|
5.7.2003 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 168/33 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 4. juli 2003
om særlige betingelser for import af paranødder med skal, der har oprindelse i eller er afsendt fra Brasilien
(EØS-relevant tekst)
(2003/493/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (1), særlig artikel 53, stk. 1, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Det er i mange tilfælde blevet konstateret, at paranødder med skal, der har oprindelse i eller er afsendt fra Brasilien, er forurenede med et for stort indhold af aflatoksin B1 og et for stort samlet aflatoksinindhold. |
|
(2) |
Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har udtalt, at aflatoksin B1 kan forårsage leverkræft selv ved meget lavt indhold, og at det er genotoksisk. |
|
(3) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 563/2002 (3), indeholder grænseværdier for bestemte forurenende stoffer, navnlig aflatoksiner i levnedsmidler. Stikprøver af paranødder har ofte vist en betydelig overskridelse af disse grænseværdier. |
|
(4) |
En sådan forurening udgør en alvorlig trussel for folkesundheden inden for Fællesskabet, og der bør derfor vedtages beskyttelsesforanstaltninger på fællesskabsniveau. |
|
(5) |
Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (FVO) gennemførte et kontrolbesøg i Brasilien fra den 25. januar til den 9. februar 2003 med henblik på at vurdere de eksisterende kontrolsystemer til forebyggelse af aflatoksinforurening i paranødder, der er bestemt til eksport til Fællesskabet. Ved kontrolbesøget konstateredes bl.a.
Paranødder med skal, der har oprindelse i eller er afsendt fra Brasilien, bør derfor underkastes særlige betingelser for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. |
|
(6) |
Paranødder skal indsamles, sorteres, håndteres, forarbejdes, emballeres og transporteres i overensstemmelse med god hygiejnepraksis. Det er endvidere nødvendigt at fastslå aflatoksin B1-indholdet og det samlede aflatoksinindhold i prøver, som tages af den pågældende sending, umiddelbart før den afsendes fra Brasilien. Prøveudtagning og analyser bør gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 98/53/EF af 16. juli 1998 om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (4), ændret ved direktiv 2002/27/EF (5). |
|
(7) |
Brasilien bør lade hver sending paranødder ledsage af dokumentation om indsamlings-, sorterings-, håndterings-, forarbejdnings-, emballerings- og transportforholdene og om resultatet af laboratorieanalyser, der viser sendingens aflatoksin B1-indhold og dens samlede aflatoksinindhold. |
|
(8) |
Ud fra resultaterne af FVO's kontrolbesøg kan det konkluderes, at Brasilien ikke på nuværende tidspunkt kan sikre troværdige analyseresultater eller garantere partiernes integritet i forbindelse med attestering af sendinger af paranødder. Derfor rejses der stor tvivl om pålideligheden ved certifikater, der udstedes for paranødder fra Brasilien. Det kan endvidere konkluderes, at den nuværende offentlige kontrol af returnerede partier er uhensigtsmæssig. Der bør derfor indføres strenge betingelser for returnering af partier, der ikke overholder bestemmelserne. Hvis disse strenge betingelser ikke overholdes, skal efterfølgende partier, der ikke overholder bestemmelserne, destrueres. |
|
(9) |
Med henblik på at sikre folkesundheden skal den importerende medlemsstats kompetente myndigheder derfor underkaste alle paranøddepartier, som importeres til Fællesskabet, prøveudtagning og analyser for at fastslå aflatoksinniveauet, før partierne frigives til afsætning. |
|
(10) |
Af hensyn til folkesundheden bør medlemsstaterne sende Kommissionen periodiske rapporter om alle analyseresultater fra den offentlige kontrol, der er gennemført over for sendinger af paranødder. Sådanne rapporter bør være et supplement til indberetningspligten under systemet for hurtig varsling om fødevarer og foder, der er oprettet i henhold til forordning (EF) nr. 178/2002. |
|
(11) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Importrestriktioner for paranødder med skal, der har oprindelse i eller er afsendt fra Brasilien
1. Medlemsstaterne må ikke importere paranødder med skal henhørende under KN-kode 0801 21 00, som har oprindelse i eller er afsendt fra Brasilien, medmindre sendingen ledsages af resultaterne af:
|
a) |
en rapport med resultaterne af de officielle prøver og analyser |
|
b) |
et sundhedscertifikat, der er udstedt i overensstemmelse med modellen i bilag I, og udfyldt, underskrevet og bekræftet af en repræsentant for den kompetente myndighed i Brasilien, Ministeriet for Landbrug og Fødevaresikkerhed (Ministério da Agricultura, Pecuária e Abastecimento — MAPA). |
2. Uanset stk. 1 tillader medlemsstaterne import af sendinger, der ikke er overholder stk. 1, litra a) og b), men som er afsendt fra Brasilien før den 5. juli 2003, forudsat at virksomhedslederen ved hjælp af prøveudtagning og analyse i henhold til Kommissionens direktiv 98/53/EF kan dokumentere, at sendingerne overholder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 466/2001 for så vidt angår grænseværdier for aflatoksin B1 og samlet aflatoksinindhold.
