32003D0791

2003/791/EF: Kommissions beslutning af 5. juni 2002 om Tysklands statsstøtte til Eisenguss Torgelow GmbH (EØS-relevant tekst.) (meddelt under nummer K(2002) 2008)

EU-Tidende nr. L 300 af 18/11/2003 s. 0054 - 0061


Kommissions beslutning

af 5. juni 2002

om Tysklands statsstøtte til Eisenguss Torgelow GmbH

(meddelt under nummer K(2002) 2008)

(Kun den tyske tekst udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2003/791/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(1) og under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1) Ved telefax af 29. december 1999 anmeldte Tyskland over for Kommissionen, at den havde ydet finansiel støtte til Eisenguss Torgelow GmbH (i det følgende benævnt "EGT"), der er beliggende i Torgelow i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, som af Kommissionen den 3. januar 2000 blev registreret som støtte NN 6/2000. Eftersom støtten på dette tidspunkt allerede var blevet ydet, blev den i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 3, registreret som ikke-anmeldt støtte. Ved brev af 31. januar og 26. maj 2000 og 15. juni, 16. juli og 13. september 2001 udbad Kommissionen sig supplerende oplysninger. Tyskland svarede ved brev af 23. marts, 24. maj, 4. juli og 1. og 5. september 2000 samt den 17. april og 10. og 28. august 2001.

(2) Ved brev af 5. november 2001 underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2. Sagen blev registreret under nr. C 77/2001. Tysklands kommentarer blev modtaget ved brev af 21. januar 2002.

(3) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte. Bemærkninger fra interesserede parter blev modtaget den 10. april 2002.

II. BESKRIVELSE

(4) EGT var efterfølgeren for det tidligere statsejede Gießerei Torgelow GmbH (i det følgende benævnt "GT"), der efter at være blevet privatiseret i 1993 måtte indgive konkursbegæring i 1997. Den 1. maj 2001 indgav også EGT konkursbegæring.

(5) EGT var aktiv inden for støberisektoren. Dets formål var at fremstille og bearbejde støberiprodukter. Virksomhedens primære produkter var dele til fremstilling af motorer, samt anlægs- og maskinkonstruktion.

(6) I 1999 havde EGT 87 ansatte og en omsætning på 5592000 DEM.

1. Privatiseringen

(7) GT blev privatiseret den 17. juni 1993 af Treuhandanstalt (THA) og solgt for 1 DEM til Helmut Schumann. I 1996 beskæftigede GT 80 medarbejdere og nåede en omsætning på 8771000 DEM. Den 1. september 1997 gik GT konkurs.

2. Omstruktureringen

(8) Det blev under konkursbehandlingen besluttet at videreføre driften for at finde nye investorer til virksomheden.

(9) Efter det af Tyskland oplyste afgav af 12 potentielle investorer kun én gruppe investorer et købstilbud. Den 6. april 1998 oprettede de nye investorer EGT med det formål at videreføre det tidligere GT's aktiviteter. Fra den 1. maj 1998 lejede EGT de til dette formål nødvendige anlæg. I august 1998 blev der indgået en købsaftale vedrørende aktiverne, der trådte i kraft i juni 1999. Prisen var 500000 DEM.

(10) De nye investorer var:

a) Neue Harzer Werke (NHW) med 20 %

b) Dieter Brunke med 20 %

c) Saparmet med 20 %

d) Allgemeine Industrie Beteiligungs- und Produktionsgesellschaft mbH (AIP), der helejes af Dierk Behrmann, med 20 % samt

e) Unitool GmbH, der helejes af hr. Lüpertz, med 20 %.

(11) Efter de foreliggende oplysninger eksisterede der mellem investorerne følgende relationer:

a) Hr. Brunke var direktør i NHW

b) Saparmet var holdingselskab af Metallwerke Harzgerode (MWH)

c) Dierk Behrmann var direktør i EGT, MWH og siden marts 1999 også i NHW. Derudover deltager han med 24 % i NHW og med 38 % i MWH.

