Kommissionens direktiv 2003/77/EF

af 11. august 2003

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 97/24/EF og 2002/24/EF vedrørende typegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF(1), navnlig artikel 17,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/24/EF af 17. juni 1997 om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer(2), som ændret ved direktiv 2002/51/EF(3), navnlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Direktiv 97/24/EF er et af særdirektiverne for den EF-typegodkendelsesprocedure, som er indført i medfør af direktiv 92/61/EØF(4), der i medfør af direktiv 2002/24/EF ophæves fra den 9. november 2003.

(2) Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/51/EF af 19. juli 2002 om reduktion af emissionerne af forurenende stoffer fra to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ændring af direktiv 97/24/EF er der indført nye emissionsgrænseværdier for tohjulede motorcykler. Disse grænseværdier indføres i to etaper, den første etape med virkning fra den 1. april 2003 for alle køretøjstyper og den anden etape med virkning fra den 1. januar 2006 for nye typer. Målingen af forurenende emissioner fra tohjulede motorcykler er i den anden etape baseret på den elementære prøvecyklus for kørsel i byområder, som er fastlagt i FN-ECE-regulativ nr. 40, og på prøvecyklussen for kørsel uden for byområder, som er fastlagt i Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer(5), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2002/80/EF(6).

(3) I direktiv 97/24/EF, senest ændret ved direktiv 2002/51/EF, er der nærmere angivet en type I-prøvecyklus til måling af forurenende emissioner fra to- og trehjulede motorkøretøjer. Denne prøvecyklus bør udbygges af Kommissionen gennem Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling, som er nedsat i medfør af artikel 13 i direktiv 70/156/EØF, og bør være gældende fra 2006.

(4) Det er nødvendigt at præcisere visse aspekter af type II-prøvedata til brug for den årlige tekniske kontrol, som krævet i direktiv 2002/51/EF, samt medtage registrering af disse type II-prøvedata i bilag VII til direktiv 2002/24/EF.

(5) Direktiv 97/24/EF og direktiv 2002/24/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag II til kapitel 5 i direktiv 97/24/EF ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende direktiv.

Artikel 2

Bilag VII til direktiv 2002/24/EF ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende direktiv.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 4. september 2004 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme nærværende direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og nærværende direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den 4. september 2004.

Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til nærværende direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastlægger reglerne for denne henvisning.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af nærværende direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. august 2003.

På Kommissionens vegne

Erkki Liikanen

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 124 af 9.5.2002, s. 1.

(2) EFT L 226 af 18.8.1997, s. 1.

(3) EFT L 252 af 20.9.2002, s. 20.

(4) EFT L 225 af 10.8.1992, s. 72.

(5) EFT L 76 af 6.4.1970, s. 1.

(6) EFT L 291 af 28.10.2002, s. 20.

BILAG I

I bilag II til kapitel 5 i direktiv 97/24/EF foretages følgende ændringer:

1) Punkt 2.2.1.1 affattes således:

"2.2.1.1. Type I-prøve (kontrol af den gennemsnitlige emission gennem udstødningsgassen)

For køretøjstyper prøvet i forhold til de emissionsgrænser, der er anført i række A i tabellen i punkt 2.2.1.1.5:

- Prøven udføres ved at gennemføre to elementære bykørselscyklusser som tilpasningscyklusser og fire elementære bykørselscyklusser. Emissionsopsamlingen skal indledes umiddelbart efter afslutning af den sidste tomgangsperiode i tilpasningscyklusserne og afsluttes efter afslutning af den sidste tomgangsperiode i den sidste elementære bykørselscyklus.

For køretøjstyper prøvet i forhold til de emissionsgrænser, der er anført i række B i tabellen i punkt 2.2.1.1.5:

- For køretøjstyper med en motorkapacitet på under 150 cm3 gennemføres prøven ved at udføre seks elementære bykørselscyklusser. Emissionsopsamlingen skal indledes, før eller når proceduren for motorstart indledes og afsluttes efter afslutning af den sidste tomgangsperiode i den sidste elementære bykørselscyklus.

- For køretøjstyper med en motorkapacitet på 150 cm3 eller derover gennemføres prøven ved at udføre seks elementære bykørselscyklusser samt en cyklus uden for bymæssig bebyggelse til emissionsopsamling. Emissionsopsamlingen skal indledes før eller når proceduren for motorstart indledes og afsluttes efter afslutning af sidste cyklus uden for bymæssig bebyggelse."

2) Som punkt 2.2.1.1.7 indsættes:

"2.2.1.1.7. De registrerede data indføres i de pågældende afsnit af det dokument, som er omhandlet i bilag VII til direktiv 2002/24/EF."

3) Punkt 2.2.1.2.4 affattes således:

"2.2.1.2.4. Motorolietemperaturen på prøvetidspunktet registreres (gælder kun for firetaktsmotorer)."

4) Punkt 2.2.1.2.5 affattes således:

"2.2.1.2.5. De registrerede data indføres i de pågældende afsnit af det dokument, som er omhandlet i bilag VII til direktiv 2002/24/EF."

5) Fodnote (*) i tabellen i punkt 2.2.1.1.5 udgår.

6) Titlen på tillæg 1 affattes således:

"Type I-prøve (for køretøjer prøvet i forhold til de emissionsgrænser, der er anført i række A i tabellen i punkt 2.2.1.1.5 i dette bilag)

(Kontrol af gennemsnitlig emission af forurenende luftarter)".

7) Som tillæg 1a indsættes:

"Tillæg 1a

Type I-prøve (for køretøjer prøvet i forhold til de emissionsgrænser, der er anført i række B i tabellen i punkt 2.2.1.1.5 i dette bilag)

(Kontrol af gennemsnitlig emission af forurenende luftarter)

1. INDLEDNING

I dette tillæg beskrives fremgangsmåden ved gennemførelse af type I-prøven, som er defineret i punkt 2.2.1.1 i bilag II.

1.1. Den to- eller trehjulede motorcykel anbringes i en funktionsprøvestand med bremse og svinghjul. Der gennemføres en uafbrudt afprøvning med 6 elementære bykørselscyklusser med en samlet varighed på 1170 sekunder for så vidt angår motorcykler i kategori I, eller en afprøvning med 6 elementære bykørselscyklusser plus 1 cyklus uden for bymæssig bebyggelse med en samlet varighed på 1570 sekunder for så vidt angår motorcykler i kategori II.

Under afprøvningen fortyndes udstødningsgassen med luft, så blandingens volumenhastighed er konstant. Under afprøvningen opsamles prøver med konstant volumenhastighed i en eller flere sække for efterfølgende bestemmelse (gennemsnit for prøven) af koncentrationen af kulilte, uforbrændte kulbrinter, kvælstofoxider og kultveilte.

2. KØRECYKLUS I FUNKTIONSPRØVESTAND MED DYNAMOMETER

2.1. Beskrivelse af cyklus

Kørecyklusserne i funktionsprøvestand med dynamometer er anført i undertillæg 1.

2.2. Almindelige forskrifter for gennemførelse af kørecyklus

Om nødvendigt gennemføres nogle indledende foreløbige cyklusser for at bestemme den bedste måde at betjene speeder og bremse på, således at det bliver muligt at gennemføre en cyklus, der ikke afviger mere end tilladt fra den foreskrevne.

2.3. Brug af gearkassen

2.3.1. Brugen af gearkassen fastlægges på følgende måde:

2.3.1.1. Ved konstant hastighed skal motorens omdrejningstal så vidt muligt være mellem 50 % og 90 % af det omdrejningstal, som svarer til største effekt. Er dette muligt i to eller flere forskellige gear, skal afprøvningen gennemføres i det højest mulige gear.

