32003D0312

2003/312/EF: Kommissionens beslutning af 9. april 2003 om offentliggørelsen af referencer på standarder vedrørende isolationsmaterialer, geotextiler, stationære brandbekæmpelsessystemer og gipsblokke i henhold til Rådets direktiv 89/106/EØF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 1161)

EU-Tidende nr. L 114 af 08/05/2003 s. 0050 - 0054


Kommissionens beslutning

af 9. april 2003

om offentliggørelsen af referencer på standarder vedrørende isolationsmaterialer, geotextiler, stationære brandbekæmpelsessystemer og gipsblokke i henhold til Rådets direktiv 89/106/EØF

(meddelt under nummer K(2003) 1161)

(EØS-relevant tekst)

(2003/312/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer(1), ændret ved direktiv 93/68/EØF(2) særlig artikel 5, stk. 1,

under henvisning til udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter(3), ændret ved direktiv 98/48/EF(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I medfør af artikel 2 i direktiv 89/106/EØF træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at varer, der er bestemt til brug i bygværker, kun kan markedsføres, hvis de bygværker, hvori de skal indgå, kan opfylde de væsentlige krav, der omhandles i direktivets artikel 3.

(2) I medfør af artikel 4, stk. 2, i direktiv 89/106/EØF gås ud fra, at varer er egnede til deres formål og tillader de bygværker, som de indgår i, at opfylde de væsentlige krav i artikel 3, hvis de er i overensstemmelse med de relevante nationale standarder, hvortil de harmoniserede standarder er blevet omsat, og hvorom der er offentliggjort meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

(3) Medlemsstaterne skal offentliggøre referencerne for de nationale standarder, der gennemfører de harmoniserede standarder, som er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

(4) I medfør af artikel 5, stk. 1, i direktiv 89/106/EØF har Tyskland fremsat en formel indsigelse mod visse harmoniserede standarder ud fra en begrundelse om, at de ikke tillader de bygværker, som de indgår i, fuldt ud at opfylde væsentlige krav i direktiv 89/106/EØF. Indsigelsen omfatter ti standarder vedrørende isolationsmaterialer vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den 23. maj 2001, hvortil referencerne blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 15. december 2001(5); ni standarder vedrørende geotextiler vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den 13. december 2000, hvor referencerne blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(6) den 26. juni 2001; ti standarder vedrørende stationære brandbekæmpelsessystemer vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den 13. december 2000, 21. marts 2001 og 11. april 2001, hvor referencerne blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(7)(8) den 18. juli 2001, den 15. december 2001 og den 14. februar 2002; og den harmoniserede standard EN 12859:2001 "Gipsblokke - Definitioner, krav og prøvningsmetoder" vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den 13. juni 2001, hvor referencen blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 15. december 2001.

(5) På grundlag af de oplysninger, Kommissionen har modtaget i forbindelse med høring af de nationale myndigheder, CEN, udvalget nedsat ved direktiv 89/106/EØF og med udvalget nedsat ved direktiv 98/34/EF er der ikke fundet bevis til støtte for denne risiko fremført af Tyskland.

(6) Derfor har det ikke kunnet konstateres, at de 30 harmoniserede standarder, som der er blevet rejst tvivl om, ikke tillader de bygværker, som de indgår i, at opfylde de væsentlige krav i direktiv 89/106/EØF.

(7) Det er derfor ikke nødvendigt at tilbagetrække referencerne til disse standarder -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Referencerne til ti standarder vedrørende isolationsmaterialer, som er anført i tabel 1 i bilaget, som blev vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den 23. maj 2001 og første gang offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende af 15. december 2001, vil ikke blive slettet af listen over standarder offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 2

Referencerne til ni standarder vedrørende geotextiler, som er anført i tabel 2 i bilaget, som blev vedtaget af CEN den 13. december 2000 og første gang offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende af 26. juni 2001, vil ikke blive slettet af listen over standarder offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 3

Referencerne til ti standarder vedrørende stationære brandbekæmpelsessystemer, som er anført i tabel 3 i bilaget, som blev vedtaget af CEN den 13. december 2000, den 21. marts 2001 og den 11. april 2001 og første gang offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende af 18. juli 2001, 15. december 2001 og 14. februar 2002, vil ikke blive slettet af listen over standarder offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Referencerne til standard EN 12859:2001 "Gipsblokke - Definitioner, krav og prøvningsmetoder", som blev vedtaget af CEN den 13. juni 2001 og første gang offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende af 15. december 2001, vil ikke blive slettet af listen over standarder offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. april 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 40 af 11.2.1989, s. 12.

(2) EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1.

(3) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

(4) EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18.

(5) EFT C 358 af 15.12.2001, s. 9.

(6) EFT C 180 af 26.6.2001, s. 8.

(7) EFT C 202 af 18.7.2001, s. 9.

(8) EFT C 40 af 14.2.2002, s. 3.

BILAG

TABEL 1

Offentliggørelse af titler på og referencer til harmoniserede standarder vedrørende varmeisoleringsprodukter i henhold til artikel 1

>TABELPOSITION>

TABEL 2

Offentliggørelse af titler på og referencer til harmoniserede standarder vedrørende geotextiler i henhold til artikel 2

>TABELPOSITION>

TABEL 3

Offentliggørelse af titler på og referencer til harmoniserede standarder i henhold til artikel 3

>TABELPOSITION>