Artikel 2
Den brasilianske kompetente myndigheds udtagning af prøver og analyser af paranødder
Udtagning af prøver og analyser af paranødder, jf. artikel 1, stk. 1, litra a), skal foregå i henhold til Kommissionens direktiv 98/53/EF.
Analysen skal gennemføres af det officielle kontrollaboratorium til analyse af aflatoksiner i paranødder i Belo Horizonte, Brasilien (Laboratório de Controle de Qualidade de Segurança Alimentar — LACQSA).
Artikel 3
Kodenummer og indgangssteder til Fællesskabet for sendinger af paranødder
1. Alle sendinger af paranødder identificeres med en kode, der svarer til den kode, der er anført i rapporten og sundhedscertifikatet omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a) og b).
2. Sendinger af paranødder må kun importeres til Fællesskabet via et af indgangsstederne i bilag II.
Artikel 4
Medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med import af paranødder fra Brasilien
1. De enkelte medlemsstaters kompetente myndigheder sikrer, at paranødder underkastes dokumentkontrol for at sikre, at kravene i artikel 1, stk. 1, opfyldes.
2. De enkelte medlemsstaters kompetente myndigheder udtager prøver og udfører analyser af alle sendinger af paranødder for at påvise aflatoksin B1 og det samlede aflatoksinindhold, før sendingerne frigives til afsætning fra Fællesskabets indgangssted.
3. Medlemsstaterne sender hver tredje måned Kommissionen en rapport om alle analyseresultater fra den offentlige kontrol af sendinger af paranødder omhandlet i stk. 2. Rapporten indsendes i den måned, der følger efter hvert kvartal (6).
4. Sendinger af paranødder, der underkastes prøveudtagning og analyser, tilbageholdes i højst 15 arbejdsdage, inden de frigives til afsætning fra Fællesskabets indgangssted.
Den importerende medlemsstats kompetente myndigheder udsteder et officielt ledsagedokument, hvori det angives, at sendingen har været underkastet officiel prøveudtagning og analyse af medlemsstaten, og hvilket resultat analysen har givet.
Artikel 5
Opdeling af en sending
Hvis en sending opdeles, ledsages de enkelte dele af den opdelte sending af kopier af den rapport og det sundhedscertifikat, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), og de ledsagedokument, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4. Kopierne skal attesteres af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor opdelingen har fundet sted.
Artikel 6
Sendinger af paranødder, der ikke overholder grænseværdierne for aflatoksin B1 og det samlede aflatoksinindhold
Sendinger af paranødder, der ikke overholder grænseværdierne for aflatoksin B1 og det samlede aflatoksinindhold, jf. forordning (EF) nr. 466/2001, kan kun returneres til oprindelseslandet, når Ministério da Agricultura, Pecuária e Abastecimento (MAPA) for den enkelte berørte sending, der ikke overholder grænseværdien, skriftligt
|
a) |
udtrykkeligt accepterer, at den pågældende sending returneres, med angivelse af sendingens kodenummer |
|
b) |
giver tilsagn om at placere den returnerede sending under offentlig kontrol fra ankomstdatoen og fremover |
|
c) |
anfører en præcis angivelse af:
|
Hvis Ministério da Agricultura, Pecuária e Abastecimento (MAPA) imidlertid ikke overholder betingelserne i litra a), b) og c), destruerer den importerende medlemsstat alle efterfølgende sendinger, der ikke overholder grænseværdierne for aflatoksin B1 og det samlede aflatoksinindhold, jf. forordning (EF) nr. 466/2001.