(12) Både NHW og MWH var aktive inden for samme sektor som EGT. Efter de foreliggende oplysninger havde NHW, der i 1996 ligeledes blev omstruktureret(3), fra 1996 til 1998 mellem 173 og 176 ansatte og nåede en omsætning på mellem 13,4 og 20 mio. DEM. I september 2000 indgav NHW konkursbegæring. MWH havde i 1998 (1999) ca. 400 ansatte og nåede med en balance på 116 mio. DEM (144 mio. DEM) en omsætning på 112 mio. DEM (104 mio. DEM).

(13) Nedenfor følger nogle vigtige økonomiske nøgletal for perioden 1998 til 2001:

>TABELPOSITION>

(14) Den 1. maj 2001 indgav EGT konkursbegæring. Driften blev opretholdt under konkursbehandlingen, og aktiverne blev solgt til en ny investor, CHL Handels- und Projektierungsgesellschaft mbH (i det følgende benævnt CHL), som ifølge Tyskland på ingen måde står i forbindelse med det tidligere selskab. Efter Tysklands oplysninger var købsprisen det vigtigste salgskriterium, og CHL, der nu viderefører driften under navnet Eisengießerei Torgelow GmbH, afgav det bedste tilbud.

3. Omstruktureringen

(15) Omstruktureringsfasen blev indledt i 1998 og løb frem til 2000. Ifølge omstruktureringsplanen skulle EGT koncentrere sig om specifikke markedsnicher, såsom kundespecifikke støbeemner i små styktal. For at undgå, at virksomheden skulle blive afhængig af et enkelt segment eller en enkelt kunde, skulle maksimalt 30 % af EGT's omsætning ligge på et segment og maksimalt 20 % på en enkelt kunde. EGT skulle arbejde snævert sammen med sine nye investorer. Afsætningen i 2000 skulle forøges med 30 %. Ifølge de af Tyskland fremlagte oplysninger blev der for 2001 kalkuleret med en stigning på yderligere 100 %.

(16) Omstruktureringsomkostninger blev angivet som følger:

>TABELPOSITION>

4. Offentlige finansielle foranstaltninger til redning og omstrukturering

(17) Der blev ydet følgende offentlig finansiel støtte dels til redning af GT og dels til omstrukturering af EGT:

>TABELPOSITION>

5. Finansielle bidrag fra andre kilder

(18) Ifølge de første oplysninger fra Tyskland omfattede finansieringen af omstruktureringen følgende bidrag fra den støttemodtagende virksomhed og fra private kilder:

a) finansiering af købsprisen på 500000 DEM og aktionærlån på i alt 1500000 DEM

b) 20 % selvrisiko fra Deutsche Bank AG ( i det følgende benævnt "Deutsche Bank"), dvs. 940000 DEM for en kreditlinje på 2700000 DEM til 7,75 % p.a. og et ERP-lån ydet i juli 1999 (refinansieret gennem KfW, foranstaltning nr. 4) på 1955830 DEM til 3,75 % p.a.

c) et mellemfinansieringslån ydet i juli 1999 af Deutsche Bank, der skulle løbe frem til udbetalingen af den offentlige investeringspræmie på 485000 DEM (rente 7,75 % p.a.) med en løbetid frem til juni 2000

d) lån fra Deutsche Bank på 1600000 DEM, der blev ydet i august 2000 og refinansieret i august 2000 af KfW (foranstaltning nr. 10)

e) delvist afkald på løn fra arbejdstagerne mellem 1999 og 2000 på i alt 1550000 DEM

f) likviditet på 161000 DEM.

(19) De af Deutsche Bank i 1999 ydede finansielle bidrag var sikret for 80 %'s vedkommende af offentlige garantier (foranstaltning nr. 3) samt gennem sikkerhed fra den støttemodtagende virksomhed og investorerne, som f.eks. ejerpant i EGT (5 mio. DEM), en overdragelse af ejendomsret i maskiner, anlæg og varebeholdninger, transport af fordringer og personlig hæftelse.

6. Beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(20) I beslutningen om at indlede proceduren blev EGT også betragtet som modtager af den redningsstøtte, der oprindeligt blev ydet til Gießerei Torgelow under konkurs, eftersom formålet med disse foranstaltninger de facto var at muliggøre en nyetablering og efterfølgende omstrukturering af EGT.

