Kommissionens forordning (EF) nr. 160/2003 af 29. januar 2003 om udstedelse af eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager
EF-Tidende nr. L 025 af 30/01/2003 s. 0038 - 0039
Kommissionens forordning (EF) nr. 160/2003 af 29. januar 2003 om udstedelse af eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001 af 8. oktober 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår eksportrestitutioner for frugt og grøntsager(1), ændret ved forordning (EF) nr. 1176/2002(2), særlig artikel 6, stk. 7, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1886/2002(3) er der fastsat vejledende mængder for udstedelse af eksportlicenser for frugt og grøntsager, bortset fra licenser, der ansøges om i forbindelse med fødevarehjælp. (2) De oplysninger, som Kommissionen råder over i dag, viser, at de vejledende mængder er overskredet for appelsiner. (3) Overskridelsen indebærer ikke, at de begrænsninger, der følger af de aftaler, som er indgået i henhold til traktatens artikel 300, ikke overholdes. Hvad angår licenser af type B, der er ansøgt om mellem den 16. november 2002 og den 14. januar 2003, bør restitutionssatsen for alle produkter være den vejledende sats - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. For de eksportlicenser af type B, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1961/2001, og som der er ansøgt om mellem den 16. november 2002 og den 14. januar 2003, er de udstedelsesprocentsatser, som de mængder, der er ansøgt om, skal multipliceres med, og restitutionssatserne fastsat i bilaget til nærværende forordning. 2. Stk. 1 gælder ikke for licenser, der ansøges om vedrørende fødevarehjælp, jf. artikel 10, stk. 4, i den landbrugsaftale, der er indgået under Uruguay-rundens multilaterale handelsforhandlinger. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den 30. januar 2003. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 29. januar 2003. På Kommissionens vegne J. M. Silva Rodríguez Generaldirektør for landbrug (1) EFT L 268 af 9.10.2001, s. 8. (2) EFT L 170 af 29.6.2002, s. 69. (3) EFT L 286 af 24.10.2002, s. 3. BILAG Udstedelsesprocentsatser for de mængder, der er ansøgt om, og restitutionssatser for de licenser af type B, der er ansøgt om mellem den 16. november 2002 og den 14. januar 2003 >TABELPOSITION>