelser i mindst fem år inden den i artikel 6, stk. 2, omhandlede offentliggørelse."

b) Følgende stykke indsættes:

"5. Efter proceduren i artikel 15 kan Kommissionen, uden at dette berører anvendelsen af artikel 14, beslutte, at der kan ske samtidig anvendelse af en registreret betegnelse og en ikke-registreret betegnelse, der angiver et sted i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er anerkendt efter proceduren i artikel 12, stk. 3, hvis denne betegnelse er identisk med den registrerede betegnelse, idet følgende betingelser dog skal være opfyldt:

- den identiske ikke-registrerede betegnelse skal have været retmæssigt anvendt i mindst 25 år inden ikrafttrædelsen af forordning (EØF) nr. 2081/92 og i overensstemmelse med god skik og sædvane

- det skal være godtgjort, at formålet med anvendelsen på intet tidspunkt har været at udnytte den registrerede betegnelses ry, og at anvendelsen af den ikke har kunnet eller kan vildlede offentligheden med hensyn til produktets virkelige oprindelse

- problemet med den identiske betegnelse blev taget op inden betegnelsens registrering.

Den samtidige anvendelse af den registrerede betegnelse og den ikke-registrerede identiske betegnelse kan højst vare 15 år, hvorefter den ikke-registrerede betegnelse ikke længere kan anvendes.

Den ikke-registrerede geografiske betegnelse må kun anvendes, hvis oprindelsesstaten er klart og synligt anført på etiketten."

13) Artikel 14 ændres som følger:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Når en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse registreres i overensstemmelse med denne forordning, afvises ansøgningen om registrering af et varemærke, som svarer til en af situationerne i artikel 13, og som vedrører samme type produkt, hvis ansøgningen om registrering af varemærket er indgivet efter datoen for indgivelse til Kommissionen af ansøgningen om registrering af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

Varemærker, der er registreret i strid med første afsnit, annulleres."

b) Stk. 2 affattes således:

"2. Under overholdelse af EF-retten kan et varemærke - som svarer til en af situationerne i artikel 13, og som der er indgivet ansøgning for, eller som er registreret eller, efter gældende lovgivning, hævdvundet, og som er blevet brugt i god tro på Fællesskabets område enten inden datoen for beskyttelse i oprindelseslandet eller inden datoen for indgivelse af ansøgningen til Kommissionen om registrering af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse - fortsat anvendes til trods for registreringen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, hvis varemærket ikke er erklæret ugyldigt eller rettighederne dertil ikke er fortabt af de grunde, der er anført i Rådets direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker(9) og/eller Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker(10)."

14) Artikel 15 affattes således:

"Artikel 15

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Beskyttelse af Oprindelsesbetegnelser og Geografiske Betegnelser, der er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

4. Udvalget kan behandle ethvert andet spørgsmål, der rejses af dets formand, enten på foranledning af denne eller en medlemsstat."

15) Artikel 13, stk. 2, og artikel 17 udgår. Bestemmelserne i disse artikler finder dog fortsat anvendelse på registrerede betegnelser eller betegnelser, der inden denne forordnings ikrafttræden allerede var søgt registreret efter proceduren i artikel 17.

16) Bilag I og II træder i stedet for bilag I og II til nærværende forordning 2081/92.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5-17 anvendes fortsat på ansøgninger om registrering af betegnelser for naturligt mineralvand og kildevand, hvis ansøgningen er indgivet inden denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 1, stk. 16.

Naturligt mineralvand og kildevand, der allerede er registreret eller eventuelt vil kunne registreres i henhold til stk. 2, bibeholdes i det register, der er nævnt i artikel 6, stk. 3, i forordning 2081/92, og nyder fortsat beskyttelse i henhold til denne forordning indtil den 31. december 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 8. april 2003.

På Rådets vegne

G. Drys

Formand

(1) EFT C 181 E af 30.7.2002, s. 275.

(2) Udtalelse afgivet den 5. december 2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) EFT C 241 af 7.10.2002, s. 57.

(4) Udtalelse afgivet den 31. juli 2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(5) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2796/2000 (EFT L 324 af 21.12.2000, s. 26).

(6) EFT L 229 af 30.8.1980, s. 1. Senest ændret ved direktiv 96/70/EF (EFT L 299 af 23.11.1996, s. 26).

(7) EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2703/2000 (EFT L 311 af 12.12.2000, s. 25).

(8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(9) EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1.

(10) EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1.

BILAG I

"BILAG I

Levnedsmidler omhandlet i artikel 1, stk. 1

- Øl

- Drikkevarer på basis af planteekstrakter

- Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer

- Vegetabilske carbohydratgummier og naturharpikser

- Sennepspasta

- Pastaprodukter"

BILAG II

"BILAG II

Landbrugsprodukter omhandlet i artikel 1, stk. 1

- Hø

- Æteriske olier

- Kork

- Cochenille (råprodukt af animalsk oprindelse)

- Blomster og prydplanter

- Uld

- Vidje."