Artikel 7
Denne beslutning tages op til fornyet overvejelse senest den 1. maj 2004 for at afgøre, om de særlige betingelser i artikel 1, 2, 3 og 4 giver Fællesskabet et tilstrækkeligt folkesundhedsbeskyttelsesniveau. Det skal ved genbehandlingen ligeledes afgøres, om der fortsat er et behov for, at den importerende medlemsstats kompetente myndighed udtager prøver og udfører analyser af hvert enkelt parti som foreskrevet i artikel 4, stk. 2.
Artikel 8
Anvendelse
Denne beslutning anvendes fra den 5. juli 2003.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning. De underretter Kommissionen herom.
Artikel 9
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2003.
På Kommissionens vegne
David BYRNE
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
(2) EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1.
(3) EFT L 86 af 3.4.2002, s. 5.
(4) EFT L 201 af 17.7.1998, s. 93.
(5) EFT L 75 af 16.3.2002, s. 44.
(6) April, juli, oktober, januar.
BILAG I
BILAG II
Liste over indgangssteder, hvorigennem paranødder med skal, der har oprindelse i eller er afsendt fra Brasilien, kan importeres til Fællesskabet
|
Medlemsstat |
Indgangssted |
|
Belgien |
Antwerpen, Zeebrugge, Brussel/Bruxelles, Aalst |
|
Danmark |
Alle danske havne og lufthavne |
|
Tyskland |
HZA Lörrach — ZA Weil am Rhein-Autobahn, HZA Stuttgart — ZA Flughafen, HZA München — ZA München-Flughafen, HZA Hof — Schirnding-Landstraße, HZA Weiden — ZA Furth im Wald-Schafberg, HZA Weiden — ZA Waidhaus-Autobahn, Bezirksamt Reinickendorf von Berlin, Abteilung Finanzen, Wirtschaft und Kultur, Veterinär- und Lebensmittelaufsichtsamt, Grenzkontrollstelle, HZA Frankfurt (Oder) — ZA Autobahn, HZA Cottbus — ZA Forst-Autobahn, HZA Bremen — ZA Neustädter Hafen, HZA Bremen — ZA Bremerhaven, HZA Hamburg-Hafen — ZA Waltershof, HZA Hamburg-Stadt, HZA Itzehoe — ZA Hamburg-Flughafen, HZA Frankfurt-am-Main-Flughafen, HZA Braunschweig-Abfertigungsstelle, HZA Hannover-Abfertigungsstelle, HZA Oldenburg — ZA Stade, HZA Dresden — ZA Dresden-Friedrichstadt, HZA Pirna — ZA Altenberg, HZA Löbau — Zollamt Ludwigsdorf-Autobahn, HZA Koblenz — ZA Hahn-Flughafen, HZA Oldenburg — ZA Wilhelmshaven, HZA Bielefeld — ZA Eckendorfer Straße Bielefeld, HZA Erfurt — ZA Eisenach, HZA Potsdam — ZA Ludwigsfelde, HZA Potsdam — ZA Berlin-Flughafen Schönefeld, HZA Augsburg — ZA Memmingen, HZA Ulm — ZA Ulm (Donautal), HZA Karlsruhe — ZA Karlsruhe, HZA Berlin — ZA Dreilinden, HZA Gießen — ZA Gießen, HZA Gießen — ZA Marburg, HZA Singen — ZA Bahnhof, HZA Lörrach — ZA Weil am Rhein — Schusterinsel, HZA Hamburg-Stadt — ZA Oberelbe, HZA Hamburg-Stadt — ZA Oberelbe — Abfertigungsstelle Billbrook, HZA Hamburg-Stadt — ZA Oberelbe — Abfertigungsstelle Großmarkt, HZA Potsdam — ZA Berlin — Flüghafen Schönefeld, HZA Düsseldorf — ZA Düsseldorf Nord |
|
Grækenland |