(21) Derudover blev refinansieringen af et lån fra Deutsche Bank på 622085 DEM til 6 % p.a. via KfW (foranstaltning nr. 12) anset som støtte, eftersom denne foranstaltning blev ydet af en offentlig institution på betingelser, som en privat långiver sandsynligvis ikke ville have accepteret.

(22) Med hensyn til støttens forenelighed med fællesmarkedet rejste Kommissionen følgende spørgsmål:

a) om ikke hele gruppen af selskaber, EGT, NHW og MWH, som EGT blev indlemmet i, skal betragtes som modtager af støtten, da nogle af disse selskaber dels er forbundet med hinanden gennem den indflydelse, som forskellige investorer øver på dem, og dels gennem deres indbyrdes samarbejde. Derfor kunne støttemodtageren være en større virksomhed

b) om fire af de foranstaltninger, der tilsyneladende er blevet ydet inden for godkendte støtteordninger, dvs. refinansieringen af lån via KfW på 1955830 DEM (foranstaltning nr. 4) og 977915 DEM (foranstaltning nr. 10), investeringstilskud (GA-midler) på 3760000 DEM (foranstaltning nr. 5) og en investeringspræmie på 1660000 DEM (foranstaltning nr. 6) opfylder forudsætningerne i disse bestemmelser, idet det synes tvivlsomt, om den for ydelsen af investeringstilskuddene maksimalt tilladte støtteintensitet og de for en sammenlægning af støtte fastsatte øvre grænser er blevet overholdt

c) om støtten kun blev udbetalt til virksomheden for den periode, der var nødvendig til udarbejdelsen af omstruktureringsplanen, dvs. for perioden frem til ydelsen af omstruktureringsstøtten, idet redningsstøtten kun delvis var tilbagebetalt inden for 16 måneder efter dens udbetaling, dvs. 12 måneder efter omstruktureringens påbegyndelse

d) om støtten blev ydet til en kriseramt virksomhed, idet det er tvivlsomt, om EGT kan betragtes som eneste modtager af omstruktureringsstøtten

e) om omstruktureringsplanen er egnet til at kunne genoprette virksomhedens rentabilitet, idet

(i) der ifølge omstruktureringsplanen skal indledes et samarbejde med NHW, et af de investorselskaber, der konstant var kriseramt fra 1996 og frem til sin konkurs i 2000

(ii) der må sættes spørgsmålstegn ved, om strategien med en opdeling af ressourcerne på de forskellige segmenter i denne sektor blev gennemført inden for rammerne af omstruktureringen

(iii) det er tvivlsomt, om der lå realistiske antagelser til grund for planen

f) om støtten var begrænset til det for omstruktureringen nødvendige minimum, idet støttemodtagerens bidrag af egne midler eller ved finansiering udefra efter Kommissionens opfattelse kun var 2000000 DEM, dvs. 11,5 % af omstruktureringsomkostningerne.

(23) Kommissionen rejste derfor tvivl om, hvorvidt støtten er i overensstemmelse med kriterierne i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder(4) fra 1999.

III. KOMMENTARER FRA TYSKLAND

(24) Tyskland fremfører i sit svar på beslutningen om at indlede proceduren, at EGT opfylder kriterierne i Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april 1996 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder(5), idet EGT ikke besidder interesser i andre selskaber, og intet andet selskab eller ingen anden privatperson besidder mere end 25 % af kapitalen eller stemmerettighederne i EGT. Desuden fastholdes det, at EGT, NHG og MWH er selvstændige virksomheder med eget finansielt kredsløb, der ikke har samproduceret. Således androg f.eks. det indbyrdes leveringsforhold mellem EGT og MWH blot 12,1 % af EGT's samlede omsætning.

(25) Med hensyn til redningsstøtten understreger Tyskland, at de tildelte lån i mellemtiden er blevet fuldt tilbagebetalt, og at forsinkelsen var et resultat af, at disse lån skulle indfries på grundlag af provenuet ved salget af det tidligere selskab GT under konkurs.

