32003D0270

2003/270/EF: Rådets afgørelse af 8. april 2003 om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Deutsche Bundesbank

EU-Tidende nr. L 099 af 17/04/2003 s. 0049 - 0049


Rådets afgørelse

af 8. april 2003

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Deutsche Bundesbank

(2003/270/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt "ECB"), særlig artikel 27.1,

under henvisning til henstilling af 6. marts 2003 fra ECB, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) ECB og de nationale centralbankers regnskaber revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2) ECB's Styrelsesråd har henstillet til Rådet, at det godkender udnævnelsen af en ny ekstern revisor for Deutsche Bundesbank fra og med regnskabsåret 2003 ved siden af det forlængede mandat for den anden eksterne revisor som godkendt ved Rådets afgørelse 1999/70/EF(1).

(3) Det er hensigtsmæssigt af følge ECB's Styrelsesråds henstilling -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 2, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

"2. PwC Deutsche Revision AG og Ernst & Young Deutsche Allgemeine Treuhand AG godkendes som eksterne revisorer for Deutsche Bundesbank fra og med regnskabsåret 2003 for et år med mulighed for forlængelse."

Artikel 2

Denne afgørelse meddeles ECB.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 8. april 2003.

På Rådets vegne

G. Drys

Formand

(1) EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69. Senest ændret ved afgørelse 2000/737/EF (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 23).