Athina, Pireas, Elefsis, Aerodromio ton Athinon, Thessaloniki, Volos, Patra, Iraklion tis Kritis, Aerodromio tis Kritis, Euzoni, Idomeni, Ormenio, Kipi, Kakavia, Niki, Promahonas, Pithio, Igoumenitsa, Kristalopigi |
|
Spanien |
Algeciras (Puerto), Alicante (Aeropuerto, Puerto), Almeria (Aeropuerto, Puerto), Asturias (Aeropuerto), Barcelona (Aeropuerto, Puerto, Ferrocarril), Bilbao (Aeropuerto, Puerto), Cadiz (Puerto), Cartagena (Puerto), Castellon (Puerto), Ceuta (Puerto), Gijón (Puerto), Huelva (Puerto), Irún (Carretera), La Coruña (Puerto), La Junquera (Carretera) Las Palmas de Gran Canaria (Aeropuerto, Puerto), Madrid (Aeropuerto, Ferrocarril), Malaga (Aeropuerto, Puerto), Marin (Puerto), Melilla (Puerto), Murcia (Ferrocarril), Palma de Mallorca (Aeropuerto, Puerto), Pasajes (Puerto), San Sebastián (Aeropuerto), Santa Cruz de Tenerife (Puerto), Santander (Aeropuerto, Puerto), Santiago de Compostela (Aeropuerto), Sevilla (Aeropuerto, Puerto), Tarragona (Puerto), Tenerife Norte (Aeropuerto), Tenerife Sur (Aeropuerto), Valencia (Aeropuerto, Puerto), Vigo (Aeropuerto, Puerto), Villagarcia (Puerto), Vitoria (Aeropuerto), Zaragoza (Aeropuerto) |
|
Frankrig |
Marseille (Bouches-du-Rhône), Le Havre (Seine-Maritime), Rungis MIN (Val-de-Marne), Lyon Chassieu CRD (Rhône), Strasbourg CRD (Bas-Rhin), Lille CRD (Nord), Saint-Nazaire Montoir CRD (Loire-Atlantique), Agen (Lot-et-Garonne), Port de la Pointe des Galets à la Réunion |
|
Irland |
Dublin — Port and Airport, Cork — Port and Airport, Shannon — Airport |
|
Italien |
Ufficio di Sanità Marittima ed Aerea di Ancona Ufficio di Sanità Marittima ed Aerea di Bari Ufficio di Sanità Marittima ed Aerea di Genova Ufficio di Sanità Marittima di Livorno Ufficio di Sanità Marittima ed Aerea di Napoli Ufficio di Sanità Marittima di Ravenna Ufficio di Sanità Marittima di Salerno Ufficio di Sanità Marittima ed Aerea di Trieste Dogana di Fernetti-Interporto Monrupino (Trieste) Ufficio di Sanità Marittima di La Spezia Ufficio di Sanità Marittima e Aerea di Venezia Ufficio di Sanità Marittima e Aerea di Reggio Calabria |
|
Luxembourg |
Centre douanier, Croix de Gasperich, Luxembourg |
|
Nederlandene |
Alle havne, lufthavne og grænsestationer |
|
Østrig |
HZA Feldkirch, HZA Graz, Nickelsdorf, Spielfeld, HZA Wien, ZA Wels, ZA Kledering, ZA Flughafen Wien, HZA Salzburg, ZA Klingenbach/Zweigstelle Sopron, ZA Karawankentunnel, ZA Villach |
|
Portugal |
Lisboa, Leixões |
|
Finland |
Alle finske toldsteder |
|
Sverige |
Göteborg, Ystad, Stockholm, Helsingborg, Karlskrona, Karlshamn, Landvetter, Arlanda |
|
Det Forenede Kongerige |
Belfast, Channel Tunnel Terminal, Dover, Felixstowe, Gatwick Airport, Goole Grangemouth, Harwich, Heathrow Airport, Heysham, Hull, Immingham, Ipswich, King's Lynn, Leith, Liverpool, London (including Tilbury, Thamesport and Sheerness), Manchester Airport, Manchester Container Port, Manchester (including Ellesmere Port), Medway, Middlesborough, Newhaven, Poole, Shoreham, Southampton, Stansted Airport. |