(26) For så vidt angår refinansieringen af lånet fra Deutsche Bank på 622085 DEM til en rente af 6 % p.a. via KfW (foranstaltning nr. 12), beviser det forhold, at Deutsche Bank har overtaget denne forpligtelse, efter Tysklands opfattelse at Deutsche Bank havde vurderet risikoen for misligholdelse som rimelig, og at dette beløb som følge heraf kan betragtes som finansiering udefra.

(27) Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt omstruktureringsplanen var egnet til at genoprette EGT's rentabilitet, fastholdes det, at forholdet til NHW inden for planen var af underordnet betydning, og at kundemassen reelt bestod af ca. 9 primære kunder, hvis andele af EGT's omsætning i intet tilfælde oversteg 15 %. Videre fremføres det, at planen var baseret på en detaljeret kunde-/omsætningsplan, og at ordrebeholdningerne blev forøget mere og mere.

(28) Med hensyn til støttemodtagernes bidrag af egne midler eller ved finansiering udefra fremfører Tyskland følgende:

a) Investorernes egenkapitalbidrag udgøres af et kapitalindskud på 500000 DEM og lån på 2200000 DEM.

b) Et lån fra Deutsche Bank på 660000 DEM til 9,25 % p.a., som blev anvendt til midlertidig finansiering af et offentligt lån, som imidlertid ikke blev bevilget, skal betragtes som finansiering udefra.

c) Likviditeten udgør et bidrag fra støttemodtageren, idet det krævede beløb ganske vist ikke kan afdækkes af likviditeten, men er et beløb, som investorerne imidlertid ville skulle finansiere, hvis det ikke indtjenes via selskabet. Efter det af Tyskland oplyste var dette tilfældet for EGT's vedkommende, og derfor måtte investorerne forhøje kapitalen med 264000 DEM.

d) Den 20 %'s selvrisiko fra Deutsche Bank for en kreditlinje på 2700000 DEM til 7,75 % p.a. i rente er uafhængig af en offentlig simpel kaution og skal således betragtes som finansiering udefra, idet der for hele lånet allerede inden kautionsstillelsen blev stillet sikkerhed for virksomheden. Derudover fastholder Tyskland, at med en rentesats på 7,5 % er der ikke tale om en fast, men derimod en variabel rente, der blev forhøjet til 9,26 % frem til udgangen af 2000.

e) Den rente, der skal lægges til grund for beregningen af rentetilskuddet i lånet fra Deutsche Bank på 1956000 DEM, skulle ikke måles ud fra virksomhedens økonomiske situation før omstruktureringen, men derimod primært ud fra saneringsudsigterne.

(29) Endelig fremlagde Tyskland yderligere oplysninger med hensyn til anvendelsen af regler, der viser, at omstruktureringsomkostningerne på grund af større investeringer og F& U-foranstaltninger overstiger de oprindeligt ansatte omkostninger og reelt beløber sig til 18965000 DEM.

IV. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(30) Det nuværende Eisengießerei Torgelow GmbH fremsendte en bemærkning til støtten. Heri slår virksomheden fast, at den først erfarede om salget af aktiverne gennem den officielle bekendtgørelse om salget i "Frankfurter Allgemeine Zeitung" og i "Handelsblatt". Følgelig besluttede den efter at have gennemgået udbudsbetingelserne at afgive bud inden for rammerne af licitationsproceduren, som også andre udbydere deltog i.

V. VURDERING AF STØTTEN

(31) I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte under enhver tænkelig form, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

1. Statsstøtte

(32) EF-traktatens artikel 87, stk. 1, finder anvendelse på alle Tysklands finansielle foranstaltninger til fordel for den støttemodtagende virksomhed. Samtlige foranstaltninger giver en virksomhed økonomiske fordele, som den ikke ville have fået gennem private finansieringskilder. Disse foranstaltninger må derfor betragtes som støtte. Sådan støtte er i sit væsen egnet til at fordreje konkurrencevilkårene. Ud fra denne støttes kendetegn og det forhold, at handelen i den sektor, hvor den støttemodtagende virksomhed er aktiv, primært finder sted inden for fællesmarkedet, falder de ydede finansielle foranstaltninger ind under EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(33) For så vidt angår den støtte, der tilsyneladende er tildelt inden for rammerne af godkendte ordninger, konstaterer Kommissionen, at de pågældende ordninger i den foreliggende beslutning ikke længere kan vurderes. Derfor behøver Kommissionen ikke at tage stilling til, om EGT skal betragtes som en lille eller mellemstor virksomhed.

