32003D0427

2003/427/EF: Kommissionens beslutning af 5. juni 2003 om tilladelse til markedsføring af olie med højt indhold af DHA (docosahexaensyre) fremstillet af mikroalgen Schizochytrium sp. som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer K(2003) 1790)

EU-Tidende nr. L 144 af 12/06/2003 s. 0013 - 0014


Kommissionens beslutning

af 5. juni 2003

om tilladelse til markedsføring af olie med højt indhold af DHA (docosahexaensyre) fremstillet af mikroalgen Schizochytrium sp. som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

(meddelt under nummer K(2003) 1790)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2003/427/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser(1), særlig artikel 7,

under henvisning til ansøgning fra Martek Biosciences Corporation, tidligere OmegaTech GmbH, af 13. februar 2001 til de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige om tilladelse til at markedsføre olie med højt indhold af DHA (docosahexaensyre) fremstillet af mikroalgen Schizochytrium sp. som en ny levnedsmiddelingrediens,

under henvisning til den første vurderingsrapport, som de kompetente britiske myndigheder har udarbejdet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I den første vurderingsrapport konkluderede de britiske kompetente fødevaremyndigheder, at olie med højt indhold af DHA (docosahexaensyre) fremstillet af mikroalgen Schizochytrium sp. ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker.

(2) Kommissionen fremsendte den første vurderingsrapport til medlemsstaterne den 20. juni 2002.

(3) Inden for det i forordning (EF) nr. 258/97 artikel 6, stk. 4, fastsatte tidsrum på 60 dage blev der fremsat begrundede indsigelser mod markedsføring af produktet i henhold til bestemmelserne.

(4) OmegaTech GmbH ændrede specifikationerne og anvendelserne af DHA-olien som reaktion på de bemærkninger og indsigelser, der var indkommet. Ændringerne blev drøftet med medlemsstaternes eksperter den 21. oktober 2002.

(5) På grundlag af den første vurderingsrapport er det godtgjort, at olie med højt indhold af DHA (docosahexaensyre) fremstillet af mikroalgen Schizochytrium sp. opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Olie med højt indhold af DHA (docosahexaensyre) fremstillet af mikroalgen Schizochytrium sp., jf. bilag 1, kan markedsføres i Fællesskabet som en ny levnedsmiddelingrediens til de anvendelser og i henhold til de grænseværdier, der er fastsat i bilag 2.

Artikel 2

Betegnelsen "olie med højt indhold af DHA fremstillet af mikroalgen Schizochytrium sp." anføres på mærkningen af selve produktet eller i ingredienslisten for levnedsmidler, der indeholder det.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Martek Biosciences Corporation, 6480 Dobbin Road, Columbia, Maryland 21045, USA.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.

BILAG 1

SPECIFIKATIONER FOR OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA (DOCOSAHEXAENSYRE) FREMSTILLET VED HEXANEKSTRAKTION FRA MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM SP

>TABELPOSITION>

BILAG 2

ANVENDELSER AF OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA (DOCOSAHEXAENSYRE) FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM SP.

>TABELPOSITION>

NB:

Alle levnedsmidler, der indeholder olie med højt indhold af DHA fremstillet af Schizochytrium sp., bør være oxidativt stabile, hvilket skal påvises med en relevant og anerkendt national/international analysemetode (f.eks. AOAC).