2.3.1.2. For så vidt angår bykørselscyklussen skal der under acceleration vælges det gear, som tillader størst acceleration. Der skiftes til et højere gear, senest når motorens omdrejningstal har nået 110 % af den hastighed, som svarer til største nominelle effekt. Hvis en to- eller trehjulet motorcykel når en hastighed på 20 km/h i 1. gear, eller 35 km/h i 2. gear, skiftes til næstfølgende højere gear ved denne hastighed.

I disse tilfælde tillades ikke yderligere gearskift til højere gear. Hvis gearskift i accelerationsfasen finder sted ved de nævnte fastlagte hastigheder, skal det efterfølgende prøveafsnit med konstant hastighed gennemføres i det gear, som er indrykket, når køretøjet påbegynder prøveafsnittet med konstant hastighed, uanset motorens omdrejningstal.

2.3.1.3. Under retardation skiftes til lavere gear, lige inden motoren når tomgangsomdrejningstallet, eller når omdrejningstallet er aftaget til 30 % af omdrejningstallet svarende til største nominelle effekt, afhængig af hvilken situation der først opstår. 1. gear må ikke benyttes under retardation.

2.3.2. På to- og trehjulede motorcykler med automatisk gearkasse skal det højeste gear ("drive") benyttes. Speederen skal betjenes således, at der opnås så konstante accelerationer som muligt, således at gearkassen kan indrykke de forskellige gear i normal rækkefølge. De i punkt 2.4 anførte tolerancer gælder.

2.3.3. Ved gennemførelsen af kørecyklussen uden for bymæssig bebyggelse skal gearkassen bruges i henhold til fabrikantens anbefalinger.

Gearskiftepunkterne i tillæg 1 til bilag 1 finder ikke anvendelse, accelerationen skal fortsættes igennem hele den periode, der repræsenteres af den lige linje, der forbinder slutningen af hver tomgangsperiode med det næstfølgende prøveafsnit med konstant hastighed. De i punkt 2.4 anførte tolerancer gælder.

2.4. Tolerancer

2.4.1. En afvigelse på ± 2 km/h fra den teoretiske hastighed kan tillades i alle prøveafsnit. Ved overgang mellem to prøveafsnit tillades større hastighedsafvigelser end de foreskrevne, hvis varigheden af afvigelserne i det enkelte tilfælde ikke overstiger 0,5 sek.; dog gælder i alle tilfælde bestemmelserne i punkt 6.5.2 og 6.6.3.

2.4.2. En tolerance på ± 0,5 sek. over eller under den teoretiske varighed kan tillades.

2.4.3. Hastigheds- og tidstolerancerne kombineres som vist i undertillæg 1.

2.4.4. Den tilbagelagte afstand under cyklussen skal måles med en tolerance på ± 2 %.

3. TO- ELLER TREHJULET MOTORCYKEL OG BRÆNDSTOF

3.1. To- eller trehjulet motorcykel, som afprøves

3.1.1. Den to- eller trehjulede motorcykel fremstilles i god mekanisk stand. Den bør være tilkørt og have kørt mindst 1000 km inden prøvningen. Laboratoriet kan afgøre, om en to- eller trehjulet motorcykel, som har kørt mindre end 1000 km inden prøvningen, kan accepteres.

3.1.2. Udstødningssystemet må ikke have utætheder, som kan nedsætte den opsamlede gasmængde; denne mængde skal være hele den mængde, motoren afgiver.

3.1.3. Indsugningssystemets tæthed kan kontrolleres for at sikre, at karbureringen ikke påvirkes af falsk luft.

3.1.4. Den to- eller trehjulede motorcykel skal være indstillet efter fabrikantens forskrifter.

3.1.5. Laboratoriet kan kontrollere, om den to- eller trehjulede motorcykels ydeevne er i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer, om den er normalt køredygtig, og navnlig om motoren kan starte ved kold- og varmstart.

3.2. Brændstof

Ved prøvningen skal anvendes et referencebrændstof, som angivet i bilag IV. Sker motorens smøring gennem brændstofblandingen, skal brændstoffet tilsættes den af fabrikanten foreskrevne mængde og kvalitet olie.

4. PRØVNINGSUDSTYR

4.1. Funktionsprøvestand

Prøvestandens hovedspecifikationer skal være som følger:

en rulle til hvert drivende hjul:

- rullens diameter >= 400 mm

- belastningskurve: prøvestanden skal, med en tolerance på ± 15 %, fra en begyndelseshastighed på 12 km/h kunne simulere motorens effekt ved kørsel på vandret vej med en vindhastighed omtrent lig nul. Den af bremsen optagne effekt og prøvestandens indre friktion skal beregnes enten efter bestemmelserne i punkt 11 i undertillæg 4 eller efter følgende formel:

- K V3 ± 5 % af PV50

- tillægsmasser: 10 kg ad gangen(1).

4.1.1. Den faktisk tilbagelagte afstand skal måles med en omdrejningstæller, som drives af rullen, der driver bremse og svinghjul.

4.2. Udstyr til prøveudtagning af gassen for rumfangsmåling

4.2.1. I undertillæg 2 og 3 til tillæg 1 er vist et principskema for udstyr til indsamling, fortynding og rumfangsmåling af udstødningsgassen under afprøvningen.

4.2.2. Afprøvningsudstyret beskrives i de efterfølgende punkter (for hver komponent angives den forkortelse, som anvendes på skitserne i undertillæg 2 og 3 til tillæg 1). Afprøvningsmyndigheden kan tillade, at andet udstyr benyttes, hvis det giver tilsvarende resultater.

4.2.2.1. En anordning, som opsamler al den under prøvningen afgivne udstødningsgas. Sædvanligvis er den af en åben type, som opretholder atmosfæretryk ved afgangen fra udstødningsrøret (-rørene). Et lukket system kan dog accepteres, forudsat at kravene til modtryk er overholdt (± 1,25 kPa). Gasopsamlingen skal ske, uden at der ved prøvningstemperaturen forekommer kondensation, som mærkbart kan ændre arten af udstødningsgassen.

4.2.2.2. Et tilslutningsrør (Tu), som forbinder anordningen til gasopsamling med anordningen til udtagning af gasprøver. Tilslutningsrøret og opsamlingssystemet skal være af rustfrit stål eller et andet materiale, som ikke ændrer sammensætningen af den opsamlede gas og er modstandsdygtigt over for gassens temperatur.

4.2.2.3. En varmeveksler (Sc), der er i stand til at begrænse temperaturvariationen af den fortyndede gas ved pumpeindgangen til ± 5 °C under hele prøvningen. Denne varmeveksler skal være udstyret med et forvarmningssystem, der er i stand til varme gassen op til arbejdstemperatur (± 5 °C), før prøvningen påbegyndes.

4.2.2.4. En fortrængningspumpe (P1), der indsuger den fortyndede gas og trækkes af en motor, som kan arbejde ved flere strengt fastholdte hastigheder. Pumpeydelsen skal være tilstrækkelig til at sikre, at al udstødningsgas opsamles. En forsnævringsring med kritisk strømning kan også anvendes.

4.2.2.5. En anordning, der er i stand til konstant at registrere temperaturen af den fortyndede gas, der tilføres pumpen.

4.2.2.6. En sonde, (S3) fastgjort udvendigt på anordningen til gasopsamling; sonden skal ved hjælp af en pumpe, et filter og et flowmeter med konstant volumenhastighed udtage en prøve af fortyndingsluften under hele prøvningen.

4.2.2.7. En sonde (S2) rettet mod den fortyndede gasstrøm, og placeret før fortrængningspumpen; sonden skal, om nødvendigt ved hjælp af et filter, et flowmeter og en pumpe, med konstant volumenhastighed udtage en prøve af den fortyndede gasblanding under prøvningen. Gasstrømmen i ovennævnte prøveudtagningssystemer skal være mindst 150 l/h.

4.2.2.8. To filtre (F2 og F3), placeret henholdsvis efter sonde S2 og sonde S3; filtrene skal opsamle partikler i prøveudtagningsstrømmen, som tilføres opsamlingssækkene. Der skal drages særlig omsorg for, at filtrene ikke ændrer koncentrationen af gaskomponenterne i prøverne.