(34) Redningsstøtten på 500000 DEM (foranstaltning nr. 2) samt tilskuddet til omstrukturering på 2000000 DEM (foranstaltning nr. 11) udgør foranstaltninger, som en kriseramt virksomhed ikke ville have kunnet opnå på samme vilkår af private finansieringskilder. Derfor skal de i nærværende beslutning vurderes som ad hoc-støtte.

(35) Med hensyn til lånet på 6 % p.a. fra Deutsche Bank på 1600000 DEM må det konstateres, at dette blev refinansieret fuldt ud af KfW, som derudover bar 50 % af misligholdelsesrisikoen. Indtil 978000 DEM (foranstaltning nr. 10) er refinansieringen dækket af en godkendt støtteordning og skal derfor ikke vurderes i denne beslutning.

(36) Restbeløbet på 622085 DEM (foranstaltning nr. 12) fra ovennævnte lån var ikke dækket af nogen ordning overhovedet. Derfor skal den 50 %'s misligholdelsesrisiko på 311042 DEM for den del af refinansieringen, der ligger uden for ordningen, betragtes som ad hoc-støtte, idet EGT på tidspunktet for tildelingen af denne foranstaltning var en kriseramt virksomhed og ikke ville have modtaget en sådan støtte af private finansieringskilder.

(37) Derudover mener Kommissionen - i modsætning til den af Tyskland i svaret på beslutningen om at indlede proceduren fremførte opfattelse - at EGT heller ikke ville have fået et sådant lån fra Deutsche Bank til en rente på 6 % uden offentlig refinansiering. Deutsche Banks beslutning om at yde lånet til en rente på 6 % kan ikke anses for at være en uhildet vurdering af risikoen, hvor den offentlige refinansiering ikke har spillet ind. Tværtimod: Hvis man, som også Tyskland gør det, vurderer Deutsche Banks bidrag som en del af en samlet strategi, når man frem til den konklusion, at renten på 6 % reelt skyldes den offentlige refinansiering af lånet. Derfor må forskellen mellem de faktiske omkostninger og omkostningerne efter markedsorienterede renter vurderes som ad hoc-støtte. Eftersom det ikke på daværende tidspunkt var muligt at foretage en sammenligning af disse betingelser med de faktiske daværende markedsbetingelser, anvendes i henhold til Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten(6) Kommissionens referencesats plus 4 % som reference. I 2000, på tidspunktet for tildeling af lånet, udgjorde referencesatsen 5,7 %, hvor der som basis for en sammenligning med markedsvilkårene fremkommer en sats på 9,7 %. I konsekvens heraf anser Kommissionen det af forskellen mellem begge rentesatser, dvs. en årlig rente på 3,7 %, fremkomne beløb på 622085 DEM ligeledes som ad hoc-støtte til omstruktureringen.

(38) Kommissionen konstaterer endvidere, at Tyskland har undladt at efterkomme sin forpligtelse i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3. I formel henseende drejer det sig derfor om uretmæssigt tildelt støtte. Støtten kunne imidlertid erklæres for forenelig med fællesmarkedet, såfremt forudsætningerne i de i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, indeholdte undtagelsesbestemmelser er opfyldt.

2. Undtagelsesbestemmelser fra EF-traktatens artikel 87, stk. 3

(39) Foranstaltninger, der er omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, men som ikke er eksisterende støtte, er normalt ikke forenelige med fællesmarkedet, medmindre undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 eller 3, finder anvendelse herpå. Tyskland har ikke gjort gældende, at støtten opfylder forudsætningerne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2, og af sagens foreliggende omstændigheder fremgår det, at denne bestemmelse ikke er anvendelig her. Den foreliggende støtte skal derfor vurderes på grundlag af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, i henhold til hvilken Kommissionen kan godkende støtte under visse, nøje fastlagte forhold. Undtagelserne efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), d) og e) blev ikke gjort gældende i dette tilfælde og er heller ikke relevante. Efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), kan Kommissionen tillade statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse. Delstaten Mecklenburg-Vorpommern falder ind under denne bestemmelse. I dette tilfælde havde støtten primært til formål at støtte en bestemt erhvervssektor og ikke en regions økonomiske udvikling. Omstruktureringsstøtten i henhold til den fremlagte omstruktureringsplan skal således vurderes på grundlag af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og ikke EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a).

