32003R0254

Rådets forordning (EF) nr. 254/2003 af 11. februar 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 2368/2002 om gennemførelse af Kimberley-processens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter

EU-Tidende nr. L 036 af 12/02/2003 s. 0007 - 0007


Rådets forordning (EF) nr. 254/2003

af 11. februar 2003

om ændring af forordning (EF) nr. 2368/2002 om gennemførelse af Kimberley-processens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det er nødvendigt at sikre, at bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 2368/2002 af 20. december 2002 om gennemførelse af Kimberley-processens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter(1) gør det muligt for alle WTO-medlemmer, der opfylder kravene i Kimberley-processens certificeringsordning, at deltage i ordningen. Definitionen af deltagende part i nævnte forordnings artikel 2 og betingelserne for opførelse på listen over deltagende parter i bilag II til samme forordning bør derfor ændres.

(2) Fællesskabet og alle de øvrige deltagende parter, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 2368/2002, har opfyldt Kimberley-processens certificeringsordnings krav på en sådan måde, at en fuld anvendelse af alle bestemmelserne i nævnte forordning ikke vil føre til alvorlig forstyrrelse af den internationale handel med uslebne diamanter.

(3) Der er afgivet fyldestgørende dokumentation for at disse krav vil være opfyldt inden den 1. februar 2003. Suspenderingen af anvendelsen af disse bestemmelser bør derfor ophæves fra denne dato -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 2368/2002 ændres således:

1) Artikel 2, litra c), affattes således:

"c) 'deltagende part': en stat, en regional organisation for økonomisk integration, et WTO-medlem eller et særskilt toldområde, som opfylder KP-certificeringsordningens krav, har underrettet KP-certificeringens formandskab herom og er anført i bilag II".

2) Artikel 20 affattes således:

"Artikel 20

Kommissionen kan på grundlag af relevante oplysninger, der er afgivet til formanden for Kimberley-processens certificeringsordning og/eller af de deltagende parter, ændre listen over deltagende parter og deres kompetente myndigheder."

3) Artikel 29, stk. 3, affattes således:

"3. Artikel 3, 4, 5, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 18 finder anvendelse fra den 1. februar 2003."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. februar 2003.

På Rådets vegne

G. Papandreou

Formand

(1) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 28. Forordning ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 257/2003.