2003/23/EF: Kommissionens beslutning af 30. december 2002 om finansielt tilskud til obligatorisk nedslagning af dyr mellem 1. juli og 31. oktober 2001 som følge af mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige (meddelt under nummer K(2002) 5491)
EF-Tidende nr. L 008 af 14/01/2003 s. 0041 - 0043
Kommissionens beslutning af 30. december 2002 om finansielt tilskud til obligatorisk nedslagning af dyr mellem 1. juli og 31. oktober 2001 som følge af mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige (meddelt under nummer K(2002) 5491) (Kun den engelske udgave er autentisk) (2003/23/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet(1), senest ændret ved beslutning 2001/572/EF(2), særlig artikel 11, stk. 2 og 4, og ud fra følgende betragtninger: (1) Der var udbrud af mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige i 2001. Denne sygdom udgør en alvorlig fare for EF's husdyrbestand. For at hindre sygdommen i at sprede sig og bidrage til dens udryddelse kan EF medfinansiere støtteberettigede udgifter, som medlemsstaterne har afholdt. (2) Så snart mund- og klovesygen var officielt bekræftet, meddelte de britiske myndigheder, at de havde truffet foranstaltninger som nævnt i artikel 3, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF og straks gennemført de relevante bestemmelser i Rådets direktiv 85/511/EØF(3). (3) Veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger, som gennemføres efter Fællesskabets regler, finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, jf. artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999(4); med hensyn til finanskontrol gælder artikel 8 og 9 i forordning (EF) nr. 1258/1999. (4) EF-tilskuddet ydes kun, hvis de planlagte foranstaltninger gennemføres effektivt og myndighederne indsender alle nødvendige oplysninger inden for de fastsatte tidsfrister. (5) Det finansielle tilskud til udryddelse af mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige i 2001 i forbindelse med udbrud af mund- og klovesyge, der opstod frem til den 30. juni 2001, blev fastsat ved Kommissionens beslutning 2001/654/EF(5). (6) Der har været også været udbrud af mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige efter 30. juni 2001. Der skal fastsættes et supplerende finansielt tilskud til udryddelsen af disse udbrud. (7) Da det beløb, der svarer til de tilskudsberettigede udgifter, skal udbetales i euro, skal der fastsættes en vekselkurs. (8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Det Forenede Kongerige kan få finansielt tilskud fra EF, så der i henhold til artikel 11 i beslutning 90/424/EØF kan ydes passende godtgørelse for obligatorisk nedslagning af dyr som led i foranstaltningerne til udryddelse af udbrud af mund- og klovesyge, der opstod mellem 1. juli 2001 og slutningen af oktober 2001. Artikel 2 1. EF's finansielle tilskud udbetales på grundlag af: a) dokumentationen for de foranstaltninger, der er truffet i den periode, som er nævnt i artikel 1; denne dokumentation skal fremsendes senest 60 dage efter at denne beslutning er blevet meddelt til medlemsstaten b) resultaterne af Kommissionens kontrol som omhandlet i artikel 4. 2. De dokumenter, der er nævnt i stk. 1, skal indbefatte et regnskab. Af regnskabet skal det fremgå, hvilke dyrekategorier der er destrueret, eller slået ned og destrueret, på hver enkelt bedrift som følge af mund- og klovesyge. Regnskabet skal forelægges i elektronisk form som vist i bilaget. 3. Ved anvendelsen af denne beslutning forstås ved "passende godtgørelse": erstatning svarende til den værdi, som dyrene havde, umiddelbart før de blev inficeret. Artikel 3 Det beløb, der svarer til de tilskudsberettigede udgifter, fastsættes i euro under anvendelse af den omregningskurs, der blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den første hverdag i den måned, da betalingsanmodningen blev modtaget. Artikel 4 Kommissionen kan i samarbejde med de nationale myndigheder foretage kontrol på stedet af anvendelsen af ovennævnte foranstaltninger og udgifterne i forbindelse hermed. Kommissionen underretter medlemsstaterne om resultaterne af kontrollen. Artikel 5 Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Udfærdiget i Bruxelles, den 30. december 2002. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. (2) EFT L 203 af 28.7.2001, s. 16. (3) EFT L 315 af 26.11.1985, s. 11. (4) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103. (5) EFT L 230 af 28.8.2001, s. 16. BILAG >PIC FILE= "L_2003008DA.004302.TIF">