4.2.2.9. To pumper (P2 og P3), som udtager prøver ved hjælp af henholdsvis sonde S2 og sonde S3, og som fylder sækkene Sa og Sb.

4.2.2.10. To håndventiler (V2 og V3), der er anbragt i serie med henholdsvis pumpe P2 og pumpe P3, og med hvilke den prøvemængde, der opsamles i sækkene, kan reguleres.

4.2.2.11. To flowmetre (R2 og R3), anbragt i serie i linjerne sonde - filter - pumpe - ventil - sæk (henholdsvis S2, F2, P2, V2, Sa og S3, F3, P3, V3, Sb), på hvilke gasprøvens øjeblikkelige strømningshastighed kan aflæses direkte.

4.2.2.12. Tætte sække til opsamling af fortyndingsluft og fortyndet udstødningsgas; de skal være tætsluttende og tilstrækkelig store til, at den normale prøveudtagningsstrøm ikke afbrydes. Sækkene skal have automatisk lukning og skal hurtigt kunne tilsluttes tætsluttende, dels til prøveudtagningssystemet, dels til analyseapparaturet efter afprøvningen.

4.2.2.13. To differenstrykmanometre (g1 og g2), placeret:

g1: før pumpen P1 til bestemmelse af undertrykket af blandingen udstødningsgas/fortyndingsluft i forhold til atmosfæren

g2: før og efter pumpen P1, til bestemmelse af den trykforøgelse, der er påført gasstrømmen.

4.2.2.14. En omdrejningstæller (CT) på fortrængningspumpen P1.

4.2.2.15. Trevejshaner på ovennævnte prøveudtagningskredse, med hvilke prøveudtagningsstrømmen kan ledes enten til atmosfæren eller til de respektive opsamlingssække under hele prøvningen. Ventilerne skal være hurtigtvirkende. De skal være fremstillet af materialer, som ikke fremkalder ændringer i gassens sammensætning; deres gennemløbstværsnit og form skal være således, at fyldningstabet nedsættes til det teknisk mindst mulige.

4.3. Analyseudstyr

4.3.1. Bestemmelse af kulbrintekoncentrationen

4.3.1.1. Koncentrationen af uforbrændte kulbrinter i de prøver, der under prøvningen er opsamlet i sækkene Sa og Sb, bestemmes med et apparat med flammeioniseringsdetektor.

4.3.2. Bestemmelse af koncentrationen af CO og CO2

4.3.2.1. Koncentrationerne af kulilte, CO, og kultveilte, CO2, i de prøver, der under prøvningen er opsamlet i sækkene Sa og Sb, bestemmes ved ikke-dispers infrarød absorption.

4.3.3. Bestemmelse af koncentrationerne af NOx

4.3.3.1. Koncentrationen af kvælstofoxider (NOx) i de prøver, der under prøvningen er opsamlet i sækkene Sa og Sb, bestemmes ved kemiluminiscens.

4.4. Apparaternes nøjagtighed

4.4.1. Da bremsen kalibreres ved en særskilt prøve, er det ikke nødvendigt at angive prøvestandens nøjagtighed. Den totale svingmasse af de roterende dele, herunder ruller og bremse (jf. punkt 5.2), skal måles med en tolerance på ± 2 %.

4.4.2. Den to- eller trehjulede motorcykels hastighed bestemmes på grundlag på rotationshastigheden af rullerne, der er tilsluttet bremsen og svinghjulet. Denne bestemmelse skal ske med en nøjagtighed på ± 2 km/h ved hastigheder fra 0 til 10 km/h og ± 1 km/h ved hastigheder over 10 km/h.

4.4.3. Den temperatur, der er nævnt i punkt 4.2.2.5, skal måles med en nøjagtighed på ± 1o °C. Den temperatur, der er nævnt i punkt 6.1.1, skal måles med en nøjagtighed på ± 2 °C.

4.4.4. Det atmosfæriske tryk skal kunne måles med en nøjagtighed på ± 0,133 kPa.

4.4.5. Undertrykket af den fortyndede gasblanding, som tilføres pumpen P1, (jf. punkt 4.2.2.13) skal måles i forhold til atmosfæretrykket med en nøjagtighed på ± 0,4 kPa. Forskellen mellem trykket af den fortyndede gas i tværsnittet før og efter pumpen P1 (jf. punkt 4.3.3.13) skal måles med en nøjagtighed på ± 0,4 kPa.

4.4.6. Det samlede rumfang af blandingen af udstødningsgas og fortyndingsluft skal bestemmes med en tolerance på ± 2 %; bestemmelsen sker på grundlag af det af pumpen pr. hele omdrejning fortrængte volumen (målt ved lavest mulige pumpehastighed) og det totale antal pumpeomdrejninger under forsøget, registreret af omdrejningstælleren CT.

4.4.7. Det anvendte apparaturs måleområde skal kunne opfylde den nøjagtighed, som kræves ved koncentrationsbestemmelse for de forskellige stoffer, med en tolerance på ± 3 %; der tages ikke hensyn til nøjagtigheden af koncentrationen af kalibreringsgasserne.

Flammeioniseringsdetektoren, som benyttes til bestemmelse af kulbrinteindholdet, skal kunne nå 90 % af fuldt udslag på mindre end et sekund.

4.4.8. Kalibreringsgassernes koncentration må ikke afvige mere end ± 2 % fra referenceværdien for hver af dem. Gasserne skal fremstilles ved fortynding med kvælstof.

5. FORBEREDELSE AF PRØVNINGEN

5.1. Vejprøve

5.1.1. Vejkrav

Prøvestrækningen skal være flad, plan, lige og have en jævn belægning. Vejoverfladen skal være tør og fri for forhindringer eller vindbarrierer, der kan være til gene for målingen af køremodstanden. Der må ikke noget sted på strækningen mellem to punkter med en afstand på mindst 2 m være en hældning på over 0,5 %.

5.1.2. Luftforhold ved vejprøver

I dataindsamlingsperioderne skal vinden være stabil. Vindhastighed og vindretning skal måles kontinuerligt eller med passende intervaller på et sted, hvor vindkraften under friløbet er repræsentativ.

Luftforholdene skal være inden for følgende grænser:

- maksimal vindhastighed: 3 m/s

- maksimal vindhastighed ved vindstød: 5 m/s

- gennemsnitlig vindhastighed, parallel: 3 m/s

- gennemsnitlig vindhastighed, perpendikulær: 2 m/s

- maksimal relativ fugtighed: 95 %

- lufttemperatur: fra 278 K til 308 K

Standard-luftforhold skal være som følger:

- tryk, p0: 100 kPa

- temperatur, T0: 293 K

- luftens relative massefylde, d0: 0,9197

- vindhastighed: ingen vind

- volumetrisk luftmasse, ρ0: 1,189 kg/m3

Luftens relative massefylde under motorcyklens prøvning, der beregnes i henhold til nedenstående formel, må ikke afvige mere end 7,5 % fra luftens massefylde under standardforholdene.

Luftens relative massefylde, dT, beregnes efter følgende formel:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

dT= luftens relative massefylde under prøveforholdene

pT= omgivelsernes tryk under prøveforhold, i kPa

TT= den absolutte temperatur under prøvningen, i kelvin

5.1.3. Referencehastighed

Referencehastigheden eller -hastighederne skal være som fastlagt i kørecyklussen.

