32003D0362

2003/362/EF: Kommissionens beslutning af 14. maj 2003 om ophævelse af beslutning 98/399/EF vedrørende godkendelse af planen for udryddelse af klassisk svinepest hos vildsvin i den italienske provins Varese (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 1527)

EU-Tidende nr. L 124 af 20/05/2003 s. 0042 - 0042


Kommissionens beslutning

af 14. maj 2003

om ophævelse af beslutning 98/399/EF vedrørende godkendelse af planen for udryddelse af klassisk svinepest hos vildsvin i den italienske provins Varese

(meddelt under nummer K(2003) 1527)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2003/362/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest(1), særlig artikel 16, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der blev i 1997 konstateret klassisk svinepest i vildsvinepopulationen i den italienske provins Varese.

(2) En plan for udryddelse af klassisk svinepest blev godkendt ved Kommissionens beslutning 98/399/EF af 8. juni 1998 om godkendelse af den af Italien forelagte plan for udryddelse af klassisk svinepest hos vildsvin i provinsen Varese(2).

(3) Italien har forelagt oplysninger, der tyder på, at det er lykkedes at udrydde den klassiske svinepest i provinsen Varese.

(4) De italienske myndigheder vil fortsat foretage en intensiv overvågning med hensyn til klassisk svinepest hos vildsvin inden for rammerne af det program for udryddelse og overvågning af smitsomt blæreudslæt hos svin (SVD) og klassisk svinepest, der godkendtes ved Kommissionens beslutning 2002/943/EF af 28. november 2002 om godkendelse af de programmer for udryddelse og overvågning af visse dyresygdomme og for forebyggelse af zoonoser, som medlemsstaterne har forelagt for 2003(3).

(5) Beslutning 98/399/EF bør derfor ophæves.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Beslutning 98/399/EF ophæves.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 316 af 1.12.2001, s. 5.

(2) EFT L 176 af 20.6.1998, s. 36.

(3) EFT L 326 af 3.12.2002, s. 12.