(40) Kommissionen har i sine rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder af 1999 (i det følgende benævnt "rammebestemmelser") fastlagt forudsætningerne for en positiv udøvelse af sin skønsbeføjelse i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). I henhold til punkt 7.5 i rammebestemmelserne af 1999 undersøger Kommissionen, om ikke-anmeldt støtte er i overensstemmelse med fællesmarkedet på grundlag af nærværende rammebestemmelser, hvis hele støtten eller en del af støtten er blevet ydet efter offentliggørelsen af dem i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Ganske vist blev omstruktureringsplanen for EGT allerede udarbejdet i 1998, men nogle af de her undersøgte støtteforanstaltninger blev imidlertid først ydet i 1999 eller endnu senere. Følgelig skal rammebestemmelserne lægges til grund for undersøgelsen.

a) Redningsstøtte

(41) På spørgsmålet om, hvorvidt fristerne for tilbagebetalingen af redningsstøtten (foranstaltning nr. 2) er blevet overskredet, tager Kommissionen Tysklands bemærkning i svaret på beslutningen om at indlede proceduren om, at redningsstøtten i mellemtiden er blevet tilbagebetalt fuld ud, til efterretning, og at forsinkelsen med tilbagebetalingen skyldtes, at denne blev udredt af provenuet ved salget af det tidligere selskab GT under konkurs. I overensstemmelse med tidligere lignende tilfælde(7) betragter Kommissionen forudsætningerne for godkendelse af redningsstøtte for at være opfyldt.

b) Omstruktureringsstøtte

(42) For det første konstaterer Kommissionen, at det for vurderingen af omstruktureringsstøtten i medfør af rammebestemmelserne afgørende tidspunkt er det tidspunkt, hvor omstruktureringsplanen blev opstillet.

(43) Foranstaltning nr. 11 samt den simple kaution på 50 % og rentetilskuddet i forbindelse med foranstaltning nr. 12 skal vurderes som ad hoc-støtte til omstruktureringen.

(44) Kommissionen gav desuden i sin beslutning om at indlede proceduren udtryk for tvivl om, hvorvidt følgende af de i rammebestemmelserne anførte forudsætninger for godkendelse af omstruktureringsstøtte er opfyldt:

1. Virksomheden skal være støtteberettiget

(45) Under hensyntagen til de nu foreliggende oplysninger om, at EGT ikke var en del af en større økonomisk enhed, er Kommissionen af den opfattelse, at dens tvivl om, hvorvidt EGT kan betragtes som en kriseramt virksomhed, er blevet ryddet af vejen.

2. Genoprettelse af virksomhedens rentabilitet

(46) Med hensyn til Kommissionens tvivl om, hvorvidt omstruktureringsplanen var egnet til at genoprette EGT's rentabilitet, tager Kommissionen Tysklands meddelelse til efterretning om, at kundebasen blev udvidet til at omfatte flere kunder, og at relationerne med NHW var af underordnet betydning.

(47) Imidlertid kunne påstanden om, at planen var baseret på en detaljeret kunde-/omsætningsplan, ikke bortvejre den væsentligste tvivl om, hvorvidt planen havde rod i realistiske antagelser. Kommissionen er fortsat af den formening, at den beregnede stigning i afsætningen og overskuddet, som ikke modsvares af de i markedsanalysen angivne sektordata, er urealistisk. Ifølge Tyskland regnes der for 2000 med en afsætningsstigning i EGT på 30 % og for 2001 på yderligere 100 %. De i markedsanalysen indeholdte data viser, at i støberisektoren i almindelighed og i delsegmentet for motor- og drivelementer i særdeleshed er specielt salget vigende. Selv om dette punkt også blev nævnt i beslutningen om at indlede proceduren, gøres der i de af Tyskland fremsendte oplysninger ikke rede for, hvorfor EGT's afsætning skulle blive forbedret i modsætning til den prognosticerede udvikling både på markedet og på det delsegment, hvor EGT er aktiv. Desuden må det konstateres, at personaleomkostningerne pr. medarbejder ifølge de fremsendte oplysninger er steget. Også dette risikerer at bringe planens gennemførelse yderligere i fare. Derfor er Kommissionen fortsat af den opfattelse, at planen ikke er egnet til at genoprette virksomhedens rentabilitet. Denne konklusion understøttes af, at virksomheden i 2001 måtte indgive konkursbegæring.