5.1.4. Specificeret hastighed

Den specificerede hastighed, v, skal bruges ved udarbejdelsen af køremodstandskurven. For at bestemme køremodstanden som en funktion af motorcyklens hastighed i nærheden af referencehastigheden vo, måles køremodstandene ved anvendelse af mindst fire specificerede hastigheder, herunder referencehastigheden (-hastighederne). Området for specificerede hastighedspunkter (intervallet mellem maksimums- og minimumspunkterne) skal være en udvidelse af referencehastigheden eller referencehastighedsområdet, hvis der er mere end én referencehastighed, både opad og nedad med mindst Δv, som defineret i 5.1.6. De specificerede hastighedspunkter, herunder referencehastighedspunkter (-punkterne), må højst være 20 km/h fra hinanden, og intervallet mellem de specificerede hastigheder bør være det samme. Ud fra køremodstandskurven kan køremodstanden ved referencehastigheden (-hastighederne) beregnes.

5.1.5. Starthastighed ved friløb

Starthastigheden ved friløb skal være mere end 5 km/h højere end den højeste hastighed, hvorved måling af friløbstiden indledes, fordi der skal være tilstrækkelig tid til f.eks. at både motorcykel og fører kan bringes i korrekt stilling og til at afbryde den overførte motoreffekt, før hastigheden falder til v1, hvilket er den hastighed, hvorved målingen af friløbstiden indledes.

5.1.6. Begyndelseshastighed og sluthastighed ved måling af friløbstid

For at sikre en nøjagtig måling af friløbstiden Δt og friløbshastighedsintervallet 2Δv, begyndelseshastigheden v1 og sluthastigheden v2 i km/h skal følgende krav være opfyldt:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Δv = 5 km/h for v < 60 km/h

Äv = 10 km/h for v >= 60 km/h

5.1.7. Forberedelse af den motorcykel, der skal prøves

5.1.7.1. Motorcyklen skal med hensyn til alle dens komponenter være i overensstemmelse med produktionsserien, eller der skal, hvis motorcyklen adskiller sig fra produktionsserien, gives en fuldstændig beskrivelse i prøverapporten.

5.1.7.2. Motor, kraftoverføring og motorcykel skal være tilkørt efter fabrikantens anvisninger.

5.1.7.3. Motorcyklen skal være justeret efter fabrikantens anvisninger, f.eks. med hensyn til den anvendte olies viskositet og dæktryk, eller der skal, hvis motorcyklen afviger fra produktionsserien, gives en fuldstændig beskrivelse i prøverapporten.

5.1.7.4. Motorcyklens masse i køreklar stand skal være som defineret i punkt 1.2 i dette bilag.

5.1.7.5. Den samlede prøvemasse, inklusive førerens og instrumenternes masse, skal måles før indledning af prøvningen.

5.1.7.6. Fordelingen af belastningen på hjulene skal være i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

5.1.7.7. Ved installering af måleinstrumenterne på den motorcykel, der skal prøves, skal man sørge for at begrænse påvirkningen af belastningsfordelingen mellem hjulene mest muligt. Ved montering af hastighedsføleren uden på motorcyklen, skal man sørge for at begrænse det yderligere aerodynamiske tab mest muligt.

5.1.8. Fører og kørestilling

5.1.8.1. Føreren skal være iført en velsiddende dragt (heldragt) eller tilsvarende beklædning, styrthjelm, øjenbeskyttelse, støvler og handsker.

5.1.8.2. Føreren skal under de omstændigheder, der er angivet i 5.1.8.1, have en masse på 75 kg ± 5 kg og være 1,75 m ± 0,05 m høj.

5.1.8.3. Føreren skal sidde på det sæde, som motorcyklen er udstyret med, fødderne skal være anbragt på fodstøtterne, og armene skal være normalt udstrakte. Stillingen skal være sådan, at føreren hele tiden under friløbsprøvningen har god kontrol over motorcyklen.

Førerens kørestilling skal være den samme under hele målingen.

5.1.9. Måling af friløbstiden

5.1.9.1. Efter en opvarmningsperiode accelereres motorcyklen op til begyndelseshastigheden for friløbet, og ved denne hastighed indledes friløbet.

5.1.9.2. Da det kan være farligt og vanskeligt fra et konstruktionsmæssigt synspunkt at skifte til frigear, kan friløbet foretages med koblingen udkoblet. En anden motorcykel benyttes til trækning, hvis der er tale om motorcykler, hvor den overførte motoreffekt ikke kan frakobles under friløbet. Når friløbsprøvningen reproduceres på prøvestanden, skal gear og kobling være i samme stilling som ved prøvningen på vej.

5.1.9.3. Motorcyklens styring skal ændres så lidt som muligt, og bremserne må først betjenes efter afslutningen af friløbsmålingen.

5.1.9.4. Friløbstiden Δtai svarende til den specificerede hastighed vj, måles som den tid, der går fra ændring af motorcykelhastigheden fra vj + Δv til vj - Δv.

5.1.9.5. Fremgangsmåden fra 5.1.9.1 til 5.1.9.4 gentages i modsat retning for at måle friløbstiden Δtbi.

5.1.9.6. Det gennemsnitlige ΔTi for de to friløbstider Δtai og Δtbi beregnes i henhold til følgende ligning:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

5.1.9.7. Der skal foretages mindst fire prøvninger, og den gennemsnitlige friløbstid ΔTj beregnes i henhold til følgende ligning:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Der skal foretages prøvninger, indtil den statistiske nøjagtighed, P, er lig med eller mindre end 3 % (P <= 3 %). Den statistiske nøjagtighed, P, som en procentværdi defineres ved:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

t= koefficienten angivet i tabel 1

s= standardafvigelse i henhold til formlen

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

n= antallet af prøvninger.

Tabel 1 Koefficienten for statistisk nøjagtighed

>TABELPOSITION>

5.1.9.8. Ved gentagelse af prøvningen skal man sørge for, at friløbet påbegyndes efter ens opvarmningsbetingelser og ved samme begyndelseshastighed.

5.1.9.9. Målingen af friløbstiden for flere specificerede hastigheder kan foretages under kontinuerligt friløb. Hvis dette er tilfældet, skal friløbet altid gentages fra samme begyndelseshastighed for friløbet.

5.2. Databehandling

5.2.1. Beregning af køremodstandskraften

5.2.1.1. Køremodstandskraften Fj i newton ved den specificerede hastighed vj beregnes som følger:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

m= massen af den motorcykel, der er blevet prøvet, inklusive fører og instrumenter, i kg

mr= ækvivalent svingmasse af alle hjul og motorcykeldele, som roterer sammen med hjulene under friløb på vej. mr måles eller beregnes på en hensigtsmæssig måde. Alternativt kan mr ansættes til 7 % af motorcyklens masse ubelastet.

5.2.1.2. Køremodstandskraften Fj korrigeres i henhold til 5.2.2.

5.2.2. Fitting af køremodstandskurven

Køremodstandskraften, F, beregnes som følger:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Denne ligning skal fittes til datasættet for Fj og vj, som beregnet ovenfor, ved lineær regression for at bestemme koefficienterne f0 og f2,

hvor:

F= køremodstandskraft, inklusive vindhastighedsmodstand, hvis dette er relevant, i newton

f0= rullemodstand, i newton

f2= koefficienten for aerodynamisk luftmodstand i newton/timer kvadreret pr. kvadratkilometer [N/(km/h)2].

Når koefficienterne f0 og f2 er bestemt, korrigeres de til standard-luftforhold ved hjælp af følgende ligning:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

f*0= den korrigerede rullemodstand ved standard-luftforhold, i newton

TT= omgivelsernes gennemsnitlig temperatur i Kelvin

f*2= korrigeret koefficient for aerodynamisk luftmodstand i newton/timer kvadreret pr. kvadratkilometer [N/(km/h)2]

pT= omgivelserne gennemsnitlige tryk, i kPa

K0= rullemodstandens temperaturkorrektionsfaktor, som kan bestemmes på grundlag af empiriske data for den pågældende motorcykel og dækprøvninger, eller som kan forudsættes som følger, hvis de pågældende oplysninger ikke foreligger: K0 = 6 × 10-3 K-1.

