32003D0636

2003/636/EF: Kommissionens beslutning af 2. september 2003 om principiel anerkendelse af, at dossiererne for detaljeret gennemgang med henblik på eventuel optagelse af kaliumphosphit, acequinocyl og cyflufenamid i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler er fuldstændige (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 3128)

EU-Tidende nr. L 221 af 04/09/2003 s. 0042 - 0043


Kommissionens beslutning

af 2. september 2003

om principiel anerkendelse af, at dossiererne for detaljeret gennemgang med henblik på eventuel optagelse af kaliumphosphit, acequinocyl og cyflufenamid i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler er fuldstændige

(meddelt under nummer K(2003) 3128)

(EØS-relevant tekst)

(2003/636/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/79/EF(2), særlig artikel 6, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge direktiv 91/414/EØF skal der udarbejdes en EF-liste over aktive stoffer, der må blandes i plantebeskyttelsesmidler.

(2) Luxembourg Industries (Pamol) Ltd indgav et dossier om det aktive stof kaliumphosphit til de franske myndigheder den 22. august 2002 med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Agro-Kanesho Co. Ltd indgav et dossier om det aktive stof acequinocyl til de nederlandske myndigheder den 17. marts 2003 med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Nippon Soda Company Limited indgav et dossier om cyflufenamid til Det Forenede Kongeriges myndigheder den 14. januar 2003 med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(3) Frankrigs, Nederlandenes og Det Forenede Kongeriges myndigheder har over for Kommissionen tilkendegivet, at dossiererne om de pågældende aktive stoffer efter den indledende undersøgelse synes at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag II til direktiv 91/414/EØF. De indgivne dossierer synes også at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag III til direktiv 91/414/EØF med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder de pågældende aktive stoffer. De respektive ansøgere sendte derefter i medfør af artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF dossiererne til Kommissionen og de andre medlemsstater, og dossiererne blev forelagt for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(4) Der bør ved denne beslutning gives en officiel EF-bekræftelse af, at dossiererne anses for i princippet at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag II og for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktive stof, kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF.

(5) Denne beslutning indskrænker ikke Kommissionens ret til at kræve, at ansøgeren forelægger yderligere data eller oplysninger for den medlemsstat, der er udpeget som rapporterende medlemsstat for et givet stof, for at præcisere visse punkter i dossiererne.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De dossierer om aktive stoffer som omhandlet i bilaget til denne beslutning, der er forelagt for Kommissionen og medlemsstaterne for at få stofferne optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, opfylder i princippet de krav til data og oplysninger, der er fastsat i bilag II til direktiv 91/414/EØF.

Dossiererne opfylder også kravene til data og oplysninger i bilag III til direktiv 91/414/EØF med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder de aktive stoffer, under hensyntagen til de foreslåede anvendelser.

Artikel 2

De rapporterende medlemsstater fortsætter den detaljerede gennemgang af de pågældende dossierer og rapporterer konklusionerne af deres gennemgang sammen med eventuelle henstillinger om, hvorvidt de pågældende aktive stoffer skal optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF eller ej, og eventuelle betingelser herfor til Kommissionen så hurtigt som muligt og senest den 4. september 2004.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. september 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.

(2) EUT L 205 af 14.8.2003, s. 16.

BILAG

AKTIVE STOFFER, DER ER OMFATTET AF DENNE BESLUTNING

>TABELPOSITION>