Kommissionens forordning (EF) nr. 592/2003 af 31. marts 2003 om ændring af de korrektionsbeløb, der skal anvendes på eksportrestitutionerne for korn
EU-Tidende nr. L 083 af 01/04/2003 s. 0060 - 0061
Kommissionens forordning (EF) nr. 592/2003 af 31. marts 2003 om ændring af de korrektionsbeløb, der skal anvendes på eksportrestitutionerne for korn KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1666/2000(2), særlig artikel 13, stk. 8, og ud fra følgende betragtninger: (1) Det korrektionsbeløb, der skal anvendes på restitutioner for korn, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 420/2003(3). (2) På grundlag af dagens cif-priser og dagens cif-priser for terminskøb og under hensyntagen til den forventede markedsudvikling er det nødvendigt at ændre det korrektionsbeløb, der skal anvendes på den for tiden gældende restitution for korn. (3) Korrektionsbeløbet skal fastsættes efter samme procedure som restitutionen. Det kan ændres inden for tidsrummet mellem to fastsættelser - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 De korrektionsbeløb, der anvendes på de forudfastsatte eksportrestitutioner for produkter omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), b) og c), med undtagelse af malt i forordning (EØF) nr. 1766/92, ændres i overensstemmelse med bilaget. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den 1. april 2003. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2003. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21. (2) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 1. (3) EUT L 64 af 7.3.2003, s. 20. BILAG til Kommissionens forordning af 31. marts 2003 om ændring af de korrektionsbeløb, der skal anvendes på eksportrestitutionerne for korn >TABELPOSITION> NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie "A" er fastsat i Kommissionens ændrede forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1). De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1779/2002 (EFT L 269 af 5.10.2002, s. 6). De øvrige bestemmelsessteder er fastsat således: C03 Schweiz, Liechtenstein, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Norge, Færøerne, Island, Rusland, Belarus, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Slovenien, Serbien og Montenegro, Albanien, Rumænien, Bulgarien, Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Moldova, Ukraine, Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten, Malta, Cypern og Tyrkiet.