5.2.3. Målværdi for køremodstandskraft til indstilling af prøvestand

Målværdien for køremodstandskraften F*(v0) på prøvestanden ved motorcyklens referencehastighed (v0), i newton, bestemmes som følger:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

5.3. Indstilling af prøvestand beregnet ud fra målinger af friløb på vej

5.3.1. Krav til udstyret

5.3.1.1. Instrumenterne til hastigheds- og tidsmålinger skal være så nøjagtige som specificeret i tabel 2, a) til f).

Tabel 2 Krav til målingernes nøjagtighed

>TABELPOSITION>

Prøvestandens ruller skal være rene, tørre og fri for enhver ting, som kan få dækkene til at glide.

5.3.2. Indstilling af svingmasse

5.3.2.1. Den ækvivalente svingmasse for prøvestanden skal være den ækvivalente svinghjulsmasse, mfi, der er tættest på motorcyklens faktiske masse, ma. Den faktiske masse, ma, opnås ved at lægge forhjulets roterende masse, mrf, til den samlede masse af motorcykel, fører og instrumenter målt under prøvningen på vej. Alternativt kan den ækvivalente svingmasse, mi, udledes af tabel 3. Værdien for mrf kan måles eller beregnes i kg, alt efter forholdene, eller den kan anslås til 3 % af m.

Hvis den faktiske masse ma ikke kan sættes lig med den ækvivalente svinghjulsmasse mi, kan den korrigerede friløbstid ΔTE, for at sætte målværdien for køremodstandskraften, F*, lig med køremodstandskraften FE, der skal indstilles på prøvestanden, justeres i overensstemmelse med det samlede masseforhold for målværdien for friløbstiden ΔTroad som følger:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

med

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

og hvor:

ΔTroad= målværdi for friløbstid

ΔTE= korrigeret friløbstid ved svingmassen (mi + mr1)

FE= prøvestandens ækvivalente køremodstandskraft

mr1= ækvivalent svingmasse for motorcyklens baghjul og motorcykeldele, som roterer sammen med baghjulet under friløb på vej. mr1 måles eller beregnes i kg på en hensigtsmæssig måde. Alternativt kan mr1 ansættes til 4 % af m.

5.3.3. Før prøvningen opvarmes prøvestanden på en hensigtsmæssig måde, indtil man når den stabiliserede friktionskraft Ff.

5.3.4. Dæktryk justeres efter fabrikantens anvisninger eller til de dæktryk, hvorved motorcyklens hastighed ved prøvning på vej er lig med den hastighed, der er opnået på prøvestanden.

5.3.5. Den motorcykel, der skal prøves, opvarmes på prøvestanden til samme tilstand som ved prøvningen på vej.

5.3.6. Fremgangsmåde ved indstilling af prøvestand

Belastningen på prøvestanden FE består, i betragtning af dens konstruktion, af det samlede friktionstab Ff, som er summen af prøvestandens friktionsmodstand ved rotation, dækkenes rullemodstand og friktionsmodstand mod de roterende dele i motorcyklens drivsystem samt bremsekraften i kraftoptagelsesenheden Fpau, som vist i følgende ligning:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Målværdien for køremodstandskraften F* i 5.2.3 bør reproduceres på prøvestanden i henhold til motorcyklens hastighed. Nemlig:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

5.3.6.1. Bestemmelse af det samlede friktionstab

Det samlede friktionstab Ff på prøvestanden måles i henhold til metoden beskrevet i punkt 5.3.6.1.1 og 5.3.6.1.2.

5.3.6.1.1. Motorkraft fra prøvestanden

Denne fremgangsmåde gælder kun for prøvestande, der kan drive en motorcykel. Motorcyklen drives støt af prøvestanden med referencehastigheden v0 med transmissionen koblet ind og koblingen udkoblet. Det samlede friktionstab Ff(v0) ved referencehastigheden v0 er givet ved prøvestandens kraft.

5.3.6.1.2. Friløb uden optagelse

Fremgangsmåden til måling af friløbstid betragtes som friløbsmetoden til måling af det samlede friktionstab Ff.

Motorcyklens friløb udføres på prøvestanden i henhold til den fremgangsmåde, der er beskrevet fra 5.1.9.1 til 5.1.9.4, med nul optagelse af prøvestanden, og den friløbstid Δti, der svarer til referencehastigheden v0, måles.

Målingen skal foretages mindst tre gange, og den gennemsnitlige friløbstid

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

beregnes ud fra formelen:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Det samlede friktionstab Ff(v0) ved referencehastigheden v0 beregnes som:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

5.3.6.2. Beregning af kraften i kraftoptagelsesenheden

Kraften Fpau(v0), der skal optages af prøvestanden ved referencehastigheden v0, beregnes ved at trække Ff(v0) fra målværdien for køremodstandskraften F*(v0):

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

5.3.6.3. Indstilling af prøvestand

Afhængig af type af prøvestand, indstilles denne efter en af de fremgangsmåder, der er beskrevet i punkt 5.3.6.3.1 til 5.3.6.3.4.

5.3.6.3.1. Prøvestand med polygonal-funktion

Hvis der er tale om en prøvestand med polygonal-funktion, hvor optagelseskarakteristika bestemmes af belastningsværdier ved flere forskellige hastighedspunkter, skal der vælges mindst tre specificerede hastigheder, herunder referencehastigheden, som indstillingspunkter. Ved hvert indstillingspunkt indstilles prøvestanden til den værdi Fpau(vj), der er fundet i 5.3.6.2.

5.3.6.3.2. Prøvestand med koefficient-styring

5.3.6.3.2.1. Hvis der er tale om en prøvestand med koefficient-styring, hvor optagelseskarakteristika er bestemt af givne koefficienter af en polynominal funktion, beregnes værdien af Fpau(vj) ved hver af de specificerede hastigheder i henhold til den fremgangsmåde, der er beskrevet i punkt 5.3.6.1 og 5.3.6.2.

5.3.6.3.2.2. Idet belastningskarakteristika antages at være:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

bestemmes koefficienterne a, b og c ved hjælp af den polynomielle regressionsmetode.

5.3.6.3.2.3. Prøvestanden indstilles på de koefficienter a, b og c, der er fundet i punkt 5.3.6.3.2.2.

5.3.6.3.3. Prøvestand med F* polygonal digitalindstilling

5.3.6.3.3.1. Hvis der er tale om en prøvestand med F* polygonal digitalindstilling, hvor en CPU er integreret i systemet, indgives F* direkte, og Δti, Ff og Fpau måles automatisk og beregnes til indstilling af målværdien for køremodstandskraften F* = f*0 + f*2v2 på prøvestanden.

5.3.6.3.3.2. I dette tilfælde indgives flere punkter direkte digitalt successivt ved hjælp af datasættet F*j og vj, friløbet udføres og friløbstiden Δti måles. Ved automatisk beregning i følgende rækkefølge i den indbyggede CPU indstilles Fpau automatisk i hukommelsen ved intervaller for motorcykelhastighed på 0,1 km/h, og efter at friløbsprøvningen er gentaget flere gange, udregnes indstillingen af køremodstanden:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

5.3.6.3.4. Prøvestand med f*0, f*2 koefficient digitalindstilling

5.3.6.3.4.1. Hvis der er tale om en prøvestand med f*0, f*2 koefficient digitalindstilling, hvor en CPU er indbygget i systemet, indstilles målværdien for køremodstandskraften F* = f*0 + f*2v2 automatisk på prøvestanden.

5.3.6.3.4.2. I dette tilfælde indgives koefficienterne f*0og f*2 direkte digitalt; friløb foretages, og friløbstiden Δti måles. Beregningen foretages automatisk i følgende rækkefølge af den indbyggede CPU, og Fpau indstilles automatisk digitalt i hukommelsen ved intervaller for motorcykelhastighed på 0,06 km/h for at afslutte indstilling af køremodstandsindstillingen:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

5.3.7. Kontrol af prøvestand

5.3.7.1. Umiddelbart efter den første indstilling måles den friløbstid ΔtE, der svarer til referencehastigheden (v0), på prøvestanden i henhold til den samme procedure som i 5.1.9.1 til 5.1.9.4.

