Kommissionens forordning (EF) nr. 79/2003 af 17. januar 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1422/95 om gennemførelsesbestemmelser for import af melasse inden for sektoren for sukker
EF-Tidende nr. L 013 af 18/01/2003 s. 0004 - 0004
Kommissionens forordning (EF) nr. 79/2003 af 17. januar 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1422/95 om gennemførelsesbestemmelser for import af melasse inden for sektoren for sukker KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker(1), ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 680/2002(2), særlig artikel 24, stk. 4, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1422/95(3) skal de repræsentative verdensmarkedspriser, som anvendes til at fastslå tillægsimporttolden for melasse, i princippet fastsættes hver uge i henhold til den i artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 omhandlede procedure. (2) Ifølge den gældende ordning fastsættes de repræsentative priser og tillægstolden hver uge, også selv om der ikke sker ændringer i beløbene, eller de kun ændres lidt. Med henblik på at gøre proceduren for fastsættelse af de repræsentative priser og tillægstolden enklere og klarere bør de repræsentative priser og tillægstolden fastsættes hver anden uge, og i denne periode kan de på klart definerede betingelser tilpasses af Kommissionen. (3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Artikel 1, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1422/95 affattes således: "1. Den i artikel 24, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001 omhandlede tillægsimporttold gælder for melasse henhørende under KN-kode 1703 10 00 og KN-kode 1703 90 00. 2. I denne forordning forstås ved repræsentative priser for melasse på verdensmarkedet eller på EF's importmarked, jf. artikel 24, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/2001, de cif-priser, som Kommissionen bestemmer og fastsætter for disse produkter i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 785/68. Disse priser fastsættes hver anden uge i henhold til den i artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 fastsatte procedure. De kan i løbet af denne periode på to uger ændres af Kommissionen om torsdagen, hvis de oplysninger, som Kommissionen har til sin rådighed, medfører, at der i de tidligere fastsatte repræsentative priser opstår et udsving på mindst 0,5 EUR pr. 100 kg. Medlemsstaterne meddeler senest hver onsdag Kommissionen de i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 785/68 omhandlede oplysninger, som de råder over." Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter dens offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 17. januar 2003. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. (2) EFT L 104 af 20.4.2002, s. 26. (3) EFT L 141 af 24.6.1995, s. 12.