32003D0690

2003/690/EF: Kommissionens beslutning af 2. oktober 2003 om Irlands ønske om at acceptere Rådets direktiv 2001/55/EF om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (meddelt under nummer K(2003) 3428)

EU-Tidende nr. L 251 af 03/10/2003 s. 0023 - 0023


Kommissionens beslutning

af 2. oktober 2003

om Irlands ønske om at acceptere Rådets direktiv 2001/55/EF om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf

(meddelt under nummer K(2003) 3428)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2003/690/EF)

KOMMISSIONEN FOR DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 11 A, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet vedtog den 20. juni 2001 direktiv 2001/55/EF om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf(1) (i det følgende benævnt "direktiv 2001/55/EF").

(2) Irland deltog i overensstemmelse med artikel 1 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling ikke i vedtagelsen af direktiv 2001/55/EF.

(3) I overensstemmelse med artikel 4 i den nævnte protokol meddelte Irland ved brev af 11. april 2003, som Kommissionen modtog den 6. maj 2003, Kommissionen, at det ønsker at acceptere direktiv 2001/55/EF.

(4) I overensstemmelse med traktatens artikel 11 A vedtog Kommissionen en positiv udtalelse om Irlands anmodning den 6. august 2003 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Direktiv 2001/55/EF finder anvendelse på Irland.

Artikel 2

Uanset artikel 32, stk. 1, i direktiv 2001/55/EF sætter Irland de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 31. december 2003. Irland underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 3

Direktiv 2001/55/EF træder for Irlands vedkommende i kraft på datoen for meddelelsen af denne beslutning.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Irland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. oktober 2003.

På Kommissionens vegne

António Vitorino

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12.