Målingen skal foretages mindst tre gange, og den gennemsnitlige friløbstid ΔtE beregnes på grundlag af resultaterne.

5.3.7.2. Den indstillede køremodstandskraft ved referencehastigheden FE(v0) på prøvestanden beregnes ved følgende ligning:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

FE= den indstillede køremodstandskraft på prøvestanden

ΔtE= gennemsnitlig friløbstid på prøvestanden

5.3.7.3. Indstillingsfejl, ε, beregnes således:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

5.3.7.4. Prøvestanden justeres, hvis indstillingsfejl ikke opfylder følgende kriterier:

ε <= 2 % for v0 >= 50 km/h

ε <= 3 % for 30 km/h <= v0 < 50 km/h

ε <= 10 % for v0 < 30 km/h

5.3.7.5. Fremgangsmεden i punkt 5.3.7.1 til 5.3.7.3 gentages, indtil indstillingsfejl opfylder kriterierne.

5.4. Indstilling af prψvestand ved hjζlp af kψremodstandstabellen

Prψvestanden kan indstilles ved anvendelse af kψremodstandstabellen i stedet for den kψremodstandskraft, der er fundet ved hjζlp af frilψbsmetoden. Med denne tabelmetode indstilles prψvestanden med referencemassen, uanset sζrlige karakteristika ved motorcyklen.

Den ζkvivalente svinghjulsmasse mfi er den ζkvivalente svingmasse mi, som specificeret i tabel 3. Prψvestanden indstilles med forhjulets rullemodstand "a" og koefficienten for aerodynamik luftmodstand "b", som specificeret i tabel 3.

Tabel 3((Hvis et kψretψjs maksimale hastighed, som angivet af fabrikanten, er under 130 km/h, og hvis denne hastighed ikke kan opnεs pε prψvestanden med de prψvestandsindstillinger, der er fastsat i tabel 3, justeres koefficienten b, sεledes at man nεr den maksimale hastighed.)) Ζkvivalent svingmasse

>TABELPOSITION>

5.4.1. Indstilling af køremodstandskraften på prøvestanden ved hjælp af køremodstandstabellen

Køremodstandskraften på prøvestanden FE bestemmes ved hjælp af følgende ligning:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

FT= køremodstandskraften fra køremodstandstabellen, i newton

A= forhjulets rullemodstandskraft, i newton

B= koefficienten for aerodynamisk luftmodstand i newton/timer kvadreret pr. kvadratkilometer [N/(km/h)2]

v= specificeret hastighed, i km/h

Målværdien for køremodstandskraften F* er lig med køremodstandskraften fra køremodstandstabellen FT, fordi det ikke er nødvendigt at korrigere for standardluftforhold.

5.4.2. Den specificerede hastighed for prøvestanden

Køremodstandene på prøvestanden skal kontrolleres ved den specificerede hastighed v. Der bør kontrolleres mindst fire hastigheder, herunder referencehastigheden (-hastighederne). Området for specificerede hastighedspunkter (intervallet mellem maksimum- og minimumspunkterne) skal være en udvidelse af referencehastigheden eller referencehastighedsområdet, hvis der er mere end én referencehastighed, både opad og nedad med mindst Δv, som defineret i 5.1.6. De specificerede hastighedspunkter, herunder referencehastighedspunktet (-punkterne), må højst være 20 km/h fra hinanden, og intervallet mellem de specificerede hastigheder bør være det samme.

5.4.3. Kontrol af prøvestand

5.4.3.1. Umiddelbart efter den første indstilling måles friløbstiden svarende til den specificerede hastighed på prøvestanden. Motorcyklen bør ikke monteres på prøvestanden under målingen af friløbstiden. Når prøvestandens hastighed er højere end den maksimale hastighed i kørecyklussen, startes målingen af friløbstiden.

Målingen skal foretages mindst tre gange, og den gennemsnitlige friløbstid ΔtE beregnes på grundlag af resultaterne.

5.4.3.2. Den indstillede køremodstandskraft FE(vj) ved den specificerede hastighed på prøvestanden beregnes ved følgende ligning:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

5.4.3.3. Indstillingsfejl ved den specificerede hastighed, ε, beregnes således:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

5.4.3.4. Prøvestanden justeres, hvis indstillingsfejl ikke opfylder følgende kriterier:

ε <= 2 % for v >= 50 km/h

ε <= 3 % for 30 km/h <= v < 50 km/h

ε <= 10 % for v < 30 km/h

Fremgangsmεden i punkt 5.4.3.1 til 5.4.3.3 gentages, indtil indstillingsfejl opfylder kriterierne.

5.5. Forberedelse af den to- eller trehjulede motorcykel

5.5.1. Fψr afprψvningen skal kψretψjet vζre anbragt i et rum med en relativ konstant temperatur pε mellem 20 og 30 °C. Denne temperaturtilpasning skal vare sε lζnge, at motoroliens og eventuel kψlevζskes temperatur ikke afviger mere en ± 2 °K fra rumtemperaturen.

5.5.2. Dζktrykket skal vζre det af fabrikanten angivne for udfψrelse af den indledende vejprψve til indstilling af bremsen. Er rullernes diameter under 500 mm, kan dζktrykket dog ψges med 30 til 50 %.

5.5.3. Belastningen af det drivende hjul skal vζre den samme, som nεr den to- eller trehjulede motorcykel benyttes til normal kψrsel med en fψrer, som vejer 75 kg.

5.6. Indstilling af analyseapparaturet

5.6.1. Kalibrering af analyseapparaterne

Ved hjζlp af flowmeteret og reguleringshanen pε hver flaske sendes en til apparatets funktion passende mζngde gas ved et passende tryk ind i analyseapparatet. Apparatet indstilles sεledes, at det stabiliserer sig pε den vζrdi, der er anfψrt pε flasken med kalibreringsgas. Med udgangspunkt i denne indstilling, der foretages med gassen med den stψrste koncentration, optegnes kurven over apparatafvigelsen som funktion af koncentrationen af de forskellige kalibreringsgasser, som anvendes. Til flammeioniseringsdetektoren, som skal kalibreres regelmζssigt og mindst en gang om mεneden, skal anvendes en blanding af luft og propan (eller hexan) med nominel kulbrintekoncentration svarende til 50 % og 90 % af fuld skalavisning. Til ikke-dispers infrarψd absorptionsanalysator, som skal kalibreres med samme intervaller, anvendes kvζlstof blandet med henholdsvis CO og CO2 i nominelle koncentrationer svarende til 10 %, 40 %, 60 %, 85 % og 90 % af fuld skalavisning. Til kalibrering af kemiluminiscensudstyret til NOx-analyse skal anvendes blandinger af kvζlstofoxid (N2O) i kvζlstof i nominelle koncentrationer svarende til 50 % og 90 % af fuld skalavisning. Til kontrolkalibrering, der skal foretages fψr hver prψverζkke, skal til alle tre typer analyseapparater anvendes gasser med koncentration svarende til 80 % af fuld skala. Der kan anvendes en fortyndingsanordning, der fortynder kalibreringsgassen fra 100 % til den ψnskede koncentration.

6. FREMGANGSMΕDE VED PRΨVNING I PRΨVESTAND

6.1. Sζrlige bestemmelser for gennemfψrelsen af kψrecyklus

6.1.1. Temperaturen i det lokale, hvor prψvestanden er opstillet, skal under hele prψvningen vζre mellem 20 og 30 °C, og sε nζr som muligt ved temperaturen i det rum, hvor klargψring af kψretψjet fandt sted.

6.1.2. Den to- eller trehjulede motorcykel skal under prψvningen stε nζsten vandret for at undgε en unormal brζndstoffordeling.