3. Støtten begrænses til et minimum

(48) I henhold til rammebestemmelserne skal støttemodtageren selv yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanen af egne midler eller ved finansiering udefra på markedsvilkår.

(49) Omstruktureringsomkostningerne andrager 18965000 DEM.

(50) Kommissionen konstaterer, at støttemodtagerens bidrag af egne midler eller ved finansiering udefra ifølge de seneste af Tyskland fremsendte oplysninger beløb sig til 3900000 DEM og er sammensat på følgende måde:

>TABELPOSITION>

Bemærk:

Talangivelserne er rundet op og er ikke aritmetisk korrekte.

(51) For så vidt angår de øvrige beløb, som ifølge Tyskland ligeledes skulle betragtes som bidrag fra den støttemodtagende virksomhed af egne midler eller ved finansiering udefra, bekræfter Kommissionen sine tilkendegivelser i sin beslutning om at indlede proceduren og er fortsat af den opfattelse, at disse ikke kan betragtes som den støttemodtagende virksomheds bidrag.

(52) Men under hensyntagen til det forhold, at den støttemodtagende virksomheds bidrag af egne midler eller ved finansiering udefra i henhold til de seneste oplysninger ligger markant over det, der er anført i den foreløbige vurdering, kommer Kommissionen frem til den konklusion, at dens oprindelige tvivl om, hvorvidt den støttemodtagende virksomhed yder et betydeligt bidrag til omstruktureringen, er bortvejret.

VI. KONKLUSIONER

(53) Kommissionen konstaterer, at Tyskland har ydet støtte i strid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Kommissionen kommer på grundlag af denne vurdering desuden til den konklusion, at ad hoc-omstruktureringsstøtten er uforenelig med fællesmarkedet, eftersom den ikke opfylder forudsætningerne i rammebestemmelserne -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den støtte, som Tyskland har ydet til Eisenguss Torgelow GmbH, Torgelow, Mecklenburg-Vorpommern, i form af et tilskud på 2000000 DEM (1022583 EUR), overtagelsen af en selvrisiko via Kreditanstalt für Wiederaufbau på 311042 DEM (159033 EUR) for Deutsche Bank AG's lån på 622085 DEM (318067 EUR) samt i form af rentetilskud på 3,7 % for samme lån, er uforenelig med fællesmarkedet.

Artikel 2

1. Tyskland træffer alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den i artikel 1 omhandlede støtte, som allerede ulovligt er udbetalt til støttemodtageren.

2. Tilbagesøgningen skal ske uophørligt og i overensstemmelse med national lovgivning, hvis denne giver mulighed for at efterkomme beslutningen hurtigt og effektivt. Den støtte, der skal tilbagebetales, pålægges renter fra det tidspunkt, den blev udbetalt til støttemodtageren, og indtil den er blevet tilbagebetalt. Renterne beregnes på basis af den referencesats, der anvendes til at beregne subventionsækvivalenten for regionalstøtte.

Artikel 3

Tyskland underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2002.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 63 af 12.3.2002, s. 4.

(2) Se fodnote 1.

(3) Efter at NHW havde modtaget støtte, blev denne i 1999 af Kommissionen registreret under nr. NN 38/99. Der blev den 16. maj 2000 indledt en formel undersøgelsesprocedure.

(4) EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2.

(5) EFT L 107 af 30.4.1996, s. 4.

(6) EFT C 273 af 9.9.1997, s. 3.

(7) Se Kommissionens beslutning 83/252/EØF (Cematex) (EFT L 140 af 31.5.1983, s. 27).