6.1.3. Under hele prψvningen skal en kψleblζser med variabel styrke vζre placeret foran motorcyklen, sεledes at kψleluft rettes mod motorcyklen pε en mεde, som simulerer faktiske driftsbetingelser. Blζseren skal have en sεdan styrke, at luftens lineζre hastighed ved blζserafgangspunktet i driftsomrεdet 10 - 50 km/h ligger inden for ± 5 km/h af den tilsvarende rullehastighed. I driftsomrεdet over 50 km/h skal luftens lineζre hastighed ligge inden for ± 10 %. Nεr rullens hastighed er under 10 km/h, kan lufthastigheden vζre nul.

Ovennζvnte lufthastighed bestemmes som gennemsnitsvζrdien for ni mεlepunkter, som er placeret i midten af hver af de rektangler, der deler hele blζserens afgangsεbning i ni omrεder (idet bεde den horisontale og den vertikale side af blζserens afgangsεbning inddeles i tre lige store dele). Vζrdien i hvert af disse ni punkter skal ligge inden for 10 % af punkternes gennemsnitsvζrdi.

Blζserens afgangsεbning skal have et tvζrsnitsareal pε mindst 0,4 m2, og dens underkant skal vζre mellem 5 og 20 cm over jorden. Blζserens afgangsεbning skal vζre vinkelret pε motorcyklens lζngdeakse og skal vζre placeret mellem 30 og 45 cm foran dens forhjul Den anordning, der anvendes til at mεle luftens lineζre hastighed, skal vζre placeret mellem 0 og 20 cm fra luftens afgangsεbning.

6.1.4. Under prψvningen optegnes en kurve, som viser hastigheden som funktion af tiden, sεledes at gyldigheden af de gennemfψrte cyklusser kan bedψmmes.

6.1.5. Temperaturen af kψlevand og olie i krumtaphus kan registreres.

6.2. Start af motoren

6.2.1. Efter de indledende operationer pε gasprψveudtagnings-, fortyndings-, analyse- og mεleapparaturet (se punkt 7.1) startes motoren ved brug af de anordninger, som forefindes dertil: choker, startanordning osv., idet fabrikantens anvisninger fψlges.

6.2.2. Den fψrste kψrecyklus begynder samtidig med, at indsamlingen af gasprψver og mεlingen af pumpens omdrejninger begynder.

6.3. Brug af manuel choker

Chokeren skal sζttes ud af funktion hurtigst muligt, og i princippet fψr accelerationen fra 0 til 50 km/h. Overholdes dette ikke, skal tidspunktet for chokerfunktionens ophψr angives. Chokeren skal vζre indstillet efter fabrikantens anvisninger.

6.4. Tomgang

6.4.1. Manuel gearkasse

6.4.1.1. I tomgangsfaserne skal koblingen vζre tilkoblet og gearet stε i frigear.

6.4.1.2. For at tillade normal acceleration indrykkes knallertens 1. gear, og der kobles ud i 5 sekunder, fψr accelerationsfasen, som fψlger efter den pεgζldende tomgangsperiode, pεbegyndes.

6.4.1.3. Den fψrste tomgangsperiode ved begyndelsen af cyklussen bestεr af 5 sekunders tomgang med gearkassen i frigear og koblingen indkoblet, samt 5 sekunder med 1. gear indrykket og koblingen udkoblet.

6.4.1.4. De mellemliggende tomgangsperioder i hver cyklus skal bestε af 16 sekunder i frigear og 5 sekunder i 1. gear med koblingen udkoblet.

6.4.1.5. Den sidste tomgangsperiode i cyklussen skal have en varighed pε 7 sekunder i frigear med koblingen indkoblet.

6.4.2. Halvautomatisk gearkasse

Fabrikantens anvisninger for bykψrsel fψlges. Findes sεdanne ikke, fψlges forskrifterne for manuel gearkasse.

6.4.3. Automatisk gearkasse

Gearvζlgeren betjenes ikke under afprψvningen, medmindre dette krζves efter fabrikantens anvisninger. I sε fald fψlges forskrifterne for manuel gearkasse.

6.5. Acceleration

6.5.1. Accelerationen skal vζre sε konstant som muligt, sε lζnge denne kψremεde varer.

6.5.2. Hvis den to- eller trehjulede motorcykel ikke er i stand til at gennemfψre accelerationsfaserne inden for de foreskrevne perioder, skal der gives fuld gas, indtil man nεr den hastighed, som foreskrives for den pεgζldende cyklus, hvorefter cyklussen fortsζttes pε normal mεde.

6.6. Retardation

6.6.1. Alle retardationer foretages ved, at der lukkes fuldstζndigt for gassen, mens koblingen forbliver indkoblet. Ved 10 km/h frakobles motoren.

6.6.2. Sker retardationen langsommere end foreskrevet for den pεgζldende kψremεde, benyttes kψretψjets bremser, for at den foreskrevne cyklus kan overholdes.

6.6.3. Sker retardationen hurtigere end foreskrevet for den pεgζldende kψremεde, tilvejebringes overensstemmelse med den teoretiske cyklus ved at indlζgge en periode med konstant hastighed eller tomgang i tilslutning til det fψlgende prψveafsnit med konstant hastighed eller tomgang. I sε fald gζlder punkt 2.4.3 ikke.

6.6.4. Ved afslutningen af retardationsperioden (standsning af kψretψjet pε rullen) sζttes gearskiftet i frigear, og koblingen indkobles.

6.7. Konstant hastighed

6.7.1. Pumpende eller manglende gasgivning skal undgεs ved overgangen fra acceleration til den efterfψlgende fase med konstant hastighed.

6.7.2. I perioderne med konstant fart skal speederen fastholdes i en bestemt stilling.

7. FREMGANGSMΕDE VED PRΨVEUDTAGNING, ANALYSE OG RUMFANGSMΕLING AF DE EMITTEREDE GASSER

7.1. Operationer som skal udfψres fψr start af den to- eller trehjulede motorcykel

7.1.1. Sζkkene Sa og Sb til indsamling af kalibreringsprψver tψmmes og lukkes.

7.1.2. Den roterende fortrζngningspumpe P1 startes, men omdrejningstζlleren tilsluttes ikke.

7.1.3. Pumperne P2 og P3 til prψveudtagning startes, idet trevejshanerne stilles sεledes, at gasserne ledes til atmosfζren; gennemstrψmningen reguleres ved hjζlp af ventilerne V2 og V3.

7.1.4. Registreringsanordningerne for temperaturen T og for tryk g1 og g2 startes.

7.1.5. Omdrejningstζlleren CT samt rullens omdrejningstζller nulstilles.

7.2. Pεbegyndelse af prψveudtagning og rumfangsmεling

7.2.1. Operationerne i punkt 7.2.2 til 7.2.5 udfψres samtidigt.

7.2.2. Trevejshanerne stilles om, sεledes at gasprψverne fra sonderne S2 og S3 konstant opsamles i sζkkene Sa og Sb i stedet for at ledes til atmosfζren.

7.2.3. Prψvens begyndelsestidspunkt anfψres pε kurvebladene for de analoge skrivere, der er tilsluttet detektorerne for temperatur T og for differenstryk g1 og g2.

7.2.4. Den tζller, der registrerer det samlede antal omdrejninger for pumpen P1, startes.

7.2.5. Kψleluftblζseren, der er omhandlet i punkt 6.1.3, og som retter en luftstrψm mod den to- eller trehjulede motorcykel, startes.

7.3. Afslutning af prψveudtagning og rumfangsmεling

7.3.1. Ved afslutningen af kψrecyklussen udfψres operationerne i punkt 7.3.2 til 7.3.5 samtidigt.

7.3.2. Trevejshanerne stilles om, sε sζkkene Sa og Sb lukkes, og prψverne, som af pumperne P2 og P3 indsuges fra sonderne S2 og S3, ledes til atmosfζren.

7.3.3. Prψvens afslutning markeres pε kurvebladene for skriverne (punkt 7.2.3).

7.3.4. Omdrejningstζlleren CT for pumpen P1 standses.

7.3.5. Kψleluftblζseren, der er omhandlet i punkt 6.1.3, og som retter en luftstrψm mod den to- eller trehjulede motorcykel, standses.

7.4. Analyse

7.4.1. Analysen af gassen i sζkken pεbegyndes hurtigst muligt, og ikke senere end 20 minutter efter kψrecyklussens afslutning.

7.4.2. Fψr analyse af hver prψve skal det analyseomrεde, som skal anvendes til det pεgζldende forurenende stof, nulstilles med den korrekte kalibreringsgas.

7.4.3. Analysatorerne indstilles derefter i henhold til kalibreringskurverne ved hjζlp af kalibreringsgasser med en nominel koncentration pε 70 til 100 % af mεleomrεdet.

7.2.4. Derefter kontrolleres analysatorernes nulstilling igen. Hvis aflζsningen afviger mere end 2 % af mεleomrεdet fra den, der blev indstillet pε i punkt 7.4.2, gentages proceduren.

7.4.5. Derefter analyseres prψverne.

7.4.6. Efter analysen gentages kontrollen af nulpunkt og kalibreringspunkter med brug af de samme gasser. Afviger resultaterne af disse gentagelser hψjst 2 % fra resultaterne i punkt 7.4.3, anses analysen for acceptabel.

7.4.7. I alle punkter i dette afsnit skal flowhastighed og tryk af de forskellige gasser vζre den samme som er anvendt ved kalibrering af analysatorerne.

7.4.8. Vζrdien for koncentrationen af hvert af de mεlte forurenende stoffer i gasserne er den vζrdi, der aflζses efter stabilisering af mεleapparaturet.

7.5. Mεling af tilbagelagt afstand

Den faktisk tilbagelagte afstand S beregnes ved at gange det omdrejningstal, der aflζses pε omdrejningstζlleren (punkt 4.1.1), med rullens omkreds. Distancen udtrykkes i km.

8. BESTEMMELSE AF DEN EMITTEREDE MΖNGDE FORURENENDE LUFTARTER

8.1. Massen af kulilte, der emitteres under prψvningen, bestemmes ved hjζlp af formlen:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

8.1.1. COM er mængden af kulilte, der er emitteret under prøvningen, i g/km

8.1.2. S er den tilbagelagte afstand defineret i punkt 7.5

8.1.3. dCO er massefylden af kulilte ved 0 °C og 101,33 kPa, (= 1,250 kg/m3)

8.1.4. COc er den volumetriske koncentration i ppm af kulilte i den fortyndede gas, korrigeret for indholdet af forurenende stoffer i fortyndingsluften:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

8.1.4.1. COe er kuliltekoncentrationen i ppm i prøven af fortyndet gas opsamlet i sæk Sb

8.1.4.2. COd er kuliltekoncentrationen i ppm i prøven af fortyndingsluft opsamlet i sækken Sa

8.1.4.3. DF er den koefficient, som er defineret i punkt 8.4

8.1.5. V er det totale volumen, udtrykt i m3/prøvning, af den fortyndede gas, henført til standardbetingelserne 0 °C (273 °K) og 101,33 kPa:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

8.1.5.1. Vo er det af pumpen P1 transporterede gasvolumen pr. omdrejning, udtrykt i m3/omdr. Dette volumen afhænger af trykforskellen mellem pumpens suge- og trykside

8.1.5.2. N er det antal omdrejninger, pumpen P1 har gennemført i hvert afsnit af kørecyklussen

8.1.5.3. Pa er atmosfæretrykket i kPa

8.1.5.4. Pi er gennemsnitsværdien af undertrykket i indgangstværsnittet af pumpen P1 i kPa

8.1.5.5. Tp er temperaturen af den fortyndede gas, målt i indgangstværsnittet af pumpen P1, under gennemførelsen af de fire prøvecyklusser

8.2. Massen af uforbrændte kulbrinter, der emitteres fra den to- eller trehjulede motorcykels udstødning under prøvningen, beregnes således:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

8.2.1. HCM er massen af kulbrinter, der er emitteret under prøvningen, i g/km

8.2.2. S er den tilbagelagte afstand defineret i punkt 7.5

8.2.3. dHC er massefylden af kulbrinter ved 0 °C og 101,33 kPa (ved et middelforhold kul/brint på 1: 1,85) (= 0,619 kg/m3)

8.2.4. HCc er koncentrationen af de fortyndede gasser udtrykt som ppm kulstofækvivalent (f.eks. propankoncentrationen ganget med 3), korrigeret for fortyndingsluft:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

8.2.4.1. HCe er kulbrintekoncentrationen i prøven af fortyndet gas opsamlet i sæk Sb, udtrykt som ppm kulstofækvivalent

8.2.4.2. HCd er kulbrintekoncentrationen i prøven af fortyndingsluft opsamlet i sæk Sa, udtrykt som ppm kulstofækvivalent

8.2.4.3. DF er den koefficient, som er defineret i punkt 8.4

8.2.5. V er det totale volumen (se punkt 8.1.5).

8.3. Massen af kvælstofoxider, der emitteres fra den to- eller trehjulede motorcykels udstødning under prøvningen, beregnes ved hjælp af formlen:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

8.3.1. NOxM er mængden af kvælstofoxider, der er emitteret under prøvningen, i g/km

8.3.2. S er den tilbagelagte afstand defineret i punkt 7.5

8.3.3. dNO2 er massefylden af kvælstofoxider i udstødningsgassen, beregnet som kvælstofdioxidækvivalent, ved 0 °C og 101,33 kPa (= 2,05 kg/m3)

8.3.4. NOxc er koncentrationen i ppm af kvælstofoxid i den fortyndede gas, korrigeret for fortyndingsluft:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

8.3.4.1. NOxe er koncentrationen i ppm af kvælstofoxider i prøven af fortyndet gas opsamlet i sæk Sa

8.3.4.2. NOxd er koncentrationen i ppm af kvælstofoxider i prøven af fortyndingsluft opsamlet i sæk Sb

8.3.4.3. DF er den koefficient, der er defineret i punkt 8.4

8.3.5. Kh er korrektionsfaktoren for luftfugtighed:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

8.3.5.1. H er den absolutte fugtighed i g vand pr. kg tør luft

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

8.3.5.1.1. U er fugtighedsprocenten

8.3.5.1.2. Pd er mættet vanddampstryk ved prøvningstemperaturen, i kPa

8.3.5.1.3. Pa er atmosfæretrykket i kPa

8.4. DF er følgende koefficient:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

8.4.1. CO, CO2 og HC er koncentrationerne af kulilte, kultveilte og kulbrinter i prøven af fortyndet gas i sæk Sa udtrykt i procent.

(1) Tillægsmasserne kan eventuelt erstattes af elektronisk udstyr, hvis det godtgøres, at det giver samme resultater.

Undertillæg 1a

INDDELING AF PRØVECYKLUSSERNE VED TYPE 1-PRØVEN

Den elementære prøvecyklus for kørsel i byområder på prøvestand

(Se tillæg 1, punkt 2.1)

Motorprøvecyklus under den elementære prøvecyklus ved type 1-prøven

(Se tillæg 1, undertillæg 1)

Prøvecyklus for kørsel uden for bymæssig bebyggelse prøvestand

>TABELPOSITION>

Prøvecyklus for kørsel uden for bymæssig bebyggelse ved type 1-prøve

(Jf. punkt 3 i tillæg 1 til bilag III til direktiv 91/441/EØF(1))

(1) EFT L 242 af 30.8.1991, s. 1."

BILAG II

>PIC FILE= "L_2003211